Hvad fylder du dit hoved med?
I løbet af mit voksne liv, har jeg gjort tre virkelig gode ting for min mentale trivsel: at droppe at læse såkaldte dameblade, at sige farvel til sociale medier (undtaget LinkedIn) og at gå til psykolog, når jeg havde brug for ekstra hjælp til at finde vej i livet.
Jeg stoppede med magasinerne, da jeg ikke orkede at få at vide, hvor vigtigt, dyrt og tidskrævende, det var at blive slank, sund og rynkefri med smart tøj og tjekket bolig. De sociale medier røg, da jeg blev ked af tonen og forskrækket over, hvor lidt vi egentlig ved om, hvad der sker med alt dét, vi deler. Psykologerne (der har været to, begge kliniske psykologer med høj faglig etik og lang livserfaring) betød, at min gang i livet blev lettere – og begge de forløb, jeg har haft, har lært mig, at det eneste menneske i verden, man kan forsøge at forbedre, er sig selv.
Der er grænser for, hvad jeg vil være med til at bilde folk ind
Nå. Men. Det er gået op for mig, at der er mindst én ting mere, som altid har været en hjælper, når det handler om at holde sindet sundt og ikke gå alt for meget vild i verden. Nemlig at kunne tænke kritisk. Jeg har den udfordring, at min default setting er at tro på, hvad folk siger. En naivitet, som jeg fagligt har nydt godt af: når jeg f.eks. har lavet PR på diverse fagbøger. Dér har jeg haft nemt ved at sætte mig ind i forfatterens budskab og at finde på måder og målgrupper, hvor bogens budskab var relevant. Eller når jeg har hjulpet politikere eller ledere med at få deres budskaber ud i verden, har det været nemt for mig at forstå, hvor de ville hen. Så min grundlæggende lyst til at tro på dét, folk siger, har ikke kun været en ulempe, men givet mig mange gode oplevelser. Men gladest er jeg nu for min evne til, når begejstringen har lagt sig, at tænke budskaberne grundigt igennem, efterprøve påstandene og se værdigrundlaget efter i sømmene. Jeg har derfor også jævnligt sagt nej til opgaver, hvis bogen, forfatteren eller virksomheden var for ude af trit med dét, jeg opfatter som virkeligheden.
Tilbage til emnet: Kritisk tænkning
Grunden til at jeg kom i tanker om, hvor vigtigt det er at være skeptisk og selv kunne stille regnestykkerne op er, at jeg her i min sommerferie har læst en underholdende og inspirerende bog, nemlig “Kort og godt om kritisk tænkning”. Skrevet af Mads Haahr Andersen og udgivet på Dansklærerforeningens forlag. Den gennemgår emner som bl.a. korrelation og kausalitet, bias, store tal/sandsynlighedsregning/statistik og stiller en fin værktøjskasse og en tjekliste til rådighed for dem, som har brug for at få opfrisket evnen til ikke at lade nogen bilde sig noget ind. Og hvem har ikke brug for det i tider, hvor spin, fake-news og AI-genererede nyheder er blevet hverdag?
Så tak til Dansklærerforeningen for den bog. Jeg håber, den vil blive flittigt brugt på uddannelsesinstitutionerne landet rundt. Og kan varmt anbefale dig, kære læser, uanset alder og uddannelsesniveau, at købe eller låne den også.
Ups…kan du komme med et konkret eksempel?
For at give et lille indblik i, hvorfor jeg synes bogen er god, skal du da lige have et godt eksempel. For det er jo altid godt at kunne komme med konkrete eksempler.
”Et boldbat og en bold koster tilsammen 110 kr. Battet koster 100 kr. mere end bolden. Hvad koster bolden?
Hvis du er, som er folk er flest – og i hvert fald denne bogs forfatter – så er det tal, der i første omgang byder sig til 10 kr. Men prøv at lægge tallene sammen: Hvis bolden koster 10 kr. og battet skal koste 100 kr. mere end bolden, så koster det 110 kr. 110 + 10 er 120, ikke 110, som vi fik at vide i begyndelsen. Bolden skal således koste 5 kr., fordi vi skal ende på 110, og fordi battet koster 100 kr. mere end bolden: 5 + 115 = 110 kr.”
(Kort og Godt – om kritisk tænkning, fra kapitlet “Den dovne hjerne”, side 23).
Kort og godt – om kritisk tænkning
Af Mads Haahr Andersen
Dansklærerforeningens Forlag
www.dansklf.dk
Læs evt. også mit efterhånden meget gamle, men stadig aktuelle, blogindlæg om kildekritik, som du finder her.