Medier og meningsmålinger

Medier og meningsmålinger

Så havde vi balladen igen i forbindelse med valget i USA. Meningsmålingerne sagde ét – virkeligheden sagde noget andet. Os, som fulgte medierne og de meningsmålinger, de har købt for at kunne lave deres nyheder, gik rundt og troede, at Hillary Clinton ville vinde. Imens vidste andre, som faktisk kender virkeligheden, at det ville hun ikke. F.eks. skrev Michael Moore denne forudsigelse af valgresultatet allerede i sommers.

Det efterlader os mediebrugere med en række spørgsmål, nemlig:

  • Hvornår blev det almindeligt, at mediernes dækning af et valg handlede om at forudsige resultatet i stedet for at dække kandidaternes politik?
  • Hvornår besluttede medierne, at det ikke mere er deres rolle at hjælpe os borgere med at træffe velovervejede valg på baggrund af viden og oplysning, men i stedet at lege spåkoner og showmasters?
  • Hvornår blev det normalt, at virkeligheden kun kan beskrives journalistisk, hvis den splittes op i rød og blå, venstre og højre, rig og fattig osv.?

De kommende dage vil redaktører og journalister rundt omkring sikkert reflektere over deres egen rolle. Og meget hurtigt vil langt de fleste vende tilbage til business as usual, hvor nyheder = ”ny undersøgelse/meningsmåling viser”. Og hvor dækning af valg og politik mere ligner hestevæddeløbets “hvordan går hvem frem og tilbage” end en afdækning af den politiske substans og af, hvad kandidaterne står for – politisk.

George Orwells 1984: Om nysprog og dets giftige virkning!

George Orwells 1984: Om nysprog og dets giftige virkning!

George Orwells roman 1984 blev i foråret genudgivet på Forlaget Gyldendal. En sprogligt støvet, men evigt vedkommende, satire om livet og døden i et etpartisystems-samfund. Bogens efterskrift, Hovedreglerne for Nysprog, beskriver, hvordan magthavere bruger sproget til at få deres vilje med. Læs den og få fornyet din motivation til at give modstand til dem, som vil udøve magt ved hjælp af syndebuk-strategier, nationalisme og indskrænkning af frihed og demokrati.

Sprog er magt

Der findes to slags mennesker: dem, som forstår, at måden vi taler om verden, samfundet og hinanden på har betydning – og dem, som siger, at det er noget intellektuelt fis. De sidstnævnte er som regel politikere og magthavere, der mere eller mindre bevidst benytter nysprog til at fremme deres dagsorden med. Eller intellektuelle dovendidrikker, som ikke orker at gå op imod strømmen, selvom de godt ved, den er gal.

Formålet med nysprog er kort og godt at fremme sin ideologi, få magten og at udrydde modstanden mod ens projekt. Det gøres ved at man – via tjenstvillige massemedier og statsadministration – lancerer nye betydninger af konkrete ord og fortrænger gammelkendte betydninger.

 

Ud med gammeltænkerne

George Orwell går i Hovedreglerne for Nysprog i kødet på denne helt særlige form for sproglig magtudfoldelse. I romanen bliver de, som ikke accepterer nysproget, kaldt for gammeltænkere. Og man hiver tæppet væk under det værdisæt, disse gammeltænkere står for, ved at tømme deres sprog for indhold:

”Som vi allerede så det med ordet fri, blev ord, der tidligere havde haft en kættersk betydning, somme tider bibeholdt af praktiske grunde, men naturligvis kun efter at være blevet renset for alle uønskede hentydninger. Utallige andre ord som for eksempel ære, retfærdighed, moral, internationalisme, demokrati, videnskab og religion var simpelthen hørt op med at eksistere. Nogle få, vage udtryk dækkede dem alle, hvilket i virkeligheden ville sige, at de var blevet afskaffet. Alle ord, der grupperede sig om begreber som frihed og lighed, indeholdtes for eksempel i det ene ord tankeforbrydelse, medens alle de ord, der grupperede sig om begreberne objektivitet og rationalisme indeholdtes i ordet gammeltænkning.”

Et fænomen, vi kender for tiden, hvor folk, der f.eks. er aktive i forhold til at hjælpe flygtninge med at falde til, bliver kaldt pladderhumanister, og hvor f.eks. arbejdet for at fremme et mere miljøskånsomt landbrug bliver kaldt for miljøtyranni.

Gi’ nysproget modstand!

Kampen om at lykkes med at få så mange som muligt til at bruge nysproget er afhængig af, at vi – du, jeg og særligt journalister – bliver døve over for nysproget og dets manipulative kraft. Modgiften er at være på vagt over for nysproget og at insistere på at oversætte det til gammelsprog.

