Kom i sproglig topform med disse fire tips!

Kom i sproglig topform med disse fire tips!

Er dit sprog blevet tungt og trist? Kører dine formuleringer og metaforer i samme rille? Har du tabt lysten til lege med sproget? Så tjek disse tips og få sprognerven til at vibrere igen.

Det er de færreste, som slipper udenom at skrive. Faktisk er der mange, som skriver på jobbet hver eneste dag uden at skænke sprog-pleje en tanke. Andre nyder at formulere sig godt, men mister af og til glæden ved at skrive, fordi det bliver sur pligt. Som tekstforfatter og kommunikationsrådgiver lever man af at være sprogligt veloplagt. Altid. Det er der jo ingen, der er. Men heldigvis har mange års træning lært mig, hvad man stiller op, når sproget ikke sprudler.

Så uanset om det er arbejdsmails, opdateringer til sociale medier, web-nyheder, rapporter eller noget helt femte, du løber sur i på jobbet, får du her fire tips til, hvordan du kan revitalisere dit sprog.

 

1 Læs litteratur fra en anden tid

Sproget forandrer sig hele tiden. Der er masser af sproglig inspiration at hente ved at dykke ned i, hvordan man formulerede sig for 20, 50, 100 og 200 år siden. Det kan være romanklassikere (Jane Austen holder altid), gamle tænkere (Søren Kierkegaard er altid et besøg værd) eller noget så prosaisk som aviser eller ugeblade fra svundne tider. Med andre ord: du skal en tur på biblioteket, når du får en ledig stund!

H.C. Andersens eventyr Klods Hans er fra 1855 – her illustreret af tegneren Vilhelm Pedersen.

Er det helt uoverskueligt? Så har du sikkert  H. C. Andersens eventyr stående på hylden et eller andet sted. Ellers har Det Kongelige Bibliotek hele baduljen liggende online.

Klodshans, Kejserens Nye klæder, Lille Claus og Store Claus, Det er ganske vist!, Fyrtøjet, Den grimme Ælling og jeg skal komme efter dig. Tidløse, veldrejede og underholdende fortællinger på et helt vidunderligt dansk, som ingen taler eller skriver det mere. Og det skal de heller ikke – men inspirerende, dét er det!

Tag nu eventyret om Klodshans: en burlesk dannelsesroman i miniature med masser af humor og sprogfinesser. Det vrimler med bogstavrim som ”fin og fingernem” ”og så sang han saa at det skingrede efter” og ”og så blev Klodshans Konge, fik en Kone og en Krone og sad på en Throne”.

Teksten gungrer derudaf og emmer af forfatterens fryd over at gøre nar af de tørre og lærde, der bare lirer deres viden af uden sans for målgruppens behov.

Se, dét er pludder liiige i ansigtet på en uoplagt tekstforfatter!

2 Læs litteratur på et andet sprog

I Eugen Ruges roman Cabo de gata (som varmt kan anbefales, for ikke at nævne hans gennembrudsroman I tider med aftagende lys) lærer fortælleren sig spansk ved at læse den selvsamme samme avis hver dag, i månedsvis.

Det er nok lige at stramme den. Men; at læse avisartikler på sprog, du ikke mestrer til fulde, er én måde at stimulere sin sproglige nysgerrighed på. Og i dag ligger næsten alle dagblade jo online, så det er bare at vælge.

En anden måde er at læse romaner på originalsproget. Det kræver selvfølgelig at det er et sprog, du nogenlunde mestrer eller har mestret – ellers bliver det for læse-lektie-agtigt. Senest har jeg har selv haft en fest med svenske Jonas Hassens Khemiris Pappaklausulen, ligesom engelske Sarah Perrys The Essex Serpent ligger og venter.

Ud over at at blive bedre til fremmedsprog, så nuancerer dét at læse og (forsøge at) tænke på et andet sprog forholdet til ens eget sprog. Begreber, som ikke kan oversættes 1-til-1 til dansk eller begreber, som ligner, og så alligevel….Selv elsker jeg at man på svensk “er ute och cykla”, når man (i modpartens øjne) har misforstået et eller andet i en diskussion. Orker du ikke at kaste dig ud i skønlitteratur, så find podcast- eller youtube-episoder om noget, der interesserer dig. Selv har jeg haft meget fornøjelse af Eat Sleep Dream English. Her får jeg opdateret mit engelsk og får desuden tænkt en masse dagligdags vendinger igennem på dansk.

