af Regine Wowk | apr 30, 2024 | Tips og gode råd
Åh…salg! Alle soloselvstændiges akilleshæl. Vi ved, vi skal, men den daglige drift får ligesom bare altid lige skubbet salgsindsatsen af vejen. En af nøglerne til at passe sin egen lille salgsafdeling, når motivationen er lav, er at holde fast i dét, som hidtil har virket. Hvilket så kun er et råd, den erfarne selvstændige kan bruge, det er selvfølgelig ikke så godt – men for den nystartede er det så bare med at række ud til alle os, som har været i gamet længe og få et godt råd og lidt opmuntring.
Her får du mine tre bedste råd til salg for soloselvstændige:
1️⃣ Det er banalt og selvindlysende: at gøre mig vildt umage med at løse de opgaver, jeg allerede har. Dét har ofte kastet andre opgaver og kunder af sig. Det kan være en beroligende tanke, når man hellere vil arbejde end sælge. For bare det at passe sit arbejde, er jo så en del af salgsindsatsen.
2️⃣ At møde andre mennesker henne i den håndholdte, analoge og inspirerende virkelighed. At komme ud til morgenmøder, faglige events og sætte kaffemøder i stand, har også givet opgaver, selvom det ikke var dét, som var det primære formål. Men de gode samtaler og den oprigtige interesse i dét, de andre er optaget af, er altid fremmende for både fagligheden og mulige nye opgaver.
3️⃣ Så er der den kolde kanvas…den fungerer, men kun, hvis man sætter den i system og tager den dybt alvorligt. Som i at bruge tid på at researche på sine kundeemner grundigt. Som i at gøre det tydeligt, hvad man kan hjælpe dem med: du skal give dine kunder en løsning, ikke et problem! Selv har jeg haft perioder, hvor satsede på denne salgskanal – det virkede, men alligevel har jeg ikke disciplinen til at gøre det ordentligt. Måske man skal gå sammen i et lille hold, der forpligter hinanden på nogle mål, så man kan holde hinanden til ilden.
af Regine Wowk | mar 20, 2024 | Tips og gode råd
Har dit sprog tabt pusten? Kører dine formuleringer og metaforer på repeat? Har du tabt lysten til lege med sproget? Så er førstehjælpen nær – her er 3 tips til at få pustet energi i dit sprog igen.
I rollen som tekstforfatter er det min professionelle pligt at være skriftsprogligt veloplagt. Altid. Det er der jo ingen, der er …men, mange års træning har givet en vis erfaring i, hvad jeg kan stille op, når skriveglæden lader vente på sig og mine tekster slæber sig henad gulvet.
Tre af mine gode råd lyder som følgende:
1 Læs litteratur fra en anden tid
Sproget forandrer sig hele tiden, og der kan være guld at hente ved at tage et hop tilbage i tiden. Det kan være romaner. Digtsamlinger eller gamle tænkere (Søren Kirkegaard er jo altid et besøg værd), men også ældgamle aviser og ugeblade gemmer på sprogligt guld. Hvis du synes, dét er uoverskueligt, så læs et eventyr af H. C. Andersen. Klodshans, Kejserens Nye klæder, Det er ganske vist!, Fyrtøjet eller Den grimme Ælling. Tidløse, veldrejede og underholdende fortællinger på et helt vidunderligt dansk, som ingen taler eller skriver det mere. Og det skal de heller ikke – men inspirerende, det er det! Tag f.eks. Klodshans, en burlesk dannelsesroman i miniature med masser af humor og sprogfinesser. Det vrimler med bogstavrim som ”fin og fingernem” ”og så sang han saa at det skingrede efter” og ”og så blev Klodshans Konge, fik en Kone og en Krone og sad på en Throne”. Den måde Klodshans-teksten gungrer derudaf, forfatterens gøren nar af de tørre og lærde, der bare lirer deres viden af uden sans for målgruppens behov – se, dét er pludder, lige i ansigtet på en uoplagt tekstforfatter
2 Læs litteratur og tekster på et andet sprog
I Cabo de gata (Eugen Ruges roman, som jeg varmt kan anbefale) lærer fortælleren sig spansk ved hver dag gennem adskillige måneder at læse i den samme avis. Det er nok lige at stramme den. MEN: at læse aviser på sprog, du ikke er helt fortrolig med, kan være én måde at få sin sproglige nysgerrighed stimuleret. En anden kan være at læse romaner på originalsproget i stedet for oversættelser. Det kræver selvfølgelig at det er et sprog, du nogenlunde mestrer eller har mestret – ellers bliver det for lektie-agtigt. Men, når først man er inde i rytmen og rutinen er læsning på originalsprog en virkelig berigelse, og altid sjovt det med, når man støder på ord på andre sprog, som ikke kan oversættes 1-til-1 på dansk, plus man kommer til at se sit eget sprog udefra.