Af nysproglige begreber, jeg selv insisterer på at oversætte til gammelsprog er f.eks.:

Bæredygtigt landbrug:

Interesseorganisation, hvis formål er at bevare dansk landbrug, som det er med sprøjtegift, dyremishandling og masser af økonomiske tilskud. Forsøger at skjule dette ved at bruge fjendens, nemlig økologerne og ”miljøtyrannernes” [nysprog for miljøforkæmpere] begreb: bæredygtig.

Dansker:

Formelt et spørgsmål om f.eks. statsborgerskab/om man har et dansk pas, uformelt om man føler, man er dansk. Højreradikale kræfter kæmper for at ændre dette til et spørgsmål om race og hudfarve samt til særlige spisevaner (gris) og klædedragter (ikke tørklæder).

Fjumreår:

Ifølge en artikel i Metroxpress var det Bertel Haarder som anvendte ordet første gang i 1989 i forbindelse med en SU-reform. I dag bliver det brugt som nysprog i stedet for den gammelsproglige term, sabbatår.

Kontanthjælpsloft:

Beløbsgrænse for mennesker, der modtager penge fra det offentlige uanset om de kan leve af beløbet. Vi kender jo alle et loft og ved, at det er bare noget der er der, og som når først det er bygget, er svært at hæve. Lofts-metaforen skal give beløbsgrænsen et præg af nødvendighed, naturlighed og neutralitet – for et hus skal jo ha’ et loft – ligesom der skal være en grænse for, hvor mange penge folk må få uden at nogen bliver misundelige. Eller noget. (Og nej, jeg mener ikke at folk bare skal ha’ i pose og i sæk, men ordet velfærds-bund var måske bedre.)

Miljøtyranni:

Esben Lunde Larsens nysproglige betegnelse for ventrefløjspolitikere, som ønsker at skåne miljøet og bevare diversitet i både flora og fauna. Begrebet har til formål at reducere disse politikeres projekt til en ensidig og usaglig hadkampagne mod landbruget.

Normalisering:

Gammelsprog for at indskrænke f.eks. løn eller frihed. Bl.a. brugt i forbindelse med afskaffelsen af lærernes arbejdstidsaftaler. Begrebets ærinde er at udstille lærernes gamle ordning som unormal og dermed få skabt en forståelse i den brede befolkning af at lærerne var en unormalt privilegeret befolkningsgruppe, som – hvilket alle vel kunne se var rimeligt – nu skulle til at leve som alle os andre.

Nem-id:

For at få borgere, der oplever at nem-id er svært eller som har prøvet f.eks. at anvende Nem-id til virksomheder til at føle sig dumme, tage skylden på sig selv og opgive at klage, har man valgt at kalde adgangs-systemet nem-id, for hvem kan ikke finde ud af noget, som er nemt? Men okay, her er der i lige så høj grad tale om, at man bare har valgt et dårligt navn. Som en klog kollega sagde, burde det ha’ heddet Smart-id eller Sikker-id, da det jo er dét, det handler om – og ikke om at det skal være nemt.

Effektivisering, justering, genopretning m.fl.:

Nysproglige begreber, som dækker over besparelser og nedskæringer. Målet er at omdefinere nedskæringen til noget positivt og nødvendigt, fremfor det de fleste umiddelbart forstår ved en nedskæring, nemlig at det, der skæres ned, bliver ringere end det var før.

Fortsæt selv listen – og mor’ dig med at træne dine gammeltænknings-kompetencer 🙂

Vil du vide mere om nysprog?

Læs 1984 samt dens efterskrift, køb den f.eks. hos Gyldendal (og spring Per Stig Møllers gabende kedelige forord over).
Eller læs Victor Klemperers “Det Tredje Riges sprog – en filologs notesbog” om hvordan den tyske propagandamaskine i 1930’erne og frem slog sit tag i befolkningen via sproget. Herfra stammer bl.a. følgende citat: ”ord kan virke som bitte små doser arsenik: De sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel…”

Opdatering 25. januar 2017

Efter at Donald Trump er tiltrådt som præsident i USA, boomer salget af “1984” – forhåbentlig kan bogen gøre sit til, at dem, som tror, de kan bruge deres magt til at lyve en alternativ virkelighed frem, ikke vinder på lang sigt.

