(udgivet oktober 2018, redigeret august 2023)
Hvornår har du sidst opdateret din kildekritiske værktøjskasse?
Jeg taler ikke kun om evnen til at gennemskue clickbaits eller nyheder, som er for gode/dumme til at være sande. Men i det hele taget om det beredskab, du skal have i forhold til at vurdere, om du kan stole på de nyheder, du møder i løbet af dagen, eller de informationer, du finder frem til, når du søger på nettet. For ikke at tale om de ting, du vælger at like og at dele med os andre på sociale medier.
Hvis din kildekritiske værktøjskasse er blevet lidt støvet, så læs disse 5 tips:
1 Tænk, før du googler
I folkeskolen brugte man på et tidspunkt et værktøj, der hed søgsmart.dk (august 2023: det er desværre lukket ned nu), som en hjælp til informationssøgning og kildekritik. Her blev eleverne – alt efter niveau og klassetrin – hjulpet igennem processen med at 1) stille de rigtige spørgsmål, når de skulle afdække et emne, 2) vurdere, hvilken information, der er relevant og hvor de kunne opsøge den og 3) til sidst at vurdere de forskellige kilders troværdighed. Så i stedet for bare at google løs, skulle børnene først tage stilling til, hvad de overhovedet havde brug for at vide og hvilke spørgsmål, de skulle stille for at få gode svar. Og hvem kan ikke blive bedre til at dyrke dén fremgangsmåde?
2 Gå direkte til kilder, du stoler på
Hvis du skal faktatjekke oplysninger, så overvej om du kan gå direkte til troværdig kilde. Det kunne være en kilde som Danmarks Statistik. Her stiller de masser af data om f.eks. økonomi, levevilkår forbrug, miljø osv. til rådighed. Læs her, hvordan du bruger deres statistikbank. Handler det (for nu bare at nævne noget, der ligger mit eget hjerte nært ;-)) om begreber og fakta indenfor madlavning, findes Det Gastronomiske Akademis leksikon online. Og er det fakta i sprogafdelingen, du skal tjekke op på, er Dansk Sprognævn et godt sted at starte. Her ligger retskrivningsordbogen f.eks. online, ligesom du kan ringe/skrive og få svar på dine spørgsmål.
3 Brug biblioteket
Et af mine gode råd er altid, at du skal en tur på biblioteket 😉 Når det handler om kildekritik, er bibliotekerne virkelig en guldgrube. Start med at lave dig et login til Bibliotek.dk. Herefter kan du søge løs i artikler på f.eks. Infomedia eller du kan stille et spørgsmål direkte til biblioteksvagten, som ifølge pålidelig kilde (dem selv ;-)) “besvarer spørgsmål om alt mellem himmel og jord”. Det er min erfaring, at det passer, men prøve selv!
4 Kend de kildekritiske spørgsmål
Videnskab.dk udgav i anledning af deres 10 års fødselsdag tidligere på året et manifest med 5 overordnede spørgsmål, du bør stille til forskningsresultater. Og dem møder man jo mange af i nyhedsbilledet, hvor én af de mest forslidte overskrifter er “Ny undersøgelse viser”. Spørgsmålene er: Er det solid forskning? Hvor læser du nyheden? Hvad står der egentlig? Hvad viser den øvrige forskning? Og: Hvor kommer pengene fra??
I forbindelse med spørgsmålet “Hvad står der egentlig”, som de nævner i videogennemgangen af manifestet ser det voldsommere ud, når man skriver, at risikoen for at få en given sygdom stiger med 50% fremfor at skrive, at hvor det før var 2 ud af 10.000 personer, som blev syge, er det nu 3 ud af 10.000.
5 Få et godt grin
Tjek sitet ordforklaring.dk ud. Når du så har læst et par af forklaringerne, finder du ordforklaringen på ”kildekritik” frem. Tak til DR’s Klog på Sprog for det tip. Og rigtig god fornøjelse med at skærpe din kildekritik.
Læs evt. også mit blogindlæg: Er det en ekspert, der taler?