3 Skriv de gode citater ned
Jeg har som regel gang i fire-fem notesblokke, hvor jeg skriver drømme (både dem, man drømmer om natten og dagdrømmene), ting jeg skal huske OG – nok vigtigst i denne sammenhæng – vendinger eller længere citater, som jeg falder over i både bøger, aviser og online – eller formuleringer, jeg hører i en lydbog eller en podcast.
Senest har jeg lyttet til den skønne roman af Ia Genberg ”Detaljerne”, hvor jeg spidsede ører over en passage, jeg stadig ikke er færdig med at tænke over. En passage, som både har beriget mig med ordet ”anekdotist” og fået mig til at tænke over den fortællekultur, jeg er vokset op med i min familie. En kultur, hvor vi netop fortæller anekdoter i et væk…uden måske altid at tale ordentligt sammen. Omvendt, så er anekdoterne jo med til at knytte os sammen. Plus det kan være vældig hyggeligt at få frisket de gamle historier op; faren er så måske, at man hænger fast i fortiden…jeg ved det ikke… måske jeg ser med noget mildere øjne på anekdotister, end romanpersonen Niki.
Her kommer citatet:
”Det jeg elskede mest var, at der aldrig var et øjeblik, hvor jeg på forhånd vidste, hvor samtalen med Niki ville føre hen. I modsætning til de fleste mennesker, jeg nogensinde har kendt, fortalte hun sjældent anekdoter med sig selv som helten, eller anekdoter, som hun allerede havde fortalt før, eller anekdoter i det hele taget, eftersom anekdotens natur – med en begyndelse, en midte og en sløjfe – stred mod Nikis krav om absolut autenticitet. Uautentiske mennesker interesserede hende ikke, sagde hun, folk der forstillede sig for andre, som afbrød for at lov til at tale om sig selv, som fortalte, hvordan alt hang sammen, som pralede, som kun åbnede munden, når de var helt sikre, som anstrengte sig for at formulere sig klogt, som kopierede andres synspunkter, som snakkede andre efter munden, som føjede sig, som var enige, selvom de ikke var enige. Anekdotister blev betragtet som intellektuelt uhæderlige, og begik man den fejltagelse at fortælle den samme anekdote flere gange – […] var man ikke velkommen igen. Lige siden mit bekendtskab med Niki har jeg tænkt på anekdoten som en kronisk sygdom, der klæber til en del mennesker, trangen til at fortælle alting som en historie, at lade tilværelsen forme sig i en formel, hvor lytteren skal indfanges og imponeres eller oprøres eller grine med.” (Ia Genberg: Detaljerne: roman, Gads Forlag 2023)
God skrivelyst!
af Regine Wowk | okt 27, 2023 | Tips og gode råd
Jeg arbejder som selvstændig kommunikationsrådgiver i krydsfeltet mellem strategisk kommunikation, tekstproduktion, pressearbejde og interessevaretagelse. For 10 år var det lidt anderledes. Her arbejdede jeg virkelig meget i den niche, som hedder fagbogs-PR. Jeg følte næsten ikke, jeg lavede andet end at promovere fagbøger (det gjorde jeg!). Over 100 non-fiktion bøger fik jeg fornøjelsen af at promovere. Det skrev jeg et blogindlæg om dengang. Et indlæg, som jeg har genbesøgt og lige givet en lille opdatering. Så…måske er du fagbogsforfatter og udkommer på et forlag, som ikke vil give din bog førsteprioritet? Eller måske overvejer du at skrive en bog? Så læs med her og se, hvad du selv kan gøre for at sikre dig, at din bog får den omtale, den fortjener.
Tip nr. 1: Læg en plan og vær i god tid
Læg en detaljeret plan med medier, vinkler og tidspunkter for, hvornår du skal tage fat i de enkelte kontaktpersoner første gang. Sørg for, at bogen er færdig i god tid før udgivelse. (Her må forlagene gerne læse med ;-)) Det er perfekt, hvis forsiden og salgsteksten/bagsideteksten er klar et par måneder før udgivelsen. Så har du noget meningsfuldt at sende til magasiner, ugeblade og fagmedier med lang produktionstid og din bog bliver omtalt, mens den stadig er en nyhed.
Tip nr. 2: Sørg for at tilbyde gode fotos og originale illustrationer
Gode billeder giver mere omtale. Et godt og professionelt portrætfoto af forfatteren og gode illustrationer/fotos fra bogen, som man kan stille til rådighed kvit og frit for medierne, er med til at erobre spalteplads. Læs evt. også om det professionelle presserum.
Tip nr. 3: Kend bogens målgruppe
Kend din målgruppe. Hvem vil gerne KØBE bogen? Lad være at bruge krudt på omtale i et livsstilsmagasin eller en tur i TV-avisen, bare fordi det kunne være sjovt. Det er klogere at analysere sig frem til, hvem der er interesseret i bogens budskab. Èn blogger eller Instagramprofil med 500 faste følgere i målgruppen, kan give langt bedre salg end én damebladsartikel. (og her indrømmer jeg, at det er baseret på min erfaring, ikke på statistik og tal – hvis nogen kender til tal på området, så kom glad. Hver gang, jeg spørger en forlægger, om et forfatterinterview i f.eks. et dameblad eller optræden i morgen-TV kan aflæses på salgsstatistikken har jeg fået svaret “nej, ikke rigtigt”… :-))
Tip nr. 4: Brug tid på at researche kontaktpersoner
Kend dine medier, deres formater og journalisterne/influencerne. De sidste mange år har der været en uendelig kæde fyringer, rokader, udliciteringer rundt omkring på redaktionerne. Så sæt tid af til research af, hvem der arbejder hvor og hvilke stofområder, de dækker. Så slipper du for autosvar fra folk, der ikke arbejder i huset mere – eller at dine pitches helt går tabt. Brug lige så meget tid på research på sociale medier som på traditionelle medier. Følg og lær de enkelte bloggere/meningsdannere at kende. Uanset hvilket medie, du vil have til at omtale din bog, så handler det ALTID om at stille sig selv spørgsmålet: Hvad kunne være godt, spændende og relevant indhold eller viden at tilbyde denne kanal og deres målgruppe?
Tip nr. 5: Gode cases, som bakker bogens budskab op
Overvej helt fra begyndelsen, om du har cases med gode, rørende og vedkommende historier at tilbyde pressen. Det handler om at få sat ansigter på det emne, din bog handler om, så målgruppen straks kan se, at emnet vedrører dem. Hvis du f.eks. vil have din bog med på morgen/aften-TV-shows eller i radioe-fladen, så skal du have et bud på cases, der vil med i studiet og levendegøre og eksemplificere din bogs emne.
af Regine Wowk | okt 23, 2023 | Tips og gode råd
Efterårsferien er slut og de fleste af os er tilbage på jobbet. Også alle os, der lever af at skrive. Har du brug for inspiration til at komme i gang med at skrive ugens tekster? Så får du her fem skrivetips. Til inspiration for alle, der skal i gang med ugens pressemeddelelser, debatindlæg, SoMe-tekster, kundemails osv.
1 Vent med begyndelsen til sidst
Det slår næsten aldrig fejl: den gode pointe, som illustrerer din tekst, står til sidst i den kladde, du har skrevet. Så tag din afslutning, sæt den op foran og tilpas den, så den fungerer som indledning.
2 Pas på sprogafsmitning
Har du f.eks. interviewet en fagperson, som du skal citere i en pressemeddelelse, så vær opmærksom på, at hendes fagtermer og sætningsopbygning ikke smitter af på din egen brødtekst.
3 Lad teksten hvile natten over
De fleste tekster har godt af at ligge lidt og modne. Hvis du har tid, så skriv din kladde, læg teksten fra dig og lav noget helt andet. Når du igen ser på den med friske øjne, dukker alle forbedringsmulighederne frem – næsten af sig selv.
4 Husk konkrete eksempler
En tekst uden konkrete eksempler er som et telt uden pløkker og barduner, der bare flagrer afsted i vinden. De konkrete eksempler er med til at gøre teksten let at forstå for læseren. Den vejledende grænseværdi for skadelig støj er 58 dB. En værdi, som bliver konkret for læseren, når du forklarer, at det svarer til, at du står en meter fra en opvaskemaskine, der kører. (Eksemplet er hentet fra denne tekst på DR.dk).
5 Brug AI som sparringspartner
Hvis du er kørt fast i din tekst, eller mangler inspiration til en god overskrift, så er et værktøj som f.eks. ChatGpt en god sparringspartner. Jeg indsatte f.eks. teksten her med ordene. ”Jeg er tekstforfatter har skrevet dette indlæg til min blog, som handler om professionel kommunikation. Jeg har brug for at indlægget har en fængende overskrift, kan du komme med et forslag?” Svarene var: ”Skriv professionelt med disse fem hemmelige tips” og ” “Fem effektive skrivetips til kommunikationsmedarbejdere og tekstforfattere: Kickstart dine tekster!”. Og okay, ingen af dem fungerede helt godt, men inspireret blev jeg; og det er altid rart at få nogle bud uden at skulle forstyrre kollegaen overfor.
God skrivelyst!
Ps. Hvilken overskrift, jeg nåede frem til, kan du se øverst.
Se flere tips til effektiv og professionel kommunikation her:
Kan du komme med et konkret eksempel?
Har du en god idé til en historie? Så husk disse 6 ting.
5 tips til bedre pressemeddelelser
af Regine Wowk | okt 12, 2022 | Tips og gode råd
Er du igang med at lære en ny færdighed, men er i tvivl om du kan? Så er her fem gode råd til at komme videre, når du er kørt fast.
Musikken falder fra hinanden på et splitsekund
Hjernen er en hest og koncentrationen er tøjlerne. Med det samme jeg slipper, styrter hesten derud af og gør lige hvad den har lyst til. Eller hjernen er en luddoven sofakartoffel og koncentrationen den energiske indpisker. Med det samme koncentrationen holder op med at drive arbejdet, lægger hjernen sig.
Sagt på en anden måde: jeg synes, det er virkelig svært at spille med pedaler. Det kræver uafhængighed mellem hænder og fødder, en god fysik og overskud til at have mange ting i gang på samme tid. I præcis dét øjeblik, jeg ikke koncentrerer mig stenhårdt, falder salmen fra hinanden. Hænderne gør det, de altid har gjort i stedet for at dele med pedalerne. Der kan ske de skøreste lyd-ting. Ting, der ikke må ske til en gudstjeneste, med mindre folk skal ligge flade af grin, og det skal de jo desværre sjældent i kirken… så hvor er det godt, der er lang tid, til jeg skal akkompagnere salmer dér. Hvilket jeg i øvrigt glæder mig til.
Det er ok ikke at være specielt dygtig
Jeg synes både det er sjovt og svært at gå i skole igen. Det er sjovt at få lov at lære alt muligt nyt. Men det er svært at opdage, at jeg slet ikke er så god til at lytte (heller ikke til melodier og rytmer), synge fra bladet eller analysere musik, som jeg troede. Vi er et lille hold på tre. De to andre er 15 og 21. Der er ligesom ingen steder at gemme sig, når lektierne bliver overhørt. Det kræver ret meget selvtillid og mod at være dårlig til noget foran andre. Jeg havde lige en uge, hvor jeg kørte på repeat i en ”jeg er dum, grim, gammel og totalt umusikalsk”-rille. Mit humør kunne matche selv den sureste teenagers nedtur. Jeg var faktisk bange for, om jeg var kommet ud på for dybt vand. Desuden var jeg sur over ikke bare at være den bedste og dygtigste, men kun at kunne følge med, når jeg er flittig.
Men hvad er det lige, du får ud af at brokke dig?
Så kom alderen og erfaringen mig til hjælp; for hvad har jeg ud af sådan en historie? Hvem gider høre på det? Hvad hjælper det at mukke? Er det ikke altid bedre at tænke ”hvad hvis nu det går går godt” i stedet for at tage sorgerne på forskud? Hvad hvis nu jeg parkerer brokkeriet, og bare fortsætter, og får tingene lært og ikke har så travlt med at sammenligne mig med andre? Det er kun mig, som kan forandre elendigheden bag tangenterne og manglen på rutine i at dechifrere lyde og rytmer, og i at kunne synge og spille ting frisk fra blad. Kom i gang!
Så jeg tog skeen i den anden hånd, og har lavet mig nogle nye ”regler” for mit projekt og for, hvordan jeg øver. Dem deler jeg med dig. Måske kan du bruge dem.
5 gode råd til dig, der vil lære noget nyt
1 Langsomt, langsomt
Uanset, hvad jeg spiller, skal jeg gøre det i et tempo, hvor jeg kan følge med, spille fejlfrit og NYDE dét, jeg spiller. Det betyder, jeg spiller åndssvagt langsomt. Men: kroppen skal lære, at det er rart at spille. At orglet er min ven. At det her er en rar situation. Og det kan den kun, hvis det faktisk er rart. Så råd nummer et er aldrig at skynde dig mere, end at du kan nyde det, du gør.
2 Slap af
Hvis det skal være rart, skal man slappe af. Som min klaverlærer siger: hvis man kun kan spille en passage og det spænder i hånden og er dødubehageligt, er det så værd at spille? Nej. Det bliver aldrig godt. Jeg øver mig helt konkret i at have skuldrene nede. Når jeg spiller, når jeg spiser, og lige nu, når jeg skriver. At slappe af og have skuldrene nede, uanset, hvad man laver, det er en kunst. Prøv det. Du finder hurtigt ud af, at det også kræver, at du trækker vejret ordentligt.
3 Lap hullerne i fundamentet
En fordel ved min alder og erfaring er, at det er svært at lyve for mig selv. Jeg ved godt, når jeg kan noget eller snyder. Som musiker skal det basale være i orden. Teknik, evnen til at lytte og evnen til at analysere det man spiller. Ellers er det som at bygge mursten ovenpå mudder. Jeg er i gang med at lære hørelære og bladsang fra bunden. Med et genialt hørelæreprogram. Hellere lægge et godt fundament og bruge den tid, der skal til end at lære noget, som aldrig kan blive helt godt, fordi rygrads-kompetencerne mangler. Så altså: vær ærlig og se dine fejl og mangler i øjnene – og gå så igang med at udbedre dem.
4 Hold fri
Jeg kan godt blive meget stædig og bide mig fast i bordkanten (min mors udtryk). Og tit skal jeg blive forkølet eller få migræne, før jeg giver mig selv en sofadag. Men: det er virkelig godt at lægge det, man skal lære fra sig. At holde fri og lave noget helt andet. Det giver hjernen og kroppen tid til at bearbejde alt det, man har fodret dem med. Og det er med til at bevare det gode humør. Så altså: husk at holde fri.
5 Del din træning op i små, overskuelige bidder
Jeg har lagt min øverutine om. Så nu øver jeg så mange dage, jeg kan komme til det om morgenen fra syv til otte. Det har mange fordele. De korte øvesessions gør, at jeg kan holde koncentrationen. De gør, at jeg oftere bider mærke i de små fremskridt. De gør at jeg har god samvittighed resten af dagen. Selvfølgelig skal jeg med tiden øve mig i mere end en time ad gangen. Men glæden over musikken og motivationen har fået et kæmpe boost ved den gode vane med den daglige morgenrutine. Så mit råd til nybegyndere af alle slags er: del din øvning op i små, overskuelige bidder.
af Regine Wowk | aug 29, 2022 | Tips og gode råd
Musik er kommunikation mellem mennesker på tværs af tid og rum – en transport af tanker, følelser og stemninger. Musik er kreativ og spontan og musik er styret af regler og traditioner. Musik kan gøre os lykkelige, og musik være noget af det mest kiksede og kedelige. Musik kan lære os en masse om kommunikation. Så her får du tre gode råd, som kan forbedre din personlige kommunikation.
1 Nærvær kræver distance
Når en professionel klassisk musiker skal spille et stykke musik, så hun rører andre, og så fortolkningen føles frisk, spontan og ægte, øver hun sig som en gal. I formidlingsøjeblikket kan hun ikke lade sig selv opsluge af musikken; det er publikum, som skal lade sig opsluge. Hun er ikke kun nærværende i nuet, men er hele tiden foran i forløbet og ved, hvad der kommer lige om lidt, ligesom hun er oppe i helikopteren og kender det store billede.
Sådan er det også med professionel kommunikation. Det kræver distance i tid og rum i arbejdet med en tekst eller et manuskript at opnå nærvær med publikum. Sandheden er, at de Instagramopslag, du oplever som de mest ærlige og indfølte, er skrevet med de største overlæg. De bedste taler, som virker mest ægte, dem, som får dine tårer frem, er de mest indstuderede og kalkulerede.
Derfor: hvis du vil være nærværende og virkelig vil røre dine læsere eller lyttere, skal du knokle for det, give det tid og se dig selv og din tekst eller din tale udefra. Læg din tekst fra dig i noget tid og vend tilbage og se på den med friske øjne. Få andre til at læse igennem og være djævlens advokat. Hvis du skal holde tale: optag dig selv, lyt til dig selv og ret dig selv. Få kritik og feedback fra andre. Accepter at det kan tage lang tid at få selv den korteste tekst eller tale til at klinge rent og ægte i dit publikums ører.
2 Du skal ikke fedte med det
”Så syng dog til, ellers kan jeg jo ikke høre, om I rammer rigtigt”. Sådan sagde min hørelære-lærer forleden. Det ramte som en hammer. Hvem kender ikke det med at fedte lidt med det, hvis man er usikker? Hvilket jo er den sikre måde ikke at lære noget på. For hvordan skal nogen kunne give dig konstruktiv feedback eller vise dig vejen til et godt resultat, hvis ikke det er klart, hvad du siger eller hvor, du står?
Hvis du f.eks. er leder og gerne vil ”mere ud på sociale medier”, så vælg ét medie, lav en tydelig strategi og gi’ den gas. Ellers er der ingen, som opdager det, og du får ingen i tale. Det værste der kan ske med kommunikation er, når den er ligegyldig. Pligtkommunikation. ”Så har vi gjort dét”-kommunikation. Hvis du får lyst til at gå på listesko eller fedte med det, så tag det som en alarm og beslut dig for enten at være modig og forfølge dit mål højt og tydeligt. Eller drop det.
3 Giv dine gamle hits nyt liv
De fleste af os kender nok til det fænomen, at vi skal skrive noget, der sagt på jysk keder os lidt. Tekstformater, vi har skrevet 100 gange før, og som derfor bliver lidt trætte. Indenfor pressearbejde er klassikeren pressemeddelelser, hvor talspersonen, der udtaler sig, er “glad og stolt”. Det er sådan et kort, man trækker, når man ikke kan finde på noget nyt at sige, og gerne vil videre til næste opgave eller man vil først ned i kantinekøen, fordi de har lavet ens livret. Den slags blablabla-kommunikation mærker modtagerne straks og læser forbi. Derfor er det vigtigt, at du giver dine gamle hits nyt liv. Bliver ved at være nysgerrig på hvordan dit sprog er levende og bliver ved at tænke på, hvordan du kan gøre det budskab, du skal servere, relevant for dem, som skal modtage det.
Vær modig og bliv ved at udfordre dine talspersoner og din organisation: hvis ikke en pressemeddelelse kan bære et citat, som rent faktisk er så nyt og interessant, at det bliver citeret i medierne eller læst på jeres hjemmeside – hvorfor skal I så egentlig skrive en pressemeddelelse?
Jeg håber, de tre råd her er brugbare og kan inspirere dig i arbejdet med din kommunikation. Rigtig god fornøjelse.
Læs evt. også:
Gi’ dig selv lov til at være nybegynder – igen og igen
Glad og stolt