Pas på dine cases – de er nye i medietrafikken

Pas på dine cases – de er nye i medietrafikken

I foråret udgav Børnerådets ekspertgruppe rapporten ‘Hele Danmark sidder og ser med – børn og unge som mediecases’. Her deler børn og unge erfaringer fra deres medvirken i artikler og dokumentarprogrammer. Rapportens anbefalinger er henvendt til medier, organisationer og andre, der inddrager unge som cases i deres pressearbejde for at fremme et budskab. Og der er ingen grund til kun at lade anbefalingerne gælde børn og unge. Alle ikke-medievante personer, som stiller op og fortæller deres historie i medierne, har brug for god rådgivning og at de kommunikations-professionelle omkring dem passer godt på dem.

Bagslag og ondskabsfuldheder er altid en risiko

For nylig fik jeg lejlighed til at repetere lektien om, at man skal passe godt på de mennesker, man som en del af et stykke pressearbejde får til at optræde i medierne med deres historie. En af de medvirkende i et morgen-TV-interview blev bagefter fotograferet uden for studiet med sin mand, et lettet smil og…en smøg i hånden. Uh…Det medførte et par sure bemærkninger i Instagram-kommentarsporet, og den pågældende kvinde, som ellers ikke er sådan at hyle ud af den, blev ked af det.
Det skulle jeg selvfølgelig ha’ sagt. Altså ikke kun at rygning kan medføre sure kommentarer på sociale medier, men også at uanset, hvor godt det går og hvor ærlig og rørende éns historie er, kan der være folk, som går til verbalt angreb og journalister/medier, som vil forsøge at vinkle historien negativt efterfølgende.

Det du har på hjerte nu, bliver gemt for evigt

Et nyhedsindslag, en medvirken på morgen-TV eller en optræden i en avis eller magasin-artikel kan googles frem for evigt. Ofte søger medierne efter såkaldt ‘almindelige mennesker’, især hvis de har en meget personlig og rørende historie at fortælle. Det personlige og intime element gør samtidig den medvirkende særligt sårbar overfor de kritiske kommentarer, der kommer efterfølgende. Derfor er det vigtigt, du som pr-professionel har etikken på plads, når du vælger at kontakte medierne med en sådan ”personlig-historie”-case og at du gør dig virkelig umage med at forberede den enkelte på, hvad en sådan medieoptræden kan indebære.

Pas på de nye i medietrafikken

I Børnerådets rapport kan man b.la. læse, at ”[Andre af…] de unge har oplevet, at de slet ikke blev forberedt på, hvad der ventede på den anden side af offentliggørelsen af deres historie. Sofie på 16 år opdagede i løbet af optagelserne, at det potentielt kunne få konsekvenser for fremtidige jobmuligheder. Mikkel på 15 år blev opmærksom på, at der i programmet blev afsløret ting, som forældrene ikke vidste på forhånd. Flere af de unge var frustrerede over, at de ikke var blevet forberedt på, hvilke konsekvenser der kan være, når man fortæller personlige ting til kameraet.”

Så, husk at passe godt på dine cases. Læs evt. de gode råd, som rapporten og dens anbefalinger rummer. De kan umiddelbart overføres på alle aldersgrupper – og her får du lige fem af de vigtigste:

Fem gode råd, når dit pressearbejde implicerer cases

1) Forbered de medvirkende i god tid på datoer og tidspunkter for optagelse og interview, samt hvilke emner der skal tales om.

2) Fortæl de medvirkende, at det kan være en god idé at forberede vennerne [og familien, red.] på, at de fortæller deres historie offentligt.

3) Respekter de unges grænser – undgå at presse de unge til at formulere sig på en bestemt måde for at skabe et bedre produkt.

4) Vær til rådighed for den unge, hvis han eller hun får behov for hjælp og støtte.

5) Gør det klart for de unge, at de skal være forberedt på mange og følelsesladede reaktioner fra omverdenen – både fra de nære relationer og fra fremmede, fx på de sociale medier.

For at vende tilbage til førnævnte case, så var det kun det med cigaretten, som kom bag på os – resten af historien blev modtaget som forventet og fortjent, nemlig positivt og nysgerrigt.

Læs mere:
Der er lavet en række anbefalinger på baggrund af rapporten, dem kan du finde her
Selve rapporten kan du finde her

 

 

 

Er det en ekspert, der taler?

Er det en ekspert, der taler?

Eksperterne er alle vegne i medierne, hvor de kommenterer på alt mellem himmel og jord. Og ligesom det er mediernes fornemste opgave at være troværdige (!), er det vores opgave som forbrugere at tage de mediekritiske briller på. For, hvordan kan man egentlig vide om det faktisk er en ekspert, der taler? 

Hvis du kan svare ja til de første fire spørgsmål og nej til de to sidste….så er eksperten højst sandsynligt ekspert!

