Jamen, skal vi slet ikke synge?

Jamen, skal vi slet ikke synge?

Det er fredag og tid til lidt morgentanker over kaffen, før arbejdet kalder.  I den forløbne uge var jeg til en lille, uformel middag. Vi kom til at tale om, at én af os faktisk kunne spille guitar, bl.a. Annes Linnets ”En forårsdag”. En anden insisterede på, at den skulle vi da synge. Så det gjorde vi. Der er mange vers, det var lidt uvant, for vi var kun syv rundt om bordet. Men det var også en Aha-oplevelse, for hvor er det rart at synge sammen.

Senere på ugen var jeg til en workshop i arbejdssammenhæng. På et nedlagt seminarium, der emmede af (tidligere tiders) overskud, kultur og arkitekters store tanker. Flyglet stod i auditoriet, lettere ustemt, men med mange års sangakkompagnementer i sig. Der var powerpoints, gode, engagerede oplæg og lyttende deltagere. Kaffe, kage og god stemning. Rummet kaldte på en sang.  Men, jeg havde ikke modet – denne gang – til at foreslå det, nu programmet rullede.

En sang klarer stemmen, giver ilt til krop og hjerne og en følelse af sammenhæng og sammenhold. Heldigvis er der mange sangakitivister og mange skoler og arbejdspladser, der tager det at synge sammen alvorligt. Fremover vil jeg foreslå en sang overalt, hvor jeg kan komme til det. Og måske bare tage chancen og tage en bunke sangark med i tasken, også selvom det ikke er på programmet. Hellere være hende den lidt irriterende sang-tante, end gå glip af en masse dejlige fællessange, ik?

Rigtig god dag 🎶

Share Button

Related Posts

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.