3 Læser eller hører du noget, der rører dig? Skriv det ned!

Jeg har altid en notesblok inden for rækkevidde. Her skriver jeg bemærkelsesværdige drømme, indfald og ideer ned. Og allervigtigst: jeg skriver vendinger ned, som er værd at husk. Kilderne er alt lige fra bøger, aviser og fagblade til TV, podcast og blogindlæg. Det kan også være sjove sætninger fra samtaler overhørt i bussen, i supermarkeds-køen eller hvor folk nu ellers taler højlydt i telefon eller sammen.

Andre foretrækker at lave sådan en samling af citater online i en såkaldt swipe-file. Et begreb, jeg blev opmærksom på, da jeg læste blogindlægget Tekstforfattere swiper også på det fine, nye site for tekstforfattere og sprogfolk, Tekstr.dk.

Uanset, hvad du kalder det og hvordan, du noterer, så er sådan en guldkorns-bank god at konsultere på en uinspireret dag.

De gange, jeg ikke skriver citater, jeg gerne vil huske, ned, fortryder jeg virkelig. F.eks. citatet fra Ingmar Bergmans erindringer Laterna Magica, som lød noget i retning af: vi får tit det, vi ønsker, bare ikke sådan, som vi havde forestillet os. (Hvilket også er min livserfaring). Selvom jeg bladrede bogen intenst igennem, før jeg skulle aflevere den, fandt jeg det ikke.

Og i lang tid, var jeg i tvivl om, hvad det præcist er, fortællerens far i Lone Aburas’ Føtexsøen siger, når han brokker sig, og som sådan fik mig til at grine. Heldigvis kunne biblioteksvagten (bogen var længst afleveret på biblioteket) hjælpe. De svarede en time efter, jeg mailede. Så nu ved jeg med sikkerhed, at når faren i bogen beklager sig over at livet går ham imod, er det med formuleringen: ”Det er en luder at være araber”.

Tak til Biblioteksvagten! Måske skulle jeg også skrive vedr. det Bergman-citat…

4 Ta’ et bad eller gå din vej

Hvis du mere akut er havnet i en skriveblokering og din deadline er lige om hjørnet, er der to muligheder: gå i bad eller gå din vej. Brusebade har en forunderlig evne til at opbløde skriveblokeringer og sætte fantasien fri…men hvis du er på arbejde, mens skriveblokeringen indfinder sig, er det nok en lidt akavet løsning.

Mere realistisk, klima- og konditionsvenligt er det at gå en tur. På med et par fornuftige sko og ud af døren. Hvis ikke du ikke vil forstyrres på din vej, tager du et par store hørebøffer på og lader som om, du hører musik eller en vigtig podcast.

Således traver du dig i løbet af en halv times tid til en løsning på, hvordan du kommer videre i din tekst og får blæst liv i de døde gloser. Uanset om det er en jobansøgning, en svær mail eller noget helt tredje, du bakser med, så lover jeg, det virker!

 

 

Fjern fejlene med ”De små grå” fra Ajour

Fjern fejlene med ”De små grå” fra Ajour

De fleste, som lever af at skrive, ved, der bliver læst korrektur, når det virkelig gælder. Og vi har stor tillid til  stavekontrollen. Hvilket kan blive en sovepude. Det er f.eks. på førstnævnte konto, jeg aldrig har orket at lære at sætte korrekt komma. Og jeg lader konsekvent stavekontrollen hjælpe, når f’erne og s’erne skal placeres i professionel ;-). Det er selvfølgelig en smagssag, hvor meget tid man vil bruge på retstavning og hvor “sprogfejls-følsom”, man er. For mig at se er sproglig omhyggelighed lig med faglighed og troværdighed hos tekstforfattere og journalister. Med håndbogs-serien De små grå fra Ajour, Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles forlag, er der god hjælp at hente for alle skrive-professionelle, som vil de mest almindelige sproglige fejl til livs.

Slip af med de mest almindelige sprogfejl

Fjern fejlene af Malene Bjerre og Styr kommaet af Gitte Luk, hjælper dig med at få has på de ord, gloser og kommaer, som næsten altid driller. Begge bøger indgår i serien De små grå fra Ajour.

Fjern fejlene slår ned på de sproglige detaljer, man gang på gang bliver i tvivl om. Særligt kapitlerne Èt eller flere ord, Forkortelser og Lille eller stort bogstav har jeg haft gavn af. Faktisk har jeg med nørdet fornøjelse læst alle kapitlerne. Bogen er nu fast inventar ved siden af tastaturet.

Styr kommaet forklarer og eksemplificerer de gældende kommaregler, så man får lyst til at slippe sine dårlige kommavaner. Meeen, der er nok lidt vej endnu, før jeg har styr på det. Den ligger også fast på skrivebordet nu.

Alle bøgerne i serien De små grå er bygget op af et forord fra forfatteren, en overskuelig indholdsfortegnelse og så en række små, overskuelige kapitler. Det gør det nemt og hurtigt at finde frem til det, man har brug for hjælp til. Hvis du f.eks. har glemt, hvordan det lige er med talord, hvornår der er punktum eller ej i en forkortelse eller hvilke ord, der er sammensatte eller skrives i to ord, er det nemt at slå op og tjekke.

Tag “De små grå” med på farten

Serien De små grå er på i alt fem bøger. Ud over de to nævnte, er der Skriv klart! af Søren Boy Skjold og Claus Leick, Bliv hørt! af samme forfatterhold og så Skriv artikler af Søren Boy Skjold. De tre sidstnævnte har jeg ikke læst fra ende til anden, men de er gode at ha’ på hylden. De små grås force er, at de er hurtigt læst, at der ikke er noget unødvendig udenoms-snak og at det er let at finde frem til det, man gerne vil ha’ hjælp til. Og fordi de vitterligt er små, fylder de ingenting i tasken eller  i jakkelommen, hvis du vil ha’ lidt sprogfagligt input med på togturen eller i bussen.

Du kan købe bøgerne direkte hos Ajours netboghandel.

Tilføjelse, 1. februar 2017: Hørte lige i nyhederne på P1, at man kan tage et gratis kommakursus online hos Dansk Sprognævn – følg linket her, hvis det var noget 🙂

 

 

Bliv en bedre tekstforfatter med 10 gode råd fra David Ogilvy

Bliv en bedre tekstforfatter med 10 gode råd fra David Ogilvy

Det kræver mindst tre ting at blive en god tekstforfatter: øvelse (skriv hver dag), læselyst (læs hver dag) og viden om skrivehåndværket.

Hvad angår det sidste, vil jeg fremhæve Stephen Kings On writing. Den er i en liga for sig og kan ikke anbefales nok. For mig betød den f.eks. et endegyldigt farvel til overflødige, oppumpede tillægsord. Den handler dog mest om at skrive fiktion.

Hvis du skal påvirke målgrupper med dine tekster, f.eks. via pressemeddelelser, webnyheder og some-opdateringer, kan David Ogilvys En reklamemands bekendelser anbefales. Den er gammeldags og kuriøs. Men dens gode råd holder. Især hvis du er akademiker og har brug for at få frisket op, hvordan tekster uden for de akademiske cirkler skal skæres.

Selvom Ogilvys råd er overordnede og skrevet med udgangspunkt i reklametekster, kan du sagtens skrive dig dem bag tekstforfatter-øret. Jeg har sakset løs fra bogens 6. kapitel og fundet frem til disse 10 gode råd:

Hvordan man bliver en god tekstforfatter

  1. Kom lige til sagen.
  2. Undgå superlativer, generaliseringer og selvfølgeligheder.
  3. Vær konkret og informativ.
  4. Skriv begejstret, venligt og så det kan huskes.
  5. Undgå for alt i verden at være kedelig.
  6. Fortæl sandheden, men gør sandheden spændende.
  7. Indbyg ægte forbrugerudtalelser i Deres tekst. Læseren finder det lettere at tro på en anbefaling fra en anden forbruger end på en anonym tekstforfatters lovprisning. (Det må gerne være en kendt forbruger).
  8. Gi’ læseren et godt råd eller tilbyd bistand.
  9. Skriv i forbrugerens dagligdags sprog. Pas på, du ikke taler ned til læseren og undgå også at bruge begreber og fagjargon, læseren ikke kender.
  10. Brug korte ord, korte sætninger, korte afsnit og skriv tekster med personlig appel. En god annonce har til fælles med dramatik og korsang, at den skal være direkte bevægende og kunne fattes umiddelbart. (Aldous Huxley)

David Ogilvy: En reklamemands bekendelser, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1963. Oversat fra Confessions of an Advertising Man. – find den antikvarisk eller måske på et velassorteret bibliotek.

Hvis ikke du har styr på, hvem David Ogilvy er, kan du f.eks. læse med her.

Hvis du er tekstforfatter og ikke har læst Stephen King: On Writing endnu, så skynd dig at få det gjort.

Og hvis du lige mangler en virkelig god bog at gå ombord i, så lån eller køb Søren Ulrik Thomsens En hårnål klemt inde bag panelet. Noter fra eftertiden. Gyldendal, 2016. Den er fænomenal.

 

Bliv bedre til at skrive, hvis det er…

Bliv bedre til at skrive, hvis det er…

Jeg var blevet advaret. Om at man kun bør læse Helle Helles Hvis det er en dag, hvor man har lidt ekstra godt humør at stå imod med. Men selvom jeg var grundglad og i godt selskab, kunne lidt vand i øjnene ikke undgås. Man skal være lavet af stål, for ikke at mærke en knugende følelse af medlidenhed og magtesløshed over, hvor ensomme og lost i deres liv nogle mennesker bare er.

Heldigvis er handlingen spændende, selvom der ikke rigtigt sker en skid. Under det hele løber en humoristisk åre, et særligt glimt i øjet, når Helle Helle fremmaner provinsens håbløshed. F.eks. når Roar, den mandlige hovedperson, går rundt i kondisko i to forskellige størrelser, fordi hverken han selv eller ekspeditricen i Arden Sport & Parfumeri har opdaget, at det er sko i hver sin størrelse, der var klipset sammen. Hvis de havde opdaget det, ville de også være på den, for det var det sidste par. Og man kan høre en næsten Niels Hausgaardsk lune, når kærestens kusine og den eventuelle trussel, hun udgør, vurderes: Christian kiggede på hende ovre fra sin ende af bordet. Han havde sin kusine til bords, hun sad og kastede med et tykt, skinnende hår, heldigvis var hun stærkt æbleformet. 

Helle Helles sprog bider, så virkeligheden knaser i knoglerne. Men, hvordan gør hun? Og hvad kan vi almindeligt dødelige tekstforfattere lære? Nogle af grebene hører skønlitteraturen til. For eksempel den overlegne brug af dækket direkte tale, den suveræne styring af synsvinkelskift, krydsklippene mellem nutidshandlingen i skoven og datidsfortællingen om den kvindelige hovedpersons fortid. Den slags greb er ikke  relevante i f.eks. det korte julebrev, jeg lige nu sidder og nørkler med for én af mine kunder.

Andre af forfatterens greb er oplagte at lade sig udfordre og inspirere af. Så tjek tippene her ud, når du næste gang sætter dig til tastaturet og skal lægge stemme til andres budskaber.

1. Spar på tillægsordene
Stik mod trenden til store episke romaner, kilotunge krimier og digre biografier og selvbiografier er Helle Helle minimalist. Hvis det er sniger sig lige op på 145 sider. Hovedpersonen får ordet i første sætning, og med få, enkle strøg maler forfatteren en skov og en situation. Her er ingen alvidende fortæller eller lange forklaringer af, hvad nogen føler og da slet ikke og aldrig, hvad du som læser bør føle.

Èt af grebene i denne minimalisme er den nøjsomme brug af tillægsord. Det gør at man oplever teksten meget nøgtern, nærmest nøgen, fordi vi er vant til at blive  pakket ind i tillægsord, vurderinger og formaninger, når vi læser noget i avisen, på hjemmesider og hos mere traditionelt skrivende forfattere.

Lad os slå ned et tilfældigt sted i romanen: I juni flyttede Christian og Gry sammen i lejligheden oven på hans forældres forretning. Der blev ved med at hænge en lugt af urtecigaretter tilbage på Grys værelse, den nye beboer måtte vaske af to gange, før han malede. Han var en fraskilt mand ved navn Bjarne. Han havde bil, og nogle gange kunne man køre med til Nibe og leje en video. Men bofællesskabet kom ikke rigtig til at fungere igen Christians værelse blev brugt til rygerum, det var Bjarnes ide. I oktober opsagde de lejemålet og flyttede i alle retninger. Selv fik hun en lejlighed i det tårnhøje helvede, i Svenstrup.