  1. Har personen en relevant uddannelse, som vedrører det emne, hun taler om? Eller har personen arbejdet med emnet over mange år?
  1. Udtaler personen sig om ét snævert emne (og kun det), eller udtaler hun sig både om fx børneopdragelse, EU-politik og iværksætteri? I så fald skal der nok være et af de emner, hvor personen ikke er ekspert.
  1. Har personen skrevet en bog? Det er altid et godt tegn – med mindre hun selv har udgivet bogen! I så fald kan eksperten være ekspert i selvudgivelse af bøger, men nok heller ikke så meget andet.
  1. Siger personen noget, som du ikke selv kan regne ud blot ved at bruge din sunde fornuft?
  1. Kommer eksperten fra en organisation, som beskæftiger sig med/har særlige interesser på det område, eksperten udtaler sig om? Her skal du være opmærksom på, at interesseorganisationer, banker og tænketanke ikke kan betragtes som eksperter, selvom de ofte bliver brugt sådan. De kan godt have specialiseret viden, men man skal bare vide, at de bruges af deres arbejdsgiver til at fremme deres mål. De skal derfor pr. definition betragtes som leverandører af partsindlæg, ikke som uvildige eksperter.
  1. Hedder eksperten Lars Hovbakke Sørensen eller Martin Thorborg? Spøg til side. Men det skal siges, at de to har udtalt sig om næsten alt mellem himmel og jord. Og så kan man vælge at tro, at det er fordi, de ved noget om næsten alt, eller…Dog skal det retfærdigvis siges, at Martin Thorborg er meget ærlig omkring sin ekspert-status, f.eks. siger han i videoen her, at han er blevet brugt som ekspert i hvad som helst, hvilket han selv finder “dybt latterligt”.

 

 

Esben Lunde Larsens nysprog: velkommen til det sort/hvide Omvendtslev!

Esben Lunde Larsens nysprog: velkommen til det sort/hvide Omvendtslev!

Den havde du nok ikke set komme, hva? At et indremissionsk træhoved fra Stauning skulle blive en af landets dagsordensættende kommunikatører? Altså ud over at have en toppost i samfundet, nu som landbrugets maskot og minister.

Som kommunikatør er Esben Lunde Larsen en mester i vende verden på hovedet ved hjælp af sit særlige nysprog. Et begreb, som stammer fra George Orwells roman-dystopi ‘1984’. Her er ”newspeak” et værktøj, den totalitære stat bruger til at hjernevaske borgerne med.

Alt er vendt på hovedet
Esben Lunde Larsens nysproglige greb består i at vende det hele på hovedet og at male sort til hvidt. Det handler om at udradere plads til nuancer og gøre alt til en kamp mellem det gode og det onde; Gud og Djævlen om man vil. En taktik, der går smukt hånd i hånd med mediernes opskruede tempo og behov for simple forklaringer og gode one-liners – se bare, hvordan det kører for Trump i USA.

Esben Lunde Larsens verdensbillede er sort/hvidt – her kæmper fornuften overfor tyranniet. Men polerne er vendt om, så dét vi normalt opfatter som godt, dæmoniseres og nedgøres og dét, vi normalt opfatter som ondt, er det gode og det ægte.

Modstanderne er tyranner
I et debatindlæg fra 2006 (Der er langt fra Venstre til Dansk Folkeparti, Kristeligt Dagblad, 18.10.2006), skriver Esben Lunde Larsen bl.a. ”Tankegangen, der ligger bag Grundlovens tilblivelse, er, at alle mennesker er født lige, og at de derfor også bør have lige andel i ledelsen af landet og i landets goder. Forståelsen af ligeværd, som den blev formuleret i naturretten i 1700-tallet, udviklede sig til et politisk program: liberalisme. Liberalismen troede på en idealstat, hvor al magt udgik fra borgerne, og hvor fornuften ville sejre over tyranniet. Desværre var virkeligheden en anden, og mangt en kupmager havde vist, at fornuft ikke havde forrang for tyranniet. ”

Det vilde er så, at dét Esben Lunde i sin samtid definerer som tyranniet er mennesker, der mener, at dét at acceptere homoseksualitet er en del af billetten til at lede et moderne demokrati og mennesker, der – i øvrigt på et videnskabeligt grundlag – mener, at naturen ikke kan holde til mere kvælstofudledning.

Tyranni-tricket er ikke nyt
Han tager helt enkelt ordet tyranni og sætter det på sine modstanderes sag. I tilfældet ”miljøtyranni” gøres landbruget til de gode, hvis frihed Esben kæmper for – i kamp mod de onde miljøforkæmpere, der vil stække friheden.

