Pauseåret – den anden måned

Pauseåret – den anden måned

Den 1. oktober 2021 indledte jeg en frivillig pause fra mit arbejdsliv. Nu er den anden måned af pausen næsten gået. Her kommer en up-date.

Allerede nu, hvor den anden pausemåned er ved at rinde ud, er der ingen tvivl: det her er noget af det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv. Jeg er vild med at have tid og mit grundhumør er godt, trods novembermørket. Jeg har tilbragt en del af tiden i de svenske skove. Hvilket er ensbetydende med masser af bøger, musik og hyggelige indendørssysler efter mørkets meget tidlige frembrud. Der er nemlig ingen gadebelysning i sådan en skov. Så man er ude, når solen er oppe, og inde, når solen er nede. Derfor er jeg godt tanket op på den kulturelle front. Opdateringen her rummer derfor lidt læse- og lytteanbefalinger. I anledning af at julen er lige på trapperne, får du også en nem opskrift på æbleskiver og en juleplayliste – what’s not to like? 😊

Aftenlæsning i køkkenet tæt på det lune brændekomfur

Svensk inspiration til vinterlæsningen

I Sverige har de, udover SVT’s geniale litterære talkshow og bogmagasin, Babel, et rigtig godt print-litteraturmagasin, nemlig ”Vi läser – för dig som älskar böcker”, som udkommer hver anden måned.

I nr. 5 2021, som jeg købte hos købmanden i Simlångsdalen på vej til Årnabøke, var der ud over interview med blandt andre Jonas Gardell og Emma Cline, en reportage af forlæggeren og musikeren, Anders Teglund. Da coronakrisen ramte ham på hans levebrød, tog han job som cykel-madudbringnings-bud. Han har skrevet en bog om sine oplevelser: “Det er en bog om prekariatet, drømme og om at få en ny arbejdsidentitet. Men også  om at cykle sig gennem en krise.”, står der i foromtalen. Den må jeg ha’ købt, næste gang, jeg er i Sverige.

Bladet har også en artikel af Clara Törnvall om kvindelige kunstnere, som set med nutidens briller må formodes at have været autister. Clara Törnvall er aktuel med en bog om emnet. En af de forfattere, hun beskæftiger sig med er Emily Dickinson. Ideen om, at Dickinson lå inden for autismespektret gør det sjovt at læse hendes digte igen. For måske skal de forståes meget mere konkret og bogstaveligt end alle de snørklede, fantasifulde og komplekse fortolkninger, vi blev undervist i at lave, da jeg læste litteraturvidenskab? Nå, det tager vi måske op en anden gang, når jeg har haft fat i digtene igen. Bogen er også på indkøbslisten.

Måske skulle du snakke med nogen?

I bladet stødte jeg på en helsides-reklame for bestselleren Maybe You Should Talk to Someone. Den er skrevet af amerikanske Lori Gottlieb. Reklamer virker åbenbart, for jeg skyndte mig at låne den danske oversættelse på e-reolen og brugte et par mørke novemberaftener i det svenske på at læse den.

Jeg ved ikke helt, hvad man kan kalde genren – måske en ”semi-autobiografisk fortælling med et tvist af fagbog”. Lori Gottlieb giver et unikt indblik i, hvor forskellige liv, vi mennesker lever. Hvor mange begrænsninger, vi opfinder for os selv. Hvor givende det kan være at få hjælp til at leve et liv i overensstemmelse med sine behov og værdier. Bogen er underholdende, sjov og rørende.

Desuden giver den indblik i, hvordan kliniske psykologer arbejder plus beskriver psykologers arbejdsliv og de udfordringer, der følger med at være psykolog og ikke mindst: hvordan er det at være psykolog og så selv få brug for hjælp. Bogen får min varmeste anbefaling, mest på grund af de  menneskeskæbner, den så fint beskriver.

Æbleskiver og julemusik

Selvudvikling og indlevelse i menneskeskæbner kan godt kalde på lidt lettere fornøjelser. Så hvad med at gå en tur i køkkenet, og sætte en dejlig juleplayliste på imens?

Juleplaylisten retter jeg til hvert år. Ud fra en lidt Marie Kondo-agtig “does this item spark joy?”-gennemgang. Så hvert år ryger nogle numre ud og andre kommer ind.

Du kan jo gøre det samme, og du er velkommen til at bruge min som basis. Nå, det var køkkenet, vi kom fra.

Verdens nemmeste æbleskiver

Nogle gange får man lyst til æbleskiver. Så finder man en opskrift, hvor der skal kærnemælk, natron eller gær i. Det har man jo ikke altid lige i gemmerne. Så her kommer en opskrift, der er lige ud af landevejen med ting, man som regel har. Opskriften her er til cirka 25 æbleskiver – du ganger bare op, hvis du skal bruge flere.

Du skal bruge:
150 g mel (her er frit valg – jeg miksede hvedemel og groft speltmel, fifty-fifty)
75 gram smeltet smør
2,5 dl mælk
2 æg
1 tsk. sukker eller honning
1/4 tsk salt
1/2 tsk bagepulver
Lidt stødt kardemomme (valgfrit)

 

Sådan gør du:
Smelt smørret, så det kan nå at køle lidt af.
Bland de tørre ingredienser i en stor skål – det er din melblanding.
Hæld mælk i melblandingen og pisk/rør det til en glat masse.
Pisk de to æg i.
Rør det smeltede, afkølede smør i.
Dejen er klar til brug.

Bag æbleskiverne i en æbleskivepande, så godt du kan – de må jo godt se lidt hjemmelavede ud. Jeg plejer at bruge smeltet smør, som jeg løbende pensler æbleskivepanden med,  og bager dem ved sådan middel varme, så de ikke bliver sorte undervejs. Det tager nemlig lidt tid, før de er gennembagt. En kødnål er god til at vende dem med. Hvis de ikke er gennembagte, så bag dem lidt ekstra i ovnen.
Den her type æbleskiver er hule i midten. Derfor er de sjove at åbne lidt og fylde noget i, før man hapser dem. Her puttede den toårige blåbær i sine, mens vi andre syntes at syltetøj var godt. Sukkeret sprang vi over.

Mere musik?

Når du så er mæt af æbleskiver og julemusik, er det måske tid til at tjekke noget ny Big Band Jazz ud. DR’s Big Band – eller The Danish Radio Big Band, som de hedder ude i verden – har sammen med chefdirigent Miho Hazama indspillet pladen Imaginary Visions dette efterår. Du kan finde den f.eks. på Spotify. Det er en lydrejse, som lige kan tage den sukrede top af julens lydtapet plus udfordre lytteapparatet lidt.

Diverse links og info

Lori Gottlieb: Måske skulle du snakke med nogen
Oversat fra amerikansk Maybe You Should Talk to Someone af Ingeborg Christensen
Udkommet på forlaget Svane og Bilgrav.
Vi Läser, udkommer 6 gange om året. Læs mere om bladet her.

Clara Tornväll: Autisterne – om kvinnor på spektrat. Udkommet på forlaget Natur & Kultur, 2021 

Anders Teglund: Cykelbudet. Udkommer på Teg Publishing, 2021.

 

 

 

Pauseåret – den første måned

Pauseåret – den første måned

Den 1. oktober 2021 indledte jeg en frivillig pause fra mit arbejdsliv. Nu er den første måned af pausen næsten gået. Her kommer en up-date.

Nye tider og lidt om tandpasta

For nogle år siden, op til min halvtredsårs fødselsdag, tænkte jeg en dag: ”Gad vide, hvor mange tuber tandpasta, jeg skal bruge i resten af mit liv? Hvis jeg nu bliver 92, så ville det være 42 år oveni de 50. Hvis jeg bruger 2 tuber tandpasta om året, så er det 84 tuber tandpasta. Så i princippet kan jeg smutte over i Netto og købe tandpasta til resten af mit liv.”

Tandpasta-tankerne mindede mig om, at livet er kort, tiden flyver og at det kræver mod, vilje og stædighed at bruge tiden i overensstemmelse med sine værdier.

Der er virkelig mange ting, jeg gerne vil lave, for eksempel: skrive historier, spille klaver, dyrke yoga, blogge, eksperimentere med fermentering, ordne haven, rydde op i kælderen, gå lange ture i Sverige, tegne, være sammen med familien, ud og se kunst, høre koncerter, læse og have vuggesangene sendt godt ud i verden.

Sagt med andre ord: der gik ikke mange dage, før tiden igen ikke slog til. Så den første måned her har jeg haft fokus på tid. På, hvordan jeg bruger dagene. På, hvorfor jeg bruger tiden, som jeg gør. På, hvordan jeg kan blive bedre til at bruge tiden godt.

Den er go’ nok: Tid til familien gør mig glad

Det er en måske kliché. Men for mig er det alvor. Jeg trives bedst, når jeg har god tid til min familie. Tid, hvor jeg ikke føler, jeg burde gøre noget andet. Tid, hvor jeg er til stede. Tid, hvor jeg glemmer mig selv.

Jeg har passet mit barnebarn nogle dage. Han er to år. Vi brugte en formiddag på at gå den lille tur langs landevejen (cykelstier, tak!) fra gården, hvor han bor og hen til Dagli’ Brugsen for at købe to flotte blomkål, jeg skulle bruge til aftensmaden.

Vi stoppede op for at se på en kran, der læssede byggemoduler af på en byggeplads. Vi snakkede om, hvad den mågeflok, som landede lige dér på marken ved siden af os, mon fandt af mad i jorden. Orm? Insekter? Vi snakkede om, at det var blevet koldt og nu var det efterår. Vi stoppede ved en legeplads og legede café, før vi besluttede os for at trille hjem og lave noget rigtig te.

Følelsen af at tiden ikke går fra noget, og at det er ok at være langsom. Det er ren og skær luksus.

Men har jeg tid til at skrive?

Men, det er ikke langsomheds og nærværs-idyl det hele. For jeg vil også gerne bruge tiden på at skrive. Hvis ikke jeg gør dét, bliver jeg ked af det. Meget ked af det, endda. Hvilket ikke forhindrer mig i at lave overspringshandlinger til den store guldmedalje. Dag på dag lykkes det mig ikke at ”nå” at skrive dét, jeg egentlig havde sat mig for. Sådan har det været i mange år. Jeg har undret mig. Hvordan kan man undgå at gøre noget, man ved, man bliver glad af? Hvordan kan man undvige noget, som man reelt gerne vil?

Der er en systemfejl et sted, og den er jeg ved at finde og udbedre. Via artiklenDu kan ikke nå alt det, dgerne vil i livet” på Zetland, fandt jeg kreativitets-eksperten Jessica Abel og kurset Creative Focus Workshop. Her får jeg hjælp til at rydde op i mine dårlige vaner, når det handler om (ikke) at skrive og udtrykke mig kreativt.

De næste måneder er projektet at gennemskrive nogle noveller, som sidste vinter var i hænderne på en redaktør, jeg havde hyret for at hjælpe mig videre. Nogle af dem kan jeg ikke overskue at gøre færdige, for der er alt for mange øjebliksbilleder og alt for lidt handling. Andre har potentiale, men skal skrives om. Nogle gange har jeg lyst til at slette hele l….. og glemme alt om dét projekt. Vi får se. “Det blir som det blir”, som min svenske nabo måske ville sige.

Tid til Sverige, en elgkalv og naturens gang

Og apropos Sverige: Det er fedt, at jeg igen kan være oppe i det gule hus på bakken, når jeg har lyst. Det er en god kontrast til livet her i udkanten af storbyen. Sidst, jeg var deroppe, ankom jeg om eftermiddagen efter en træls tour-de-force ud i regn, blæst og monsterstore vandpytter på motorvejen. I mellemtiden var det klaret op, så jeg skyndte mig at komme ud og gå med hunden. Vi gik en af de sædvanlige ruter. Og dér, i kanten af et nyt vandhul, lå noget gråbrunt. En lille elgkalv. Eller: lille og lille. Selv små elgkalve er ret store. Den lå helt stille og det gik op for mig, at den var død. Måske var den druknet?

Jeg hentede nærmeste nabo, en rask gå-løbetur på 10 minutters tid. Vi kørte tilbage til vandhullet. Og kalven blev fotograferet og indrapporteret. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, der skulle ske med den. Jeg havde nok bare ikke tænkt noget. Men, da det gik op for mig, at den skulle blive liggende som føde til rovdyr og fugle, dér skulle jeg lige sunde mig. Dagen før havde jeg uden at kny parteret en kylling. Nu fik jeg våde øjne over en elgkalv, der skulle agere foder til skovens sultne dyr. Jeg har endnu ikke vovet at gå tur ud ad den skovvej igen. Jeg tror ikke, at jeg kan rumme at følge processen fra nuttet dyreunge til hvidt skelet.

Tid til vuggesange – de udkommer den 2. december

Ovenpå sådan en omgang, slutter jeg på en mild note. Vuggesangene er nemlig på vej ud i verden. Sangene, som Susi Hyldgaard har lavet musikken til, og som jeg har skrevet teksterne til, og som vi indspillede i august i Soundscape Studio.

Cover til Vuggesange

Coveret på udgivelsen har grafiker Shawna Mercano taget sig af.

Vuggesangene kan måske kan hjælpe dem, der har svært ved at sove efter en travl dag. En slags ”solen er så rød mor” eller ”Elefantens vuggevise” for voksne.

Det har været spændende at finde ud af, hvordan man udgiver musik digitalt. Ingen tvivl om, at det ville have været nemmere, hvis vi ikke skulle udgive det selv. Men også tilfredsstillende at følge projektet til dørs på den her måde. Udgivelsesdatoen er den 2. december 2021.

Vi høres ved om en måned

Det var ordene for denne gang. Jeg vender tilbage med up-date igen om en måneds tid. Har du spørgsmål eller er der ting, du gerne vil vide om pauseåret, så skriv en mail til mig eller ræk ud på LinkedIn, Instagram eller Facebook.