Er lige kommet hjem fra frokost med en god ven. Vi sad og smågodtede os over, at vi ikke er “rigtig voksne”, selvom vi er midt i 40’erne. Indtil den ene af os pludselig påpegede (og det var desværre ikke mig), at det jo egentlig bare var en smart måde at hævde, at vi er mere spændende og interessante end alle de andre voksne, som så er kedelige og uinteressante. Hvilket førte til en snak om fænomenet Humblebrag – altså at man praler indirekte og pseudoydmygt.

Der er ingen kommunikationsfaglige sammenhænge, hvor den tilgang fungerer. Humblebragging virker frastødende, folk bliver trætte af dig og alle gennemskuer det, selvom du selv tror, det er en smart måde at nedtone praleriet på. Hvis du i ny og næ gerne vil fortælle, at du er stolt eller prale, så gør det. Men gør det kun, når der en god grund og vær helt ærlig omkring, at nu praler du lige. Over at du har fået et nyt fantastisk job, har lært et eller andet skidesvært eller at din fantastisk kloge datter er kommet ind på drømmestudiet.

Vi kan allesammen falde i, fordi vi har lyst til at vise os fra vores bedste side, især på sociale medier. Men ingen medier eller situationer kan sætte de grundlæggende krav til god kommunikation ud af spil. God kommunikation er autentisk, troværdig og tager højde for modtageren og hans/hendes situation. Så tænk over, hvem der læser det, du skriver og se det med deres øjne, før du poster, tweeter eller hvad du nu gør.

Vil du vide mere? Fandt denne hurtige artikel om emnet – kan både bruges til at spotte humblebraggere i dit netværk, og til selv at undgå at lave utroværdige opdateringer, hvor du indirekte praler. Læs med her

Opdatering, 29. september 2018: Du kan også læse Julie Top-Nørgaards introduktion til Humblebragging i Politiken

Share Button