Begrebet tyranni er virkelig voldsomt. Tyranvælde bekrives i ordbogen som grusom og undertrykkende magtudøvelse; det at have herredømmet over noget. (denstoredanske.dk) Ved at dæmonisere modparten på denne måde og trække fronterne så hårdt op, lukker han desuden muligheden for en konstruktiv dialog. For tyranner, dem behøver man ikke gå i dialog med, vel?

Teknikken er ikke ny. Se f.eks. citatet her, som stammer fra et debatindlæg af Esben Lunde Larsen i Berlingske Tidende fra oktober 2004:

Man kan være enig eller uenig med Buttiglione [kommisær, som mener at homoseksualitet er en synd), men at tvinge ham af posten, fordi han ytrer sig om et religiøst betinget standpunkt, der ikke lige falder i de Radikales eller socialisternes smag, det er da netop at bombe basale menneskerettigheder som ytringsfriheden tilbage til Middelalderen.

Endnu en gang har vi set de Radikales værdirelativisme, der tydeligt bærer præg af fine ord, men som omsat i handling er meningstyranni, hvor der kun er plads til tolerance, men ikke ægte frisind.

Her bliver det helt logiske krav om, at EU-kommissærer skal stå på mål for EU’s værdier, til et meningstyranni som ifølge Esben vil ”bombe (..) ytringsfriheden tilbage til Middelalderen”’.

Hvilket jo i virkeligheden er dér vi havner, hvis religiøst formørkede mennesker får for meget magt.

Vær på vagt!
Så vær på vagt, det er farligt, det nysprog. Og det skal have kvalificeret modspil, særligt i medierne. For bagom den næsten underholdende venden-alting-på-hovedet-retorik ligger en ”vision” om, at vi kan skrue tiden tilbage; en vision båret af værdier, som er uforenlige med dét, de fleste forstår ved frisind, tolerance og videnskab.

Dét fandme uhyggeligt, du!

 

Danske medier raser!

Danske medier raser!

Hver dag sit raseri. Redaktionssekretærerne rundt om på landets redaktioner synes nemlig, at ”raser” er sådan et godt ord. Det er kort. Det har dramatik. Og så går det godt sammen med stort set alt lige fra sport, politik, naturkatastrofer og kendisstof.

Hvorfor er det så irriterende at læse ordet hele tiden? Fordi det det bliver brugt af dovenskab. Sproget taber sin kraft og sine nuancer, når alle kan rase over alt lige fra dagpengeaftaler til flymad eller en fejl i nogle infoskærme.

Der findes ellers andre ord, man kan bruge. F.eks. (og jeg citerer fra synonymordbogen): få et slagtilfælde, bruse op, eksplodere, fare/flyve/ryge i flint, fare op, fnyse, fråde, få en prop, få et bommesislag, få et føl, få et tilfælde, gå/løbe grassat, gå agurk, gå amok, gå bananas, gå besærk, gå op i limningen, gå op i sømmene, koge, komme i kog, regere, ryge/springe i luften, se rødt, skumme, tage på vej, vredes, være ophidset, være på kogepunktet, være vred.

Alt sammen gloser, som også viser, at dét at rase ikke er det samme som at være småsur. Og alt sammen gloser som viser, at man lige skal overveje, hvor sur/vred/anfægtet den pågældende person eller menneskemængde er, før man trækker raser-kortet.

Med andre ord: Et nuanceret sprog afslører, at man har tænkt sig om, før man skriver.

Nu skal man jo aldrig gå ned på spørgsmålet: ”Kan du gi’ mig et eksempel?”. Det kan jeg! Jeg tjekkede rubrikkerne i den samlede danske presse i en uges tid (Infomedia). Først havde jeg tænkt mig at skrive dem ned for en måned, men det orkede jeg ikke, for der var mange!

Den pågældende uges høst kommer her:

Rubrikker, som indeholder ”raser” i danske medier i perioden 19/10 – 25/10 2015.

(Dubletter/genoptryk af ordrette telegrammer ikke med).

  • WMO: El Niño raser videre indtil nytår (Ritzau)
  • Facebook-venner raser over flugtbilist (Folkebladet Lemvig)
  • Fejden i revisionsbranchen raser (Ritzau)
  • Borgere raser over letbane i baghaven (Sydkysten Nord)
  • HK raser over dagpengeudspil (Dr.dk)
  • Nikolaj Jacobsen raser: respektløst og en uforskammethed (Berlingske Nyhedsbureau)
  • Løvepartering: tidligere model raser mod Odense Zoo (Ritzau)
  • Russisk minister raser mod Odense Zoