Læseåret er begyndt med blandt andet Pernille Skippers ”Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig…Rend Mig”, som udkom i 2023.
En bog, jeg straks skrev mig op til på biblioteket, da jeg så den var på vej. For som fast abonnent på Information måbede jeg, da jeg læste Lasse Ellegaards kommentar op til folketingsvalget tilbage i 2022. Her skrev han de famøse ord: ” I de 23 år, jeg har haft adresse på Nordfalster, har jeg skiftevis stemt på Enhedslisten og SF – ikke fordi jeg sympatiserer fuldt og helt med de to partiers programmer og ikke mindst attituder. Jeg synes for eksempel, at Enhedslisten er lige lovlig kynisk i det konsekvente valg af kønne unge kvinder som udadvendt ansigt. Det er så ikke lige SF’s problem, da få politikere udstråler mere husmoragtig snusfornuft end Pia Olsen Dyhr.”
Da jeg læste dét, tænkte jeg også: ”Nu falder der brænde ned”. Dét gjorde der. Heldigvis! Blandt andet i form af en rigtig fin bog, som beskriver, hvad de forskellige køn er oppe mod, når de vil forandre den eksisterende verdensorden.
Hverdagsbarske beskrivelser af, hvad man skal stå model til
Bogen er god og hurtigt læst, synes jeg. Den er temmelig hverdagsbarsk, fordi Skipper beskriver den massive bølge af hadbeskeder og trusler, man som politiker skal stå model til. Hvis man kan. Som kvinde skal man især kunne tåle, at man bliver nedgjort på grund af sit udseende og sit køn.
Da jeg læste bogen, dæmrede forskellige minder fra mit eget liv. En gang i 90’erne havde jeg et læserbrev i avisen, som må have handlet om afskaffelse af revselsesretten. Et par dage efter lå der et håndskrevet brev i min postkasse med klamt indhold fra en vist ikke engang anonym ældre mand. Jeg smed brevet ud og har fortrængt ordlyden, men kan huske følelsen af, hvor langt ude det var. Da jeg for endnu flere år siden var medlemssekretær i Folketinget, modtog det kvindelige medlem, jeg var sekretær for, en del hadpost/breve, heriblandt trusler, i modsætning til det mandlige medlem, jeg også arbejdede for. Engang var der en borger, som havde sendt en ulækker, beskidt kam i en kuvert, for han synes, hun skulle lære at rede sit (flotte, syntes jeg) hår før hun optrådte på TV. Dengang tænkte jeg meget over, at jeg ikke selv ville kunne holde til at blive folketingspolitiker, bare selve arbejdsbyrden taget i betragtning; og hvor vildt det var, at nogle mænd mente, at de var i deres gode ret til at true kvinder til at holde bøtte. Ligesom jeg tænkte over, hvor modigt og sejt det var, at være kvinde og politiker på det niveau, og så have børn og familie. For dem, der truer, ved jo godt, hvordan de gør det, så det føles mest ubehageligt. I dag er det endda blevet endnu værre med had og trusler mod politikere; en akilleshæl i vores demokrati, som vi skal hjælpes ad med at få beskyttet.
Sympatisk, sober og selvreflekterende
Alt det blev jeg mindet om, ved at læse Pernille Skippers bog, som jeg synes er virkelig sympatisk og sober. Jeg har stor respekt for hendes selvindsigt. De mest rørende steder i bogen er nemlig dér, hvor hun beskriver, hvordan hun selv har tilpasset sig og været en del af det game og den friskfyragtige, fordomsfulde og hvem-kan-holde-sig-længst-vågen-agtige kultur, som gør det svært for kvinder at komme med ind dér, hvor de vigtigste beslutninger bliver taget. Ligesom hun gør meget ud af at forklare, at mange kvinder ikke har et talerør, som dét, hun har og de muligheder, hun som veluddannet og velhavende har. Det er sympatisk, at hun også ser virkeligheden fra mændenes synspunkt, når det handler om f.eks. barsel og hvad mænd forventes at skulle præstere, mens de har bittesmå børn derhjemme. Hvilket jo er ikke så lidt!
Til gengæld hører man intet om, hvem det er, som sender hadbeskeder og gør alt, hvad de kan, for at underminere vores demokrati med had og trusler. Hvem er de mennesker? Hvad kan vi gøre, for at komme den adfærd til livs? Hvordan kan vi passe bedre på vores politikere og deres arbejdsmiljø? Det har bogen ingen bud på, ud over at anfægte problemet – og det er selvfølgelig også fint.
Befriende at sige fra!
Det er befriende, da Pernille Skipper endelig kan stoppe maskespillet og sige fra, med sit ”Rend Mig!” – både helt konkret, da hun svarede Lasse Ellegaard og Information godt igen og med bogen her. Hun er med til at få luftet godt og grundigt luftet ud i mandehørmen. For jo mere, vi taler om det, jo flere som stiller sig op og forklarer, hvordan det i praksis fungerer, når snubletrådene foran magtens rum bliver spændt ud for kvinderne, des sværere bliver det at holde fast i, at kvinder ikke dur til alt det med ledelse, penge og store beslutninger. Selv har jeg – som en fin bonus – fået inspiration til, hvad jeg byde ind med, når f.eks. min og mine veninders mødre hellere vil diskutere statsministerens tøjsmag, vægt og frisure, end indholdet i det statsministeren faktisk siger og står for…for den går altså ikke her i 2024!
Pernille Skipper
”Rend mig ….jeg har haft lyst til at side det til mange før dig”
Politikens Forlag, 2023
Andre rimeligt aktuelle og anbefalelsesværdige bøger med feminisme og ligestilling som budskab:
Rikke Viemose
Nu taler jeg
Forlaget Grif, 2022
Helle Thorning-Schmidt
Blondinens Betragtninger
Forlaget 28B, 2021