af Regine Wowk | mar 20, 2024 | Tips og gode råd
Har dit sprog tabt pusten? Kører dine formuleringer og metaforer på repeat? Har du tabt lysten til lege med sproget? Så er førstehjælpen nær – her er 3 tips til at få pustet energi i dit sprog igen.
I rollen som tekstforfatter er det min professionelle pligt at være skriftsprogligt veloplagt. Altid. Det er der jo ingen, der er …men, mange års træning har givet en vis erfaring i, hvad jeg kan stille op, når skriveglæden lader vente på sig og mine tekster slæber sig henad gulvet.
Tre af mine gode råd lyder som følgende:
1 Læs litteratur fra en anden tid
Sproget forandrer sig hele tiden, og der kan være guld at hente ved at tage et hop tilbage i tiden. Det kan være romaner. Digtsamlinger eller gamle tænkere (Søren Kirkegaard er jo altid et besøg værd), men også ældgamle aviser og ugeblade gemmer på sprogligt guld. Hvis du synes, dét er uoverskueligt, så læs et eventyr af H. C. Andersen. Klodshans, Kejserens Nye klæder, Det er ganske vist!, Fyrtøjet eller Den grimme Ælling. Tidløse, veldrejede og underholdende fortællinger på et helt vidunderligt dansk, som ingen taler eller skriver det mere. Og det skal de heller ikke – men inspirerende, det er det! Tag f.eks. Klodshans, en burlesk dannelsesroman i miniature med masser af humor og sprogfinesser. Det vrimler med bogstavrim som ”fin og fingernem” ”og så sang han saa at det skingrede efter” og ”og så blev Klodshans Konge, fik en Kone og en Krone og sad på en Throne”. Den måde Klodshans-teksten gungrer derudaf, forfatterens gøren nar af de tørre og lærde, der bare lirer deres viden af uden sans for målgruppens behov – se, dét er pludder, lige i ansigtet på en uoplagt tekstforfatter
2 Læs litteratur og tekster på et andet sprog
I Cabo de gata (Eugen Ruges roman, som jeg varmt kan anbefale) lærer fortælleren sig spansk ved hver dag gennem adskillige måneder at læse i den samme avis. Det er nok lige at stramme den. MEN: at læse aviser på sprog, du ikke er helt fortrolig med, kan være én måde at få sin sproglige nysgerrighed stimuleret. En anden kan være at læse romaner på originalsproget i stedet for oversættelser. Det kræver selvfølgelig at det er et sprog, du nogenlunde mestrer eller har mestret – ellers bliver det for lektie-agtigt. Men, når først man er inde i rytmen og rutinen er læsning på originalsprog en virkelig berigelse, og altid sjovt det med, når man støder på ord på andre sprog, som ikke kan oversættes 1-til-1 på dansk, plus man kommer til at se sit eget sprog udefra.
3 Skriv de gode citater ned
Jeg har som regel gang i fire-fem notesblokke, hvor jeg skriver drømme (både dem, man drømmer om natten og dagdrømmene), ting jeg skal huske OG – nok vigtigst i denne sammenhæng – vendinger eller længere citater, som jeg falder over i både bøger, aviser og online – eller formuleringer, jeg hører i en lydbog eller en podcast.
Senest har jeg lyttet til den skønne roman af Ia Genberg ”Detaljerne”, hvor jeg spidsede ører over en passage, jeg stadig ikke er færdig med at tænke over. En passage, som både har beriget mig med ordet ”anekdotist” og fået mig til at tænke over den fortællekultur, jeg er vokset op med i min familie. En kultur, hvor vi netop fortæller anekdoter i et væk…uden måske altid at tale ordentligt sammen. Omvendt, så er anekdoterne jo med til at knytte os sammen. Plus det kan være vældig hyggeligt at få frisket de gamle historier op; faren er så måske, at man hænger fast i fortiden…jeg ved det ikke… måske jeg ser med noget mildere øjne på anekdotister, end romanpersonen Niki.
Her kommer citatet:
”Det jeg elskede mest var, at der aldrig var et øjeblik, hvor jeg på forhånd vidste, hvor samtalen med Niki ville føre hen. I modsætning til de fleste mennesker, jeg nogensinde har kendt, fortalte hun sjældent anekdoter med sig selv som helten, eller anekdoter, som hun allerede havde fortalt før, eller anekdoter i det hele taget, eftersom anekdotens natur – med en begyndelse, en midte og en sløjfe – stred mod Nikis krav om absolut autenticitet. Uautentiske mennesker interesserede hende ikke, sagde hun, folk der forstillede sig for andre, som afbrød for at lov til at tale om sig selv, som fortalte, hvordan alt hang sammen, som pralede, som kun åbnede munden, når de var helt sikre, som anstrengte sig for at formulere sig klogt, som kopierede andres synspunkter, som snakkede andre efter munden, som føjede sig, som var enige, selvom de ikke var enige. Anekdotister blev betragtet som intellektuelt uhæderlige, og begik man den fejltagelse at fortælle den samme anekdote flere gange – […] var man ikke velkommen igen. Lige siden mit bekendtskab med Niki har jeg tænkt på anekdoten som en kronisk sygdom, der klæber til en del mennesker, trangen til at fortælle alting som en historie, at lade tilværelsen forme sig i en formel, hvor lytteren skal indfanges og imponeres eller oprøres eller grine med.” (Ia Genberg: Detaljerne: roman, Gads Forlag 2023)
God skrivelyst!
af Regine Wowk | okt 27, 2023 | Tips og gode råd
Jeg arbejder som selvstændig kommunikationsrådgiver i krydsfeltet mellem strategisk kommunikation, tekstproduktion, pressearbejde og interessevaretagelse. For 10 år var det lidt anderledes. Her arbejdede jeg virkelig meget i den niche, som hedder fagbogs-PR. Jeg følte næsten ikke, jeg lavede andet end at promovere fagbøger (det gjorde jeg!). Over 100 non-fiktion bøger fik jeg fornøjelsen af at promovere. Det skrev jeg et blogindlæg om dengang. Et indlæg, som jeg har genbesøgt og lige givet en lille opdatering. Så…måske er du fagbogsforfatter og udkommer på et forlag, som ikke vil give din bog førsteprioritet? Eller måske overvejer du at skrive en bog? Så læs med her og se, hvad du selv kan gøre for at sikre dig, at din bog får den omtale, den fortjener.
Tip nr. 1: Læg en plan og vær i god tid
Læg en detaljeret plan med medier, vinkler og tidspunkter for, hvornår du skal tage fat i de enkelte kontaktpersoner første gang. Sørg for, at bogen er færdig i god tid før udgivelse. (Her må forlagene gerne læse med ;-)) Det er perfekt, hvis forsiden og salgsteksten/bagsideteksten er klar et par måneder før udgivelsen. Så har du noget meningsfuldt at sende til magasiner, ugeblade og fagmedier med lang produktionstid og din bog bliver omtalt, mens den stadig er en nyhed.
Tip nr. 2: Sørg for at tilbyde gode fotos og originale illustrationer
Gode billeder giver mere omtale. Et godt og professionelt portrætfoto af forfatteren og gode illustrationer/fotos fra bogen, som man kan stille til rådighed kvit og frit for medierne, er med til at erobre spalteplads. Læs evt. også om det professionelle presserum.
Tip nr. 3: Kend bogens målgruppe
Kend din målgruppe. Hvem vil gerne KØBE bogen? Lad være at bruge krudt på omtale i et livsstilsmagasin eller en tur i TV-avisen, bare fordi det kunne være sjovt. Det er klogere at analysere sig frem til, hvem der er interesseret i bogens budskab. Èn blogger eller Instagramprofil med 500 faste følgere i målgruppen, kan give langt bedre salg end én damebladsartikel. (og her indrømmer jeg, at det er baseret på min erfaring, ikke på statistik og tal – hvis nogen kender til tal på området, så kom glad. Hver gang, jeg spørger en forlægger, om et forfatterinterview i f.eks. et dameblad eller optræden i morgen-TV kan aflæses på salgsstatistikken har jeg fået svaret “nej, ikke rigtigt”… :-))
Tip nr. 4: Brug tid på at researche kontaktpersoner
Kend dine medier, deres formater og journalisterne/influencerne. De sidste mange år har der været en uendelig kæde fyringer, rokader, udliciteringer rundt omkring på redaktionerne. Så sæt tid af til research af, hvem der arbejder hvor og hvilke stofområder, de dækker. Så slipper du for autosvar fra folk, der ikke arbejder i huset mere – eller at dine pitches helt går tabt. Brug lige så meget tid på research på sociale medier som på traditionelle medier. Følg og lær de enkelte bloggere/meningsdannere at kende. Uanset hvilket medie, du vil have til at omtale din bog, så handler det ALTID om at stille sig selv spørgsmålet: Hvad kunne være godt, spændende og relevant indhold eller viden at tilbyde denne kanal og deres målgruppe?
Tip nr. 5: Gode cases, som bakker bogens budskab op
Overvej helt fra begyndelsen, om du har cases med gode, rørende og vedkommende historier at tilbyde pressen. Det handler om at få sat ansigter på det emne, din bog handler om, så målgruppen straks kan se, at emnet vedrører dem. Hvis du f.eks. vil have din bog med på morgen/aften-TV-shows eller i radioe-fladen, så skal du have et bud på cases, der vil med i studiet og levendegøre og eksemplificere din bogs emne.
af Regine Wowk | okt 23, 2023 | Tips og gode råd
Efterårsferien er slut og de fleste af os er tilbage på jobbet. Også alle os, der lever af at skrive. Har du brug for inspiration til at komme i gang med at skrive ugens tekster? Så får du her fem skrivetips. Til inspiration for alle, der skal i gang med ugens pressemeddelelser, debatindlæg, SoMe-tekster, kundemails osv.
1 Vent med begyndelsen til sidst
Det slår næsten aldrig fejl: den gode pointe, som illustrerer din tekst, står til sidst i den kladde, du har skrevet. Så tag din afslutning, sæt den op foran og tilpas den, så den fungerer som indledning.
2 Pas på sprogafsmitning
Har du f.eks. interviewet en fagperson, som du skal citere i en pressemeddelelse, så vær opmærksom på, at hendes fagtermer og sætningsopbygning ikke smitter af på din egen brødtekst.
3 Lad teksten hvile natten over
De fleste tekster har godt af at ligge lidt og modne. Hvis du har tid, så skriv din kladde, læg teksten fra dig og lav noget helt andet. Når du igen ser på den med friske øjne, dukker alle forbedringsmulighederne frem – næsten af sig selv.
4 Husk konkrete eksempler
En tekst uden konkrete eksempler er som et telt uden pløkker og barduner, der bare flagrer afsted i vinden. De konkrete eksempler er med til at gøre teksten let at forstå for læseren. Den vejledende grænseværdi for skadelig støj er 58 dB. En værdi, som bliver konkret for læseren, når du forklarer, at det svarer til, at du står en meter fra en opvaskemaskine, der kører. (Eksemplet er hentet fra denne tekst på DR.dk).
5 Brug AI som sparringspartner
Hvis du er kørt fast i din tekst, eller mangler inspiration til en god overskrift, så er et værktøj som f.eks. ChatGpt en god sparringspartner. Jeg indsatte f.eks. teksten her med ordene. ”Jeg er tekstforfatter har skrevet dette indlæg til min blog, som handler om professionel kommunikation. Jeg har brug for at indlægget har en fængende overskrift, kan du komme med et forslag?” Svarene var: ”Skriv professionelt med disse fem hemmelige tips” og ” “Fem effektive skrivetips til kommunikationsmedarbejdere og tekstforfattere: Kickstart dine tekster!”. Og okay, ingen af dem fungerede helt godt, men inspireret blev jeg; og det er altid rart at få nogle bud uden at skulle forstyrre kollegaen overfor.
God skrivelyst!
Ps. Hvilken overskrift, jeg nåede frem til, kan du se øverst.
Se flere tips til effektiv og professionel kommunikation her:
Kan du komme med et konkret eksempel?
Har du en god idé til en historie? Så husk disse 6 ting.
5 tips til bedre pressemeddelelser
af Regine Wowk | aug 29, 2022 | Tips og gode råd
Musik er kommunikation mellem mennesker på tværs af tid og rum – en transport af tanker, følelser og stemninger. Musik er kreativ og spontan og musik er styret af regler og traditioner. Musik kan gøre os lykkelige, og musik være noget af det mest kiksede og kedelige. Musik kan lære os en masse om kommunikation. Så her får du tre gode råd, som kan forbedre din personlige kommunikation.
1 Nærvær kræver distance
Når en professionel klassisk musiker skal spille et stykke musik, så hun rører andre, og så fortolkningen føles frisk, spontan og ægte, øver hun sig som en gal. I formidlingsøjeblikket kan hun ikke lade sig selv opsluge af musikken; det er publikum, som skal lade sig opsluge. Hun er ikke kun nærværende i nuet, men er hele tiden foran i forløbet og ved, hvad der kommer lige om lidt, ligesom hun er oppe i helikopteren og kender det store billede.
Sådan er det også med professionel kommunikation. Det kræver distance i tid og rum i arbejdet med en tekst eller et manuskript at opnå nærvær med publikum. Sandheden er, at de Instagramopslag, du oplever som de mest ærlige og indfølte, er skrevet med de største overlæg. De bedste taler, som virker mest ægte, dem, som får dine tårer frem, er de mest indstuderede og kalkulerede.
Derfor: hvis du vil være nærværende og virkelig vil røre dine læsere eller lyttere, skal du knokle for det, give det tid og se dig selv og din tekst eller din tale udefra. Læg din tekst fra dig i noget tid og vend tilbage og se på den med friske øjne. Få andre til at læse igennem og være djævlens advokat. Hvis du skal holde tale: optag dig selv, lyt til dig selv og ret dig selv. Få kritik og feedback fra andre. Accepter at det kan tage lang tid at få selv den korteste tekst eller tale til at klinge rent og ægte i dit publikums ører.
2 Du skal ikke fedte med det
”Så syng dog til, ellers kan jeg jo ikke høre, om I rammer rigtigt”. Sådan sagde min hørelære-lærer forleden. Det ramte som en hammer. Hvem kender ikke det med at fedte lidt med det, hvis man er usikker? Hvilket jo er den sikre måde ikke at lære noget på. For hvordan skal nogen kunne give dig konstruktiv feedback eller vise dig vejen til et godt resultat, hvis ikke det er klart, hvad du siger eller hvor, du står?
Hvis du f.eks. er leder og gerne vil ”mere ud på sociale medier”, så vælg ét medie, lav en tydelig strategi og gi’ den gas. Ellers er der ingen, som opdager det, og du får ingen i tale. Det værste der kan ske med kommunikation er, når den er ligegyldig. Pligtkommunikation. ”Så har vi gjort dét”-kommunikation. Hvis du får lyst til at gå på listesko eller fedte med det, så tag det som en alarm og beslut dig for enten at være modig og forfølge dit mål højt og tydeligt. Eller drop det.
