10 ting, du (måske) ikke vidste om Sverige

10 ting, du (måske) ikke vidste om Sverige

Så går det snart løs med valget i Sverige. Og mens jeg går heroppe i de svenske skove og lytter til svenske valgdebatter, læser svenske aviser og taler med de svenske naboer, slår det mig, hvor mange fine, sjove og sigende facts om Sverige, de danske medier ikke får med.

Jeg kan ikke genkende påstanden om at man ikke ”må” tale om integrationsproblemer og for mig er ”svenske tilstande” ikke et skældsord. Jeg bliver ked af det, når danske medier som f.eks. TV2  i sin valgdækning påstår, at svenske partiledere ikke vil tale om bilafbrændingerne, som har hærget landets større byer her op til valget. Et indslag, som DR’s Detektor heldigvis kastede sig over, for jo, i Sverige taler man – også partilederne – selvfølgelig om bilafbrændingerne. TV2-artiklen er muligvis blevet fjernet nu, i hvert fald er det ikke lykkes mig at finde den.

Med ønsket om et godt valg den 9. september er her 10 ting om Sverige, du måske ikke vidste…og som er med til at tegne billedet af vores naboer i det Fjällhöga Nord.

 

1 Alle børn får mad i skolen                   

Børnene i alle svenske skoler får frokost eller lunch, som det jo hedder her. (Frukost er morgenmad!). Skolemaden er en integreret (og gratis) del af skoletilbuddet. Mad og ernæring betragtes som et fundament for læring og som en naturlig del af skolens ansvar. Der er løbende kritik af og debat om madens kvalitet – men set udefra virker det som en grundpille i den svenske folkeskole.

2 Det vilde dyreliv

Jeg har kun set spor efter lodjur i skoven, men glæder mig til den dag, jeg får et glimt af dette smukke dyr i virkeligheden. Foto: Shutterstock

Bor man som jeg i en svensk skov, er det meget tydeligt at dyrelivet er et helt andet end hjemme i Danmark. Vildsvinene kratter skovbunden (og markerne!) op, lodjuret (lodsen) sætter sine spor på skovvejene. I det nordlige Sverige har de brune bjørne for ikke at tale om landets mange elge,  som selvom de er fredelige, jo ER store, når man sådan møder dem 1-til-1 på svampejagt. Selv er jeg mest fascineret af lodsen/lodjuret, som jeg endnu kun har set spor af – håber at komme til at se det i virkeligheden en dag. Lodsen skulle angiveligt hænge byttedyr/odsler i træerne, for at ha’ kødet for sig selv. Så hvis man en dag på vandreturen pludselig ser et dødt rådyr i et træ, ved man hvorfor 😉  Jeg tror i øvrigt, det betyder noget for mentaliteten (men ikke hvad), at naturen omkring én er uden for ens kontrol.

3 I Sverige betaler du for at gå til lægen

En konsultation hos lægen koster i omegnen 150 svenske kroner, den såkaldte patientafgift, som også findes på en lang række andre ydelser i sundhedsvæsenet. En del besøg er undtaget fra kravet om betaling, f.eks. hvis man er gravid og går til svangre-undersøgelser ligesom mammografi-undersøgelser, smear-tests osv. er undtaget for brugerbetalingen.
Patientafgifterne bliver fastsat af regionen og det ser ikke ud til at være noget, den brede befolkning stiller spørgsmålstegn ved og det virker heller ikke som om, det har været et emne i valgdebatten.

4 Fra venstre- til højrekørsel i 1967

Det var først i 1967, lige præcis for 51 år siden i dag (3. september) at svenskerne – på den såkaldte H-dag – omlagde al trafik fra venstre- til højrekørsel, så de kørte i samme retning som resten af landene på det europæiske fastland. En folkeafstemning om emnet i 1955 resulterede i at 83 % af befolkningen stemte nej. Men, 10 år efter i 1965 besluttede Riksdagen nu alligevel at lægge trafikken om. En enorm og kompliceret øvelse, som gik glat og som kostede, hvad der dengang svarede til 1 mia. danske kroner.

Informationsfilm med skønne stemningsbilleder fra Stockholm anno 1967: https://stockholmskallan.stockholm.se/post/19051

5 Man kan flytte en hel by

Kiruna – minebyen langt mod nord – er i færd med at bliver flyttet. Foto: JoeBreuer / Shutterstock.com

Sverige er blevet rige på deres jernmalm – og byen Kiruna i Norbotten i det nordligste Sverige hviler på malm-miner. Eller dvs. det gør den så ikke, for byens underlag er blevet så ustabilt, at man har besluttet sig for at flytte byen. Igen et gigantisk koordineringsprojekt, som man kun kan beundre.

6 Her er (næsten) alle træhuse røde

I Sverige er hovedparten af træhusene på landet malet med den såkaldte Rødfarve. Foto: Privat.

