Det skal kunne bruges til noget: salmer, surdej og en e-bog om at skrive jobansøgninger

Farvel til Facebook

Lige da Ruslands invasion af Ukraine havde fundet sted, skrev jeg en kommentar til et opslag på Facebook. Det var dirigenten Paavo Järvi, som skulle optræde med et russisk ungdomsorkester, og havde valgt at gennemføre koncerten på trods af invasionen. Hans synspunkt var, at det ikke skulle  gå ud over de unge mennesker, at et barbarisk regime havde valgt at invadere nabolandet. Det var jeg enig i, skrev jeg. Så gik det ellers løs med daglige forsøg på at hacke min Facebookkonto m.m. Hvilket på en måde var godt. Jeg har længe gerne ville ud af det foretagende, og nu fik jeg det sidste lille skub. Jeg er stadig aktiv på Instagram og LinkedIn, og det fungerer som et fint miks for mig.

Salmer og surdej

I sådan en verden, hvor man står i sit køkken eller vågner i sin seng og hele tiden godt ved at andre ikke har et køkken eller en seng mere, og at andre skal leve med tabet af deres børn og børnebørn, venner, slægtninge, forældre, bedsteforældre… i en sådan en verden har man brug for at tænke på noget andet i ny og næ. Ingen kan bære alle verdens byrder selv. Derfor har jeg den seneste måned haft nogle rare projekter, bl.a. salmer og surdej. Salmerne har jeg øvet mig ret koncentreret på. Det er gået op for mig, at mit bløde punkt for salmer handler om to ting: at de er smukke og at det er brugsmusik; de skal synges sammen, og de har en funktion. Det kan jeg godt lide. Så må jeg tage Gud med i købet, ligesom Gud må tage mig med i købet. Sagt med andre ord: jeg overvejer at uddanne mig til kirkeorganist. Forsættelse følger…

Et surdejsbrødSurdejsbagningen kan nøjagtigt det samme som klaverspillet. Her er der dog den bonus, at brugsværdien er dejlig mad. Jeg har taget tilløb i lang, lang tid før jeg begav mig ud i at fodre surdej, strække og folde og rend og hop. For jeg er endt med at lave en noget enklere måde at bage surdejsbrød på, end den, man bliver præsenteret for på sociale medier. Resultatet er stadig godt. Som med alt andet her i livet handler det jo om at finde sin egen vej.

Det skønne ved både at spille musik og ved at bage er, at man er nødt til at holde timingen og koncentrere sig. Man er nødt til at rykke koncentrationen ud af hjernen og ned i hænderne. Det kan noget.

Deltidskommunikatør

Jeg er begyndt at arbejde nogle få timer om ugen. Jeg er dybt taknemmelig over, at døren ind til den gamle verden som selvstændig ikke er lukket, men blot har stået på klem. Det er rart at mærke, at jeg ikke helt er færdig med mit gamle fag. Samtidigt er jeg helt sikker på, at min tid som fuldtidskommunikatør er slut. Jeg vil holde fast i blomstermodellen (den kan du læse om i det forrige blogindlæg) og stykke mit arbejdsliv sammen af mange forskellige komponenter.

E-bog på vej: skriv bedre jobansøgninger

En af komponenterne er e-bøger. Jeg har ellers aset, maset og bakset med nogle noveller. Men må bare sande, at det er noget, jeg udsætter og ikke kan tage mig sammen til. Til gengæld skriver jeg løs og glemmer tid og sted, når jeg skriver om ting, jeg ved noget om; noget, jeg har erfaring med. Noget, hvor jeg reelt tror på, der er læsere i den anden ende. Derfor er jeg i fuld sving med at skrive en e-bog, hvor jeg samler mine gode råd om at skrive jobansøgninger. Jeg har desuden indsamlet en række gode råd og erfaringer fra andre dygtige mennesker. Det bliver godt. Jeg håber at have den klar inden sommerferien. Skulle du være i den situation, at du søger job og skal til jobsamtale, kan du allerede nu læse mine gode råd til, hvordan du forbereder sådan én.

Pausen er dér, hvor du møder dig selv

Ud over at skrive bogen, får jeg også lært, hvordan man udgiver en e-bog. Så ved jeg dét, når jeg skal skrive bogen om at holde pause senere på året. Det sjove ved den her pause er, at jeg har lært nye ting og måske da især, at jeg slet, slet ikke er færdig med at ville lære nyt. Måske er det faktisk noget af det rigtig fine ved at have god tid: at man for alvor møder sig selv.

Vi høres ved om en måneds tid.