3 Giv dine gamle hits nyt liv
De fleste af os kender nok til det fænomen, at vi skal skrive noget, der sagt på jysk keder os lidt. Tekstformater, vi har skrevet 100 gange før, og som derfor bliver lidt trætte. Indenfor pressearbejde er klassikeren pressemeddelelser, hvor talspersonen, der udtaler sig, er “glad og stolt”. Det er sådan et kort, man trækker, når man ikke kan finde på noget nyt at sige, og gerne vil videre til næste opgave eller man vil først ned i kantinekøen, fordi de har lavet ens livret. Den slags blablabla-kommunikation mærker modtagerne straks og læser forbi. Derfor er det vigtigt, at du giver dine gamle hits nyt liv. Bliver ved at være nysgerrig på hvordan dit sprog er levende og bliver ved at tænke på, hvordan du kan gøre det budskab, du skal servere, relevant for dem, som skal modtage det.
Vær modig og bliv ved at udfordre dine talspersoner og din organisation: hvis ikke en pressemeddelelse kan bære et citat, som rent faktisk er så nyt og interessant, at det bliver citeret i medierne eller læst på jeres hjemmeside – hvorfor skal I så egentlig skrive en pressemeddelelse?
Jeg håber, de tre råd her er brugbare og kan inspirere dig i arbejdet med din kommunikation. Rigtig god fornøjelse.
Læs evt. også:
Gi’ dig selv lov til at være nybegynder – igen og igen
Glad og stolt
af Regine Wowk | mar 31, 2020 | Tips og gode råd
I løbet af de femten år, jeg var selvstændig, skete det kun et par gange, at jeg blev kontaktet af nogen, som tilbød noget, jeg havde brug for og ville købe. Hvilket er mærkeligt. For der var ellers nok, jeg havde brug for hjælp til, og som jeg købte mig fra. F.eks. min hjemmeside eller mit regnskab. Men jeg har aldrig fået en henvendelse fra en bogholder eller en hjemmeside-snedker. Som i aldrig.
Og hvorfor nævner jeg så det? Fordi jeg så tit hører, at selvstændige haaaader salg. Uh, det er så svært og puh, det har de ikke lyst til. Jeg forstår det ikke. For hvad er bedre, end hvis nogen kan se, man har brug for noget og så tilbyder det? Og hvorfor er det specielt slemt at være den, som ser et behov og så tilbyder sin hjælp?
Forleden talte jeg med en ny-selvstændig om nogle af de muligheder og faldgruber, der er, når man går fra de trygge lønmodtagerrammer til det vilde vest, hvor man kæmper sig fra faktura til faktura. Det fik mig til at samle nogle af mine erfaringsbaserede råd. Og her kommer de fem bedste. Måske kan du selv bruge dem? Måske kender du nogle der kan? Måske har du selv nogle gode råd, du vil tilføje?
1 Brug tid på research
Brug tid på at researche på dine kundeemner. Gør det tydeligt, hvad du kan hjælpe dem med. Beskriv de fordele, et samarbejde med dig rummer – hvor er de nu og hvor kan du løfte dem hen? Jeg havde det held, at jeg arbejder med noget, der kan måles, nemlig presseomtale. Så når jeg skrev til nye kunder, kunne jeg love dem, at de ville få mere og bedre presseomtale, og jeg kunne vise dem, hvor de lå i forhold til deres nærmeste konkurrenter. Et godt udgangspunkt for en salgssituation.
2 Vær tålmodig!
Husk at det kan tage flere år, fra du henvender dig til en potentiel kunde, til I kan lukke en aftale. Så de kunder, du vil ha’ til næste år, skal du for længst være i gang med at kontakte. Tænk på, hvordan du selv er. Er du parat til at skifte bank? Til at skifte fagforening? Til at skifte kaffemærke? Kunder er vanedyr. Du skal få dem til at skifte vane. Det tager tid.