Okay, der er ét tillægsord, ”tårnhøje”, men det er dælme også lidt på seks linjer. Når man lægger en dæmper på brugen af de malende og beskrivende tillægsord, bliver man tvunget til at styrke og variere brugen af både udsagnsord og navneord. Her kan din synonymordbog være en god inspirationskilde. Og du kan også lade dig inspirere af Helle Helles kreative leg med navneord som f.eks. overskudsblåbær, vabelsmerte og akrylsok.

2. Show don’t tell
Gode tekster er troværdige. Hvem har ikke fået at vide, at troværdighed handler om at vise konkrete eksempler fremfor at komme med påstande? Og hvem ved ikke, hvor hundesvært det er at leve op til i sine tekster? Som tekstforfatter kæmper man tit med at man på den ene side skal have læseren til at tro på det, man skriver og på den anden side er oplægget eller briefen ikke særlig realistisk. Jeg har f.eks. mødt forfattere, som i ramme alvor mente, at deres bog var den første om det emne, de nu tog op, selvom det var nummer halvtreds eller hundrede.

Tilbage til sagen: du vinder altid troværdighed ved at vise eksempler fremfor at formane og ved at give plads til, at læseren selv kan danne sine billeder og følelser. Se f.eks. dette eksempel på, hvordan Helle Helle viser, hvor ensom vores kvindelige hovedperson er, ved at nævne den (for os +40) kendte lyd af et videobånd, der automatisk spoler tilbage og så lade kapitlet stoppe dér: Men så på den anden side var hun altid glad nok, når hun åbnede døren til sin lejlighed. Hun blev ved med at fryde sig over skoskabet og den måde, lænestolen stod på med sit lammeskind ved fjernsynet. Det svære kom, når filmen var færdig, og videoen satte i gang med den automatiske tilbagespoling. Den lyd, og så ingenting.

Og i det næste eksempel her, skaber forsøget på at få maling til at hænge fast på finér, et virkningsfuldt billede på hovedpersonens ensomhed: Hun har ingen anelse om, hvad hun ville i Svenstrup. Det var en bygning på tre etager. Der var erhverv i de andre lejligheder, kontorer og et tæppefirma, så alt var stille om aftenen og i weekenderne. Hun boede øverst, på andet sal, i en toværelses. Hun indrettede det meste af lejligheden med kirsebærfinér, efter et par år malede hun det hele hvidt med et tvivlsomt resultat. Det er svært at male finér, malingen vil ikke rigtigt løbe sammen. Det var dengang, hun gik arbejdsløs i anden periode. Først da hun havde slebet og malet i alt tre gange begyndte det at ligne noget.

Jamen er der da ikke en veninde eller en voksen, som kan hjælpe hende lidt??? Det er næsten ikke til at bære!

3. Skær fedtet væk og giv dig tid
Nu aner jeg ikke, hvordan Helle Helle arbejder med sine tekster. Men jeg forestiller mig altid, at hun sidder og skærer fedtet af sine små, delikate sætninger, så alle overflødige ord forsvinder, og hver enkelt sætning til sidst står helt slank og ren.

Som tekstforfatter er det inspirerende at arbejde med, hvor lidt man kan nøjes med, uden at det bliver banalt, klichefyldt eller intetsigende. Med Helle Helle i læsebagagen ved man, at det kan lade sig gøre at ramme plet med få ord. Og ligesom hendes bøger tager tid at læse, hvis man skal have alle betydningerne med, så kræver dét at skrive korte, præcise og læsværdige tekster tid. Ikke kun tid til selve skriveprocessen, men også tid til at lægge teksten væk og modne, så man kan se den igen med friske øjne og selv få øje på de overflødige ord og gentagelser.

Lad os slutte med denne skoleøvelse i, hvor enkelt det kan gøres, når et tilsyneladende lykkeligt par beskrives på deres indkøbstur.

Med seks sætninger får vi antydet hovedpersonens vægtproblemer, parrets klasseforskel, en skævhed i magtbalancen og mandens ordenssans, også når det gælder bilens bagagerum, et personlighedstræk, der ikke lover godt for deres fremtid sammen. De er ude at handle, i Brugsen: De skulle altid lige have noget lækkert fra kiksehylden, hun kunne stadig godt nøjes med en enkelt småkage. Engang kom hun til at lægge en pakke margarine i indkøbsvognen, det kunne han ikke komme sig over. De kørte vognen ud på parkeringspladsen og fylde bagagerummet, han havde en måde at arrangere poserne på.

Hvad andet kan jeg sige, end at den bedste måde at blive god til at skrive på er at læse?

God læse- og skrivelyst!