Pauseåret – den tredje måned

Pauseåret – den tredje måned

2021 er ved at rinde ud og det er tid til en lille pause-status – den tredje af slagsen.

December har været som decembre plejer at være: den starter med ”Hvad?! Er det allerede jul??” og slutter med ”Hov, hov…er det allerede nytår? Hvor blev december af??” 😉
Jeg har nydt at have fri i december og har haft god tid til at tænke over, hvilke juletraditioner, jeg kan lide og hvilke, jeg gerne vil udfase. Jeg elsker at være sammen med andre om at synge, quizze og tilberede og nyde julemad i alle mulige afskygninger. Til gengæld er julefrokoster, julegaver til voksne og alt for mange regler juleaften ikke lige mig. Men, dette blogindlæg skal ikke handle om juletraditioner, men om tid. En valuta, som vi jo hver især ikke aner, hvor meget vi har til rådighed af, og som netop derfor er vigtig at passe rigtig, rigtig godt på.

Så her kommer tre gode råd til at passe bedre på din tid.

1. Arbejder du eller holder du pause?

Jeg sidder og skriver i stuen

Pomodoro-uret har ringet til pause, og det er tid til et kig op for at nyde vinterudsigten over gårdspladsen

En af de måder, jeg får mere ud af min tid på nu, er at bruge pomodoro-teknikken. Altså at man skiftevis arbejder f.eks. 25 minutter og holder pause 5 minutter, og at det er uret, som styrer tiden. Jeg bruger det både til arbejdstekster som f.eks. oplæg og pressemeddelelser og til kreative skriveprocesser som sangtekster eller dette blogindlæg. Jeg har også brugt det til praktiske opgaver, jeg ikke kunne tage mig sammen til, f.eks. oprydning af kælderen. For mig har teknikken betydet, at jeg får lavet mere på kortere tid og med større arbejdsglæde.
Teknikken er også genial, hvis man skulle komme i den situation, at man sidder med en opgave, man ikke kan overskue at komme i gang med. For når først uret er sat igang, kan man jo ligeså godt få bestilt noget.
Brug stopuret i din telefon eller brug en af de hjemmesider, som findes – eller et godt gammeldags æggeur. Du vil blive overrasket over, hvor fedt, det er at veksle mellem enten at knokle eller at dovne, OG hvor meget mere, du får lavet. Hvis ikke du kender teknikken, er det let at google sig klogere.

Pomodoro-teknikken vinder også indpas på arbejdspladser

Og ja, ja. Jeg ved godt, det ikke helt er så let, hvis man deler kontor med andre eller har et job, hvor man ikke lige kan rive to timer ud til en runde pomodoro. Men, nogle arbejdspladser eksperimenterer faktisk med metoden, blandt andet som en måde at gøre arbejdsugen kortere på. Det kan du f.eks. læse om her i blandt andet Pernille Garde Abildgaards bog ”Brænd hamsterhjulet – guide til et lykkeligt arbejdsliv”.

 

2. Hold fast i dine tænkepauser

Brænde

Et lille udsnit af en stor brændestak. Det er ikke mig, som har kløvet eller slæbt, må jeg hellere lige varedeklarere 😉

Nu skal det jo ikke blive for effektivt det hele. Noget af det, jeg virkelig har lært ved at holde pause er, at den tid, hvor man ikke skal noget, og hvor tankerne bare kan flyve frit, er guld værd.

Det er dér, ideerne kommer. Det er der, man tænker nyt. Det er der, man får afstand til sine vanetanker og pludselig kan se en ny løsning på et gammelt problem. Nogle går ture, andre løber. Nogle kløver brænde, andre stabler det. Nogle tager lange brusebade, andre kan lide at luge ukrudt, feje eller støvsuge.

Den slags pauser har en meditativ karakter, og jeg er sikker på de er livsnødvendige for at vi som mennesker trives. Så hold godt fast i dine tænkepauser og sørg for, at der altid er plads til dem i din kalender.