Alle kender det klassiske, svenskrøde træhus med hvide vinduesrammer. Jeg har altid synes, det var ret vildt, at man fra nord til syd i mange hundrede år har været enige om at træhuse er røde OG at det er samme røde kulør, man bruger.
Rødfarven, som farven og malingen hedder, har været anvendt i Sverige siden 1700-tallet. Pigmentet, Fe2O3, kommer fra kobberminerne ved Falun og rødfarve består af pigment, vand og mel – men i dag er det kun nørder, som står og blander farven selv. Rødfarve kan købes i malerbøtter som al anden maling. Ud over at det ser smukt ud, har rødfarven også en vis træbeskyttelses-effekt.

6 Her hørmer osten ikke

Den, som ikke har smagt en hjemmebagt, svensk Västerbottenpaj har virkelig noget godt tilgode. Foto: Privat.

I Sverige har man ikke tradition for oste af danbo-typen, som i Danmark. Eller sagt på en anden måde: her hørmer osten ikke! Svensk ostetradition er bl.a. influeret af schweiziske ostemestre. F.eks. er den svenske Herrgårdsost meget lig Emmentaler med sin milde, nøddeagtige smag, sødme og store huller. Og den, som ikke har smagt en svensk Västerbotten-tærte (Västerbotten-paj), har virkelig noget godt til gode. Västerbotten-osten er fuldt på højde med de bedste, franske og italienske oste og Västerbottenpajen er fast ingrediens til den traditionsrige kräftskivan (krebsegilde).

7 Her sultede dele af befolkningen for 100 år siden

I 1917, under første verdenskrig, led svenskerne under mangel på fødevarer. Både på grund af handelsbarrikader, da de trods neutralitet blev betragtet som tyskervenlige og fordi producenterne valgte at eksportere fødevarer, da det gav større fortjeneste end at sælge det på hjemmemarkedet. Manglen på mad ledte til oprør nedefra – de såkaldte hungerkravaller – hvor tusindvis af især kvinder marcherede og demonstrerede i såvel Stockholm, som i mange større byer landet over. Det er vildt at tænke på, at for kun 100 år siden fandtes der mennesker, som måtte blande bark i melet for at drøje det og at der var folk, som reelt sultede. OG at demokratiet i Sverige for 100 år siden ikke var færdigudviklet, da kvinderne endnu ikke havde stemmeret. Det fik de først i 1921.

TV-serien Bye Bye Sverige handler om den svenske udvandring især i starten af 1900-tallet. Foto: SVT’s hjemmeside.

I starten af 1900-tallet pegede flygtningepilen i øvrigt den anden vej, ud af landet: Ca. 1,3 million svenskere emigrerede på grund af mangel på mad og muligheder. Serien Bye Bye Sverige kan varmt anbefales, hvis du vil have en realistisk og humoristisk skildring af denne periode i svensk historie.

8 Alle kreaturer i Sverige kommer på græs

Hvis man var ko, ville man nok hellere bo i Sverige end i Danmark. For her siger loven, at køer SKAL på græs i sommerperioden. Reglerne blev dog lempet i 2016, så perioden ikke behøver være sammenhængende – men ud, det skal de!

I Sverige skal køerne på græs i sommerhalvåret – og det er lovpligtigt. Foto: Shutterstock

9 Skov er big business

Første gang man oplever, at en af de skove man plejer at gå tur igennem eller kører igennem, er blevet fældet, rub og stub, bliver man lidt chokeret. Indtil man forstår at her i landet er en skov det samme som en kornmark. Man planter den, passer og plejer den, og når skoven er moden, høster man den. I stedet for et halvt år tager det bare 25, 50, 75 eller 100 år før man kan høste. Noget træ går til tømmer, noget til papir og noget til flis. Og når ”marken er mejet” har skovejeren pligt til at plante nye træer. I 2016 eksporterede Sverige skovprodukter for 127 mia. svenske kroner og eksporten af træprodukter udgør rundt regnet 11 % af den samlede eksport.

Skovdrift er i det hele taget en meget fascinerende størrelse – se f.eks. naboens nye skovmaskine, som minder om en slags hightech dinosaurus.

10 Nationalretten er tacos – i hvert fald lidt endnu

Når de svenske familier skal fredagshygge (den såkaldte fredagsmys) er det ikke kötbullar med mos, som kommer på bordet, men et udvalg fra Santa Marias Tex-Mex hylde i supermarkedet suppleret med kød, grønsager og måske hjemmelavet guacemole. Alle rundt om bordet kan fylde deres tacos, som de vil – og selvom trendforskere mener, at retten er på vej ud, har vi stadig til gode at se en trend, der kan slå svenskernes elskede tacos af banen.

 

Fredagsmys (fredagshygge) i Sverige er ofte lig med tacos. Pressefoto fra Santa Maria.