Medier og meningsmålinger

Medier og meningsmålinger

Så havde vi balladen igen i forbindelse med valget i USA. Meningsmålingerne sagde ét – virkeligheden sagde noget andet. Os, som fulgte medierne og de meningsmålinger, de har købt for at kunne lave deres nyheder, gik rundt og troede, at Hillary Clinton ville vinde. Imens vidste andre, som faktisk kender virkeligheden, at det ville hun ikke. F.eks. skrev Michael Moore denne forudsigelse af valgresultatet allerede i sommers.

Det efterlader os mediebrugere med en række spørgsmål, nemlig:

  • Hvornår blev det almindeligt, at mediernes dækning af et valg handlede om at forudsige resultatet i stedet for at dække kandidaternes politik?
  • Hvornår besluttede medierne, at det ikke mere er deres rolle at hjælpe os borgere med at træffe velovervejede valg på baggrund af viden og oplysning, men i stedet at lege spåkoner og showmasters?
  • Hvornår blev det normalt, at virkeligheden kun kan beskrives journalistisk, hvis den splittes op i rød og blå, venstre og højre, rig og fattig osv.?

De kommende dage vil redaktører og journalister rundt omkring sikkert reflektere over deres egen rolle. Og meget hurtigt vil langt de fleste vende tilbage til business as usual, hvor nyheder = ”ny undersøgelse/meningsmåling viser”. Og hvor dækning af valg og politik mere ligner hestevæddeløbets “hvordan går hvem frem og tilbage” end en afdækning af den politiske substans og af, hvad kandidaterne står for – politisk.

Share Button

Related Posts

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.