 

 

 

3. Lær kunsten at sige nej

Jeg ved ikke lige helt, hvordan ”ja, det vil jeg da gerne” blev min default-indstilling. Måske fordi, det var det nemmeste at sige. Måske fordi folk blev så glade, og jeg følte mig som et rart, overskudsagtigt menneske, når jeg sagde ja. Eller måske fordi, jeg altid havde travlt, og ikke var i kontakt med, hvad jeg egentlig selv havde lyst til. Resultatet af at være dårlig til at sige nej var, at jeg aldrig syntes, jeg havde tid til de ting, der virkelig betød noget for mig. Er det noget, du kan genkende? Hvis ja, så læs videre.

Du må ikke gøre dig selv ked af det for at please andre

Heldigvis har jeg fået ændret default-indstillingen til “Det skal jeg lige tænke over”. Ligesom jeg har fået en ny leveregel. Nemlig, at jeg ikke må gøre mig selv ked af det for at please andre. En leveregel, som har gjort det så meget lettere at stoppe op, tænke efter og give mit ærlige svar.
Der er meget gemt i den leveregel. At tage sig selv og sine behov alvorligt for eksempel. Det er også en leveregel, som gør det meget nemmere at forstå, anerkende og respektere andre menneskers nej’er: for ingen har jo lyst til at forlange af andre, at de skal slå knuder på sig selv og gøre sig selv kede af det for at gøre os tilpas, vel? Det nemmeste er selvfølgelig, når der er samklang og alle vil samme vej. Sådan er det bare ikke altid i familier, i venskaber og på arbejdspladser.

Ærlighed er befriende

Så er det godt at kunne sige nej og at gøre det på en ordentlig måde. Som en god veninde sagde til mig, så huskede hun altid sig selv på at være taknemmelig over, at andre mennesker ønskede hendes selskab. Det er godt at huske. At være taknemmelig over de invitationer, man får. Også selvom de måske handler om noget, man ikke har lyst til at deltage i. Hvad enten det så er en forældrebestyrelsespost, en firmaudflugt med bowling og karaoke eller en familiefest med overnatning i en spejderhytte. Dit nej handler om, at der er noget, du hellere vil bruge din tid på. Dit nej kan kombineres med taknemmeligheden over, at andre mennesker faktisk gider dig. Når det så er sagt, så ved jeg godt, det er svært at skuffe andre, Men hellere dét end at bruge sin tid på at skuffe sig selv.

Nogle bruger hvide løgne, det gider jeg ikke mere. Det er så befriende bare at sige ”Tusind tak for invitationen, men det er ikke lige mig, så jeg springer over denne gang.” Ligesom det er så skønt at kunne sige “Ja tak, det vil jeg rigtig gerne”, når jeg faktisk mener det og ikke af misforstået pligtfølelse.

Godt nytår

Hvis du har hængt på helt til slutningen, kære læser, vil jeg sige tusind tak for din tid og ønske dig og dine kære et godt og lykkebringende nytår.

Juleferien her i Sverige har været så smuk i år, at det næsten ikke er til at forstå. Sne, høj sol og dyb frost.

5 gode råd til selvstændige, der hader at sælge

5 gode råd til selvstændige, der hader at sælge

I løbet af de femten år, jeg var selvstændig, skete det kun et par gange, at jeg blev kontaktet af nogen, som tilbød noget, jeg havde brug for og ville købe. Hvilket er mærkeligt. For der var ellers nok, jeg havde brug for hjælp til, og som jeg købte mig fra. F.eks. min hjemmeside eller mit regnskab. Men jeg har aldrig fået en henvendelse fra en bogholder eller en hjemmeside-snedker. Som i aldrig.
Og hvorfor nævner jeg så det? Fordi jeg så tit hører, at selvstændige haaaader salg. Uh, det er så svært og puh, det har de ikke lyst til. Jeg forstår det ikke. For hvad er bedre, end hvis nogen kan se, man har brug for noget og så tilbyder det? Og hvorfor er det specielt slemt at være den, som ser et behov og så tilbyder sin hjælp?
Forleden talte jeg med en ny-selvstændig om nogle af de muligheder og faldgruber, der er, når man går fra de trygge lønmodtagerrammer til det vilde vest, hvor man kæmper sig fra faktura til faktura. Det fik mig til at samle nogle af mine erfaringsbaserede råd. Og her kommer de fem bedste. Måske kan du selv bruge dem? Måske kender du nogle der kan? Måske har du selv nogle gode råd, du vil tilføje?

1 Brug tid på research

Brug tid på at researche på dine kundeemner. Gør det tydeligt, hvad du kan hjælpe dem med. Beskriv de fordele, et samarbejde med dig rummer – hvor er de nu og hvor kan du løfte dem hen? Jeg havde det held, at jeg arbejder med noget, der kan måles, nemlig presseomtale. Så når jeg skrev til nye kunder, kunne jeg love dem, at de ville få mere og bedre presseomtale, og jeg kunne vise dem, hvor de lå i forhold til deres nærmeste konkurrenter. Et godt udgangspunkt for en salgssituation.

2 Vær tålmodig!

Husk at det kan tage flere år, fra du henvender dig til en potentiel kunde, til I kan lukke en aftale. Så de kunder, du vil ha’ til næste år, skal du for længst være i gang med at kontakte. Tænk på, hvordan du selv er. Er du parat til at skifte bank? Til at skifte fagforening? Til at skifte kaffemærke? Kunder er vanedyr. Du skal få dem til at skifte vane. Det tager tid.

3 Sæt mange skibe i søen

Du skal have en fornuftig pipeline af mulige kunder. Husk, at langt de fleste henvendelser ikke bliver til noget som helst. Så sæt mange skibe i søen, så du øger sandsynligheden for at nogle af dem sejler i land. Hvis du til og med vurderer a) hvor meget, du tror, du kan sælge til hver enkelt kunde og b) hvor sandsynligt det er, de vil købe noget af dig og så ganger de to tal…så får du en god indikation af din estimerede indtjening.

4 Gør det nemt for kunden at købe

For nylig har jeg købt hjælp hos en kommunikationskonsulent. Vi aftalte, hvad jeg skulle ha’ lavet. Så købte jeg ydelsen på hendes hjemmeside, blev gelejdet videre til et kunde-site, hvor jeg kan følge med, hvordan det går med opgaveløsningen og hvor mange penge, hun har brugt. Nemt. Enkelt. Trygt. Og sådan skal det være. Tænk i pakkeløsninger og gør det let for kunden at se, hvad hun køber, hvad hun får for pengene – og lad det for guds skyld være let at betale. Jeg har godt nok nogle gange bandet over freelancere, som næsten skulle ha’ hjælp til at lave en faktura. Eller som havde svært ved at sige, hvad det kostede. Sagt på en anden måde: du skal give dine kunde en løsning, ikke et problem!

Vis, hvad du kan!

Sørg for, du på en lækker og enkel måde kan vise kunderne nogle af de resultater, du har opnået for andre kunder. Det skal være nemt for kunden at se, at du kan levere resultater. Invester i en dygtig grafiker, der kan sætte nogle lækre salgsark op for dig – eller få lavet nogle infografikker eller henvis til den del af din hjemmeside, hvor dine cases ligger. Er du nystartet, så overvej, om du kan løse en opgave eller to for nogen i dit netværk til en særlig opstartspris – og brug så disse opgaver som dine første cases.

Rigtig god arbejdslyst.

Optimer dit mundtlige visitkort med disse 4 tips!

Optimer dit mundtlige visitkort med disse 4 tips!

Tidligere på året havde jeg fornøjelsen at hjælpe en faggruppe med at sætte ord på, hvad de kan som fag. En opgave, som på et splitsekund fik mig til at mindes alle de familiefester og sociale sammenhænge i provinsen, hvor jeg som ung litteraturvidenskabs-studerende gik i stå, når jeg fik spørgsmålet: Nå, Regine, og hvad er det nu, du læser? Det tog mig mange år at lære, hvordan jeg på en overbevisende måde fik “solgt” litteraturvidenskab som et fag, man kan bruge til noget henne i samfundet. Og hvordan jeg undgik at samtalen gik i stå, når vi nåede til det emne.

Så det vi skal frem til er: du skal øve dig på dit mundtlige visitkort. Både for din egen og for din samtalepartners skyld. Akkurat ligesom du smider et par visitkort i tasken, når du skal til events, kundemøder, konferencer osv. , skal du ha’ øvet dig på den helt basale fortælling om dig selv og dit job, når du skal ud og møde nye mennesker.

Kald det elevatortale, mundtligt visitkort, whatever: det vigtige er at du kan fortælle let og fængende om dig selv, så den, du taler med, ikke fortryder han/hun spurgte dig. Og dét uanset om du skal præsentere dig for din borddame til en rund fødselsdag eller for en ny kollega, som bliver vist rundt første dag på jobbet.

Som med al god kommunikation er grundreglerne: tænk på modtageren, hold det enkelt og øv dig! Her kommer de, de 4 tips:

1 Hvordan begyndte det?

Fortæl højt for dig selv, hvorfor du valgte netop dit fag. Hvad fascinerede dig? Fortæl så højt for dig selv de milepæle, der har været i din karriere indtil nu. Hvad er du særligt stolt af? Hvad har været særligt svært? Har der været særligt spændende, udfordrende eller sjove opgaver? Kog denne mini-fortælling om dit arbejdsliv ned, så du kan huske den. Så har du en sikker havn, du altid kan vende tilbage til, når du skal fortælle om dig selv og dit arbejdsliv. Det er en god idé, at bygge fortællingen op omkring en rød tråd, som karakteriserer dit arbejdsliv.
Min røde tråd er, at jeg altid har hjulpet folk med at få sat ord på deres budskaber og med at afklare, hvad der var vigtigt og uvigtigt.

2 Hvem hjælper du og hvordan?

Fortæl, hvad dit arbejde helt overordnet handler om. Hvilken udfordring her i verden er du med til at løse? Hvilke mennesker hjælper du i hverdagen? Den indfaldsvinkel er med til at give et helstøbt billede af dig som menneske, næsten uanset, hvad du beskæftiger dig med. Husk at komme med konkrete eksempler, så den du taler med kan se det for sig.

Selv hjælper jeg organisationer og virksomheder med skrive klart og tydeligt. Det betyder, at jeg er sådan en besværlig type, de frivilligt lukker ind, og som stiller alle de irriterende spørgsmål. Det kan være spørgsmål som ”Hvad vil du gerne have dine modtagere til at gøre, når de læser den her tekst”? , “Hvordan matcher din tekst jeres overordnede strategi?” eller ”Hvad koster det og hvad får I ud af det?”.
Bliver de så sure, kunderne?  Nej. De bliver glade. For de sparer penge på overflødig kommunikation,  deres kunder og brugere forstår, hvad de skriver og de fremstår tjekkede og professionelle.

3 Få styr på din stemme og optag dig selv

Når du skal øve dig i at tale om dig selv, er din smartphone din ven. Optag forskellige versioner af din fortælling og lyt til din stemme. Er den hektisk eller rolig? Monoton eller varieret? Har du sproglige uvaner? Det kan være, at du siger “øøøh” hele tiden eller at du har automat-vendinger, du ikke selv tænker over. Jeg kender f.eks. folk, der afslutter næsten hver anden sætning med ”forstår du?” (uden at interesse sig for om man forstår) eller ”om jeg så må sige” (og ja, det må du!) eller noget helt tredje, der bliver virkeligt enerverende i længden.

4 Vær kreativ og find gode metaforer

Som tekstforfatter sprogvasker jeg ofte tekster for mine kunder. Det vil sige jeg forkorter, nedsætter lixtallet og flytter rundt på afsnit, så teksten flyder optimalt. Og jeg oversætter passivt sprog til aktivt sprog, erstatter fagjargon med almindeligt dansk og skriver fængende overskrifter, så vi ikke taber læseren på gulvet. Et håndværk, jeg elsker.
Det føles lidt som at høvle og slibe et stykke træ, så det bliver fint og glat. Eller som at stryge en krøllet damaskdug, så den bliver folder sig helt ud og kommer til sin ret. Ud over at dette er sandt, er det også nogle metaforer (at høvle træ, at stryge stof), jeg har valgt til at beskrive det arbejde, jeg laver, når jeg sprogvasker. På samme måde kan du overveje, hvilke metaforer, der passer til at beskrive dit arbejde med. Med mindre du altså er så heldig at ha’ en profession, som alle kender og ved, hvad går ud på.

PS. Jeg vil i øvrigt gerne slå til lyd for, at vi i sociale sammenhænge dropper spørgsmålet ”Nå, men hvad laver du så?” som indgangsspørgsmål, når vi møder et menneske, vi ikke kender. Det giver mere interessante og ligeværdige samtaler, hvis man f.eks. indleder med  ”Læser du noget interessant for tiden?” eller ”Hvad er du optaget af for tiden?” Jeg var for nylig til en rund fødselsdag. Og jeg aner ikke, hvilken profession min bordherre havde. Men han havde mange interessante pointer om de bøger, han læste for tiden. Og undrede sig f.eks. over, hvordan forfattere formår at sætte sig så levende ind i det modsatte køns måde at tænke og agere på. En dejlig, anderledes samtale.

 

Kom i sproglig topform med disse fire tips!

Kom i sproglig topform med disse fire tips!

Er dit sprog blevet tungt og trist? Kører dine formuleringer og metaforer i samme rille? Har du tabt lysten til lege med sproget? Så tjek disse tips og få sprognerven til at vibrere igen.

Det er de færreste, som slipper udenom at skrive. Faktisk er der mange, som skriver på jobbet hver eneste dag uden at skænke sprog-pleje en tanke. Andre nyder at formulere sig godt, men mister af og til glæden ved at skrive, fordi det bliver sur pligt. Som tekstforfatter og kommunikationsrådgiver lever man af at være sprogligt veloplagt. Altid. Det er der jo ingen, der er. Men heldigvis har mange års træning lært mig, hvad man stiller op, når sproget ikke sprudler.

Så uanset om det er arbejdsmails, opdateringer til sociale medier, web-nyheder, rapporter eller noget helt femte, du løber sur i på jobbet, får du her fire tips til, hvordan du kan revitalisere dit sprog.

 

1 Læs litteratur fra en anden tid

Sproget forandrer sig hele tiden. Der er masser af sproglig inspiration at hente ved at dykke ned i, hvordan man formulerede sig for 20, 50, 100 og 200 år siden. Det kan være romanklassikere (Jane Austen holder altid), gamle tænkere (Søren Kierkegaard er altid et besøg værd) eller noget så prosaisk som aviser eller ugeblade fra svundne tider. Med andre ord: du skal en tur på biblioteket, når du får en ledig stund!

H.C. Andersens eventyr Klods Hans er fra 1855 – her illustreret af tegneren Vilhelm Pedersen.

Er det helt uoverskueligt? Så har du sikkert  H. C. Andersens eventyr stående på hylden et eller andet sted. Ellers har Det Kongelige Bibliotek hele baduljen liggende online.

Klodshans, Kejserens Nye klæder, Lille Claus og Store Claus, Det er ganske vist!, Fyrtøjet, Den grimme Ælling og jeg skal komme efter dig. Tidløse, veldrejede og underholdende fortællinger på et helt vidunderligt dansk, som ingen taler eller skriver det mere. Og det skal de heller ikke – men inspirerende, dét er det!

Tag nu eventyret om Klodshans: en burlesk dannelsesroman i miniature med masser af humor og sprogfinesser. Det vrimler med bogstavrim som ”fin og fingernem” ”og så sang han saa at det skingrede efter” og ”og så blev Klodshans Konge, fik en Kone og en Krone og sad på en Throne”.

Teksten gungrer derudaf og emmer af forfatterens fryd over at gøre nar af de tørre og lærde, der bare lirer deres viden af uden sans for målgruppens behov.

Se, dét er pludder liiige i ansigtet på en uoplagt tekstforfatter!

2 Læs litteratur på et andet sprog

I Eugen Ruges roman Cabo de gata (som varmt kan anbefales, for ikke at nævne hans gennembrudsroman I tider med aftagende lys) lærer fortælleren sig spansk ved at læse den selvsamme samme avis hver dag, i månedsvis.

Det er nok lige at stramme den. Men; at læse avisartikler på sprog, du ikke mestrer til fulde, er én måde at stimulere sin sproglige nysgerrighed på. Og i dag ligger næsten alle dagblade jo online, så det er bare at vælge.

En anden måde er at læse romaner på originalsproget. Det kræver selvfølgelig at det er et sprog, du nogenlunde mestrer eller har mestret – ellers bliver det for læse-lektie-agtigt. Senest har jeg har selv haft en fest med svenske Jonas Hassens Khemiris Pappaklausulen, ligesom engelske Sarah Perrys The Essex Serpent ligger og venter.

Ud over at at blive bedre til fremmedsprog, så nuancerer dét at læse og (forsøge at) tænke på et andet sprog forholdet til ens eget sprog. Begreber, som ikke kan oversættes 1-til-1 til dansk eller begreber, som ligner, og så alligevel….Selv elsker jeg at man på svensk “er ute och cykla”, når man (i modpartens øjne) har misforstået et eller andet i en diskussion. Orker du ikke at kaste dig ud i skønlitteratur, så find podcast- eller youtube-episoder om noget, der interesserer dig. Selv har jeg haft meget fornøjelse af Eat Sleep Dream English. Her får jeg opdateret mit engelsk og får desuden tænkt en masse dagligdags vendinger igennem på dansk.

3 Læser eller hører du noget, der rører dig? Skriv det ned!

Jeg har altid en notesblok inden for rækkevidde. Her skriver jeg bemærkelsesværdige drømme, indfald og ideer ned. Og allervigtigst: jeg skriver vendinger ned, som er værd at husk. Kilderne er alt lige fra bøger, aviser og fagblade til TV, podcast og blogindlæg. Det kan også være sjove sætninger fra samtaler overhørt i bussen, i supermarkeds-køen eller hvor folk nu ellers taler højlydt i telefon eller sammen.

Andre foretrækker at lave sådan en samling af citater online i en såkaldt swipe-file. Et begreb, jeg blev opmærksom på, da jeg læste blogindlægget Tekstforfattere swiper også på det fine, nye site for tekstforfattere og sprogfolk, Tekstr.dk.

Uanset, hvad du kalder det og hvordan, du noterer, så er sådan en guldkorns-bank god at konsultere på en uinspireret dag.

De gange, jeg ikke skriver citater, jeg gerne vil huske, ned, fortryder jeg virkelig. F.eks. citatet fra Ingmar Bergmans erindringer Laterna Magica, som lød noget i retning af: vi får tit det, vi ønsker, bare ikke sådan, som vi havde forestillet os. (Hvilket også er min livserfaring). Selvom jeg bladrede bogen intenst igennem, før jeg skulle aflevere den, fandt jeg det ikke.

Og i lang tid, var jeg i tvivl om, hvad det præcist er, fortællerens far i Lone Aburas’ Føtexsøen siger, når han brokker sig, og som sådan fik mig til at grine. Heldigvis kunne biblioteksvagten (bogen var længst afleveret på biblioteket) hjælpe. De svarede en time efter, jeg mailede. Så nu ved jeg med sikkerhed, at når faren i bogen beklager sig over at livet går ham imod, er det med formuleringen: ”Det er en luder at være araber”.

Tak til Biblioteksvagten! Måske skulle jeg også skrive vedr. det Bergman-citat…

4 Ta’ et bad eller gå din vej

Hvis du mere akut er havnet i en skriveblokering og din deadline er lige om hjørnet, er der to muligheder: gå i bad eller gå din vej. Brusebade har en forunderlig evne til at opbløde skriveblokeringer og sætte fantasien fri…men hvis du er på arbejde, mens skriveblokeringen indfinder sig, er det nok en lidt akavet løsning.

Mere realistisk, klima- og konditionsvenligt er det at gå en tur. På med et par fornuftige sko og ud af døren. Hvis ikke du ikke vil forstyrres på din vej, tager du et par store hørebøffer på og lader som om, du hører musik eller en vigtig podcast.

Således traver du dig i løbet af en halv times tid til en løsning på, hvordan du kommer videre i din tekst og får blæst liv i de døde gloser. Uanset om det er en jobansøgning, en svær mail eller noget helt tredje, du bakser med, så lover jeg, det virker!

 

 

Kan du komme med et konkret eksempel?

Kan du komme med et konkret eksempel?

Ja, du kan! I hvert fald, hvis du skal interviewes i radioen om din nyeste bog, dit forskningsprojekt, dit nye job, dit seneste politiske forslag eller hvad ved jeg. Faktisk tror jeg at rådet om at kunne komme med et konkret eksempel er ét af de allervigtigste, når det handler om pressearbejde. For journalister vil altid gerne ha’ konkrete eksempler. Det vil de fordi konkrete eksempler viser, at du ved, hvad du taler om. Fordi konkrete eksempler gør det nemt for lytterne at forstå, hvad du taler om. Og fordi konkrete eksempler får dit budskab til at stå så klart som muligt.

Her får du 3 gode råd, hvis du skal medvirke i et radiointerview:

1. Forbered konkrete eksempler, som understøtter dine pointer

Brug metaforer, sammenligninger og billedsprog, så lytteren kan se for sig, hvad du mener. Ligesom når man f.eks. skal forklare et barn, hvor lang tid, der er til juleaften: Du skal sove 5 gange. Eller hvis man skal forklare, hvor højt et tårn er: Du skal stille 15 biler på højkant ovenpå hinanden.

2. Sørg for at kunne svare på de mest basale spørgsmål

Husk journalister stiller “dumme” spørgsmål. Det gør de, fordi de vil have dig til at komme med klare svar, som folk uden forhåndsviden kan få noget ud af. Derfor skal du kunne svare på helt enkle ting som f.eks.: Hvad er det nye i det, du beskæftiger sig med? Hvorfor beskæftiger du dig med det? Hvad ved vi nu, vi ikke vidste før? Hvem gør det en forskel for?
Helt enkle spørgsmål, som du skal kunne besvare kort og klart; og så selvfølgelig uddybe dem i takt med at journalisten spørger.

3. Tal lidt langsommere

Tal lidt langsommere end du normalt ville tale. Når vi er nervøse eller spændte, stiger pulsen og dermed tikker vores indre ur hurtigere. Dvs. vi hører ikke selv, at vi taler hurtigt. Derfor skal du tvinge sig selv til at tale lidt langsommere og tydeligere end du ellers ville i en normal samtale-situation.

I bogen Pressearbejde i praksis får du masser af gode råd til, hvordan du f.eks. som presse- og kommunikationsmedarbejder kan klæde en talsperson på til et interview.

Ps. Dette indlæg har jeg haft lyst til at skrive lige siden, jeg for et par år siden hørte et interview, hvor journalisten næsten måtte stå på hovedet for at få interview-personen til at svare på, hvad konsekvensen af, at ingen unge vil uddanne sig som tarmrensere, ville blive. Noget vedkommende var inviteret i studiet for at tale om. Det endte med at en anden måtte svare noget i retning af, at ”så kan vi ikke mere få medister”. Det var den 16. april 2016 kl. 9.50 (link: https://www.dr.dk/radio/p1/p1-morgen/p1-morgen-2016-04-16 )

 

Tag bloggerne alvorligt – fem gode råd

Tag bloggerne alvorligt – fem gode råd

Mens de traditionelle medier skærer ned og forsøger at tune sig ind på den digitale virkelighed, er der højt humør og vækst henne i blogosfæren. Her er langt de fleste bloggere stadig niche- og hobby-bloggere – mange dog med drømmen om at blive den næste Mascha Vang, Emily Salomon eller Valdemarsro. Hvordan får man som virksomhed etableret et godt samarbejde med bloggerne? Det handler først og fremmest om at tage dem alvorligt.

For mange virksomheder (og deres pr-bureauer) er bloggerne blevet en fast ingrediens i synligheds-opskrifterne. Ligesom med det traditionelle pressearbejde er der også her plads til forbedring.