3 Sæt mange skibe i søen
Du skal have en fornuftig pipeline af mulige kunder. Husk, at langt de fleste henvendelser ikke bliver til noget som helst. Så sæt mange skibe i søen, så du øger sandsynligheden for at nogle af dem sejler i land. Hvis du til og med vurderer a) hvor meget, du tror, du kan sælge til hver enkelt kunde og b) hvor sandsynligt det er, de vil købe noget af dig og så ganger de to tal…så får du en god indikation af din estimerede indtjening.
4 Gør det nemt for kunden at købe
For nylig har jeg købt hjælp hos en kommunikationskonsulent. Vi aftalte, hvad jeg skulle ha’ lavet. Så købte jeg ydelsen på hendes hjemmeside, blev gelejdet videre til et kunde-site, hvor jeg kan følge med, hvordan det går med opgaveløsningen og hvor mange penge, hun har brugt. Nemt. Enkelt. Trygt. Og sådan skal det være. Tænk i pakkeløsninger og gør det let for kunden at se, hvad hun køber, hvad hun får for pengene – og lad det for guds skyld være let at betale. Jeg har godt nok nogle gange bandet over freelancere, som næsten skulle ha’ hjælp til at lave en faktura. Eller som havde svært ved at sige, hvad det kostede. Sagt på en anden måde: du skal give dine kunde en løsning, ikke et problem!
Vis, hvad du kan!
Sørg for, du på en lækker og enkel måde kan vise kunderne nogle af de resultater, du har opnået for andre kunder. Det skal være nemt for kunden at se, at du kan levere resultater. Invester i en dygtig grafiker, der kan sætte nogle lækre salgsark op for dig – eller få lavet nogle infografikker eller henvis til den del af din hjemmeside, hvor dine cases ligger. Er du nystartet, så overvej, om du kan løse en opgave eller to for nogen i dit netværk til en særlig opstartspris – og brug så disse opgaver som dine første cases.
Rigtig god arbejdslyst.
af Regine Wowk | nov 6, 2018 | Tips og gode råd
Tidligere på året havde jeg fornøjelsen at hjælpe en faggruppe med at sætte ord på, hvad de kan som fag. En opgave, som på et splitsekund fik mig til at mindes alle de familiefester og sociale sammenhænge i provinsen, hvor jeg som ung litteraturvidenskabs-studerende gik i stå, når jeg fik spørgsmålet: Nå, Regine, og hvad er det nu, du læser? Det tog mig mange år at lære, hvordan jeg på en overbevisende måde fik “solgt” litteraturvidenskab som et fag, man kan bruge til noget henne i samfundet. Og hvordan jeg undgik at samtalen gik i stå, når vi nåede til det emne.
Så det vi skal frem til er: du skal øve dig på dit mundtlige visitkort. Både for din egen og for din samtalepartners skyld. Akkurat ligesom du smider et par visitkort i tasken, når du skal til events, kundemøder, konferencer osv. , skal du ha’ øvet dig på den helt basale fortælling om dig selv og dit job, når du skal ud og møde nye mennesker.
Kald det elevatortale, mundtligt visitkort, whatever: det vigtige er at du kan fortælle let og fængende om dig selv, så den, du taler med, ikke fortryder han/hun spurgte dig. Og dét uanset om du skal præsentere dig for din borddame til en rund fødselsdag eller for en ny kollega, som bliver vist rundt første dag på jobbet.
Som med al god kommunikation er grundreglerne: tænk på modtageren, hold det enkelt og øv dig! Her kommer de, de 4 tips:
1 Hvordan begyndte det?
Fortæl højt for dig selv, hvorfor du valgte netop dit fag. Hvad fascinerede dig? Fortæl så højt for dig selv de milepæle, der har været i din karriere indtil nu. Hvad er du særligt stolt af? Hvad har været særligt svært? Har der været særligt spændende, udfordrende eller sjove opgaver? Kog denne mini-fortælling om dit arbejdsliv ned, så du kan huske den. Så har du en sikker havn, du altid kan vende tilbage til, når du skal fortælle om dig selv og dit arbejdsliv. Det er en god idé, at bygge fortællingen op omkring en rød tråd, som karakteriserer dit arbejdsliv.
Min røde tråd er, at jeg altid har hjulpet folk med at få sat ord på deres budskaber og med at afklare, hvad der var vigtigt og uvigtigt.
2 Hvem hjælper du og hvordan?
Fortæl, hvad dit arbejde helt overordnet handler om. Hvilken udfordring her i verden er du med til at løse? Hvilke mennesker hjælper du i hverdagen? Den indfaldsvinkel er med til at give et helstøbt billede af dig som menneske, næsten uanset, hvad du beskæftiger dig med. Husk at komme med konkrete eksempler, så den du taler med kan se det for sig.
Selv hjælper jeg organisationer og virksomheder med skrive klart og tydeligt. Det betyder, at jeg er sådan en besværlig type, de frivilligt lukker ind, og som stiller alle de irriterende spørgsmål. Det kan være spørgsmål som ”Hvad vil du gerne have dine modtagere til at gøre, når de læser den her tekst”? , “Hvordan matcher din tekst jeres overordnede strategi?” eller ”Hvad koster det og hvad får I ud af det?”.
Bliver de så sure, kunderne? Nej. De bliver glade. For de sparer penge på overflødig kommunikation, deres kunder og brugere forstår, hvad de skriver og de fremstår tjekkede og professionelle.
3 Få styr på din stemme og optag dig selv
Når du skal øve dig i at tale om dig selv, er din smartphone din ven. Optag forskellige versioner af din fortælling og lyt til din stemme. Er den hektisk eller rolig? Monoton eller varieret? Har du sproglige uvaner? Det kan være, at du siger “øøøh” hele tiden eller at du har automat-vendinger, du ikke selv tænker over. Jeg kender f.eks. folk, der afslutter næsten hver anden sætning med ”forstår du?” (uden at interesse sig for om man forstår) eller ”om jeg så må sige” (og ja, det må du!) eller noget helt tredje, der bliver virkeligt enerverende i længden.
4 Vær kreativ og find gode metaforer
Som tekstforfatter sprogvasker jeg ofte tekster for mine kunder. Det vil sige jeg forkorter, nedsætter lixtallet og flytter rundt på afsnit, så teksten flyder optimalt. Og jeg oversætter passivt sprog til aktivt sprog, erstatter fagjargon med almindeligt dansk og skriver fængende overskrifter, så vi ikke taber læseren på gulvet. Et håndværk, jeg elsker.
Det føles lidt som at høvle og slibe et stykke træ, så det bliver fint og glat. Eller som at stryge en krøllet damaskdug, så den bliver folder sig helt ud og kommer til sin ret. Ud over at dette er sandt, er det også nogle metaforer (at høvle træ, at stryge stof), jeg har valgt til at beskrive det arbejde, jeg laver, når jeg sprogvasker. På samme måde kan du overveje, hvilke metaforer, der passer til at beskrive dit arbejde med. Med mindre du altså er så heldig at ha’ en profession, som alle kender og ved, hvad går ud på.
PS. Jeg vil i øvrigt gerne slå til lyd for, at vi i sociale sammenhænge dropper spørgsmålet ”Nå, men hvad laver du så?” som indgangsspørgsmål, når vi møder et menneske, vi ikke kender. Det giver mere interessante og ligeværdige samtaler, hvis man f.eks. indleder med ”Læser du noget interessant for tiden?” eller ”Hvad er du optaget af for tiden?” Jeg var for nylig til en rund fødselsdag. Og jeg aner ikke, hvilken profession min bordherre havde. Men han havde mange interessante pointer om de bøger, han læste for tiden. Og undrede sig f.eks. over, hvordan forfattere formår at sætte sig så levende ind i det modsatte køns måde at tænke og agere på. En dejlig, anderledes samtale.
