Jamen, du er jo professionel kommunikatør? Så kan du da ikke bare dingledangle derudaf på sociale medier, som du har lyst til? Du skal da gøre det samme, som du anbefaler dine kunder og klienter? Altså strategi, planlægning og masser af godt, forproduceret indhold?
Nej, det skal jeg ikke. For hvis der er noget, jeg er modstander af, så er det kognitiv dissonans. Som i den følelse, der opstår, når man mere eller mindre bevidst gør noget andet end dét, som flugter med ens værdier. Og for mig er det en værdi at lytte og at være ærlig. Derfor har jeg besluttet mig for at tage en periode, hvor jeg fokuserer på at lytte og tænke. En holde-mere-kæft periode. En periode, hvor jeg udelukkende skriver mine egne opslag og indlæg, når jeg virkelig har noget på hjerte og ikke kan lade være. (Altså ved siden af alt det jeg skriver som professionel ordsnedker – det er en anden snak og ingen kognitiv dissonans dér: jeg er stadig vild med at hjælpe andre med at få sat de rigtige ord på deres tanker og budskaber ligesom jeg morer mig med at skrive klummer for f.eks. Akademikerliv.)
Men, jeg vil ikke spilde tid mere med at føle, at jeg SKAL skrive så og så mange opslag her og der for at være med i gamet. Eller for at bruge en aktuel metafor: gøre mig synlig på banen for at få bolden. Jeg har altid fået nye kunder ved at møde nye mennesker i det virkelige liv. Jeg har altid haft det bedst, når jeg kunne mærke, at dét jeg brugte min tid på, gav mening. Jeg hader pligtkommunikation. Desuden synes jeg, jeg er blevet for dårlig til at lytte og for dårlig til at tage ny viden ind. Så resten af året vil jeg fokusere på at blive bedre til at lytte til de andres samtale på sociale medier, holde op med at føle mig selvforpligtet til at poste opslag på LinkedIn hver fjortende dag. Ligesom jeg vil droppe den dårlige samvittighed over at poste så sjældent her på bloggen.
Så må vi se, hvordan dét bliver. Godt, håber jeg.