For hvad skal der til for at få et godt samarbejde med bloggerne, når man sidder med et produkt eller en event, man gerne vil skabe synlighed omkring? Og hvilke fejl begår kommunikations- og pr-folkene rundt omkring, når de kontakter bloggerne? Det har jeg talt med Camilla Stemann Jensen om. Til daglig er hun Senior Community Manager hos YELP, og i sin fritid driver hun bloggen CopenhagenByMe. En bæredygtig livsstilsblog med fokus på København, design og sund, overvejende vegetarisk, mad – og vafler. Masser af vafler 🙂

Nedenfor kan du se de 5 gode råd, vi i fællesskab nåede frem til:

Camilla Stemann Jensen

Camilla Stemann Jensen er kvinden bag bloggen Copenhagenbyme Her er hun, fotograferet af Bente Jæger, cameraworks.dk

 

5 gode råd til bedre samarbejde med bloggere

 

1 Tag bloggerne alvorligt

Hav forståelse for hvor meget tid den enkelte blogger lægger i sit arbejde med bloggen. At skrive gode, veloplagte tekster, at tage smukke fotos og i det hele taget at skabe et helstøbt univers tager lang tid. Også selvom det kan se meget nemt og ukunstlet ud. For de fleste er bloggen en blanding af passion, hobby og ekstrajob.

2 Kend de bloggere, du henvender dig til

Ligesom du sætter dig ind hvad en given journalist skriver om, før du kontakter ham/hende, skal du også kende de blogs, du henvender dig til. Ikke kun når handler om hvilke emner, bloggeren skriver om, men også de værdier, der ligger bag. Det virker f.eks. ret kikset at sende bacon til en madblogger, der lige har annonceret, at hun har 100% fokus på at spise grønt i en periode. Ligesom journalister kan synes, det er vildt irriterende med pressehenvendelser, der ikke har det fjerneste med deres stofområde at gøre, er det irriterende for en blogger med henvendelser og fremsendte produkter, der slet ikke passer ind i bloggens tema og værdier. Omvendt er det fedt at blive kontaktet af nogen, som udstråler, at de ved, hvad man laver og med produkter, der er relevante.

3 Tænk det som et samarbejde

Tænk det som et samarbejde og lad være med at henvende dig til bloggeren, som om I gør ham/hende en tjeneste ved at tilbyde at omtale jeres produkt. Med mindre du repræsenterer et kæmpe brand, som den pågældende blogger kan have stor interesse i at blive eksponeret sammen med, skal du ikke lokke med ”du skal jo tænke på, at du bliver set sammen med vores brand” som betaling. Og lad som udgangspunkt være med at sende varer til bloggere uden at sikre dig, at det er ok. Den enkelte blogger skal betale skat af alt, hvad han/hun modtager, også selvom det ikke er noget, hun skriver om.

4 Jo mere du forventer, des mere koster det

Selvom bloggere som regel er engagerede ildsjæle, betaler de med penge i butikkerne ligesom alle os andre. Derfor er der intet odiøst i, at de forventer betaling for deres arbejde med f.eks. at lave en give-away eller en produktomtale på deres blog. Tag en forhandling om, hvad den enkelte blogger kan levere for et givet beløb og lav en fælles forventningsafstemning.

5 Giv slip og giv plads til bloggerens egne  ideer

Bloggere er kreative, og ingen kan lide at føle sig ”købt”. Hav tillid til, de ved, hvad de gør, fremfor at diktere, hvordan I vil omtales. Tænk på, at omtalen bliver markeret med ”sponsoreret”, så I har al mulig interesse i, at indlægget er så veloplagt og i tråd med bloggens øvrige indlæg som muligt.

 

Følg CopenhagenByMeFacebook og Instagram.

 

Reglerne for reklame og sponsorerede indlæg på blogs kan du f.eks. tjekke ud her: http://www.forbrugerombudsmanden.dk/~/media/Forbrugerombudsmanden/loveregler/retningslinjer/2016%200115%20Gode%20raad%20til%20bloggere%20om%20skjult%20reklame.pdf