Jeg læser, fordi jeg vil underholdes, røres og flyttes. Jeg vil forsvinde ind i et univers – et godt krimiplot, hvor jeg ræser gennem bogen, og hvor sproget ikke må stå i vejen for indlevelsen. Digtsamlinger, hvor sproget på forunderlig vis vender vrangen ud af virkeligheden. Erindringer, noveller, tragedier; det kan være alt muligt. Bare det er godt skrevet. Bare jeg tror på det, mens jeg læser det. Bare jeg ikke får fornemmelsen af, at nogen vil belære mig. Det er her, den gal med ”Det Danmark du kender”, hvis du spørger mig.

En lang, løftet pegefinger

”Det Danmark du kender” er en slags samfundsfags-roman om skævvridningen af Danmark og politikernes fallit. En lang løftet pegefinger, som vil fortælle mig, hvor grelt det står til i udkanten, for det ved jeg nok ikke. Her driver muggen ned af væggene, kvinderne er fede ludere, mændene er kriminelle tabere og børnene går for lud og koldt vand. I ny og næ kigger en socialtante ind ad de fedtede ruder, men ingen gør noget og ingen ved, hvad man overhovedet kan gøre. Alt går ned ad bakke og opløses i konkurser, druk og narko. De gamle sidder i deres lortebleer og spiser dårlig mad, sendt med posten. Politikerne er opblæste magtmennesker, som lever på en løgn. Alle udnytter hinanden. Det hele er håbløst. Og så videre, og så videre.

Enøjet elendighed

Jeg har læst bogen. Jeg forstår pointen. De rige har kørt de fattige af sporet. Vores samfund er skævvredet. Der er for langt fra Gentofte til Nakskov. Jeg er enig i den analyse. Men jeg er virkelig, virkelig ked af at måtte sige: det er ikke en særlig god bog. Alt det blod og lort, alle de grimme, martrede kroppe – al den vold, sorg og trøstesløshed, alle glassplinterne i kødet. Der er så meget af det, at jeg som læser bliver immun. Elendigheden er skrevet frem på en enøjet måde, som ikke formår at gribe mig. Hvorfor læste jeg den så færdig? Fordi jeg blev stædig og fordi, jeg ville være sikker på, at handlingen faktisk var den rene elendighed fra ende til anden. Og det var den.

Hvem er fortælleren?

Sproget er til tider for klichefyldt, hvilket ødelægger illusionen om at man er inde i hovedet på forskellige personer, hvad enten det er Niels, Frank, Sigrid eller Morten. Til tider stoppede jeg også op under læsningen, og undrede mig over, hvem det egentlig er, som fortæller mig den her historie. Det er én, som kan lide at svælge i udpenslede kropsfunktioner og langstrakte håndværksdetaljer. Det er én, som har fundet på et persongalleri, hvor hver enkelt ikke er til i sin egen ret, men skal bære budskaber, livssyn, tidsperioder og holdninger. Det er én, som er ivrig efter at hjælpe mig med at udlægge teksten.

”Da de byggede kolossen, rev man et helt kvarter ned. Primært værftsarbejderboliger i to plan. Morten havde været med til at tage beslutningen. Ikke at han var borgmester dengang, men som medlem af byrådet, som medlem af partiet og som en ung, målrettet politiker havde han vidst, at boligerne ville blive glemt, mens centret ville bestå, og når byens borgere fik deres egne indkøbsarkader som dem, de så i TV-serierne, ville de glemme, som folket har det med at glemme.”[…]”Det var første gang, understreger han (Morten, red.), at jeg forstod hvad politik går ud på. Reelt handler det ikke om dit hjerte, det handler heller ikke om visioner, det handler om stemmer. Om at blive genvalgt. Hvis du ikke tager beslutningen, er der en anden, der tager den for dig, og så ryger du ind under bussen og væk”. (side 134)

Ingen formildende omstændigheder

På mig virker ”Det Danmark du kender” som en bombastisk protestsang. Den er for konstrueret og propagandistisk i sin iver efter at vise mig et stykke Danmark, den tror, jeg ikke kender. Når der ingen formildende omstændigheder er, bliver sådan en protestsang i romanform lang og kedelig. Man orker næsten ikke så meget lort, lugt og tristesse. Det er jeg virkelig ked af at sige, for jeg kunne godt li’ de andre romaner, jeg har læst af Peder Frederik Jensen, ”Læretid” og ”Vold”, og jeg havde glædet mig til “Det Damark du kender”.

Du kan jo læse den, og se, om du er enig med mig.

Titel: Det Danmark du kender
Forfatter: Peder Frederik Jensen
Forlag: Peoples Press
Udkommet august 2020.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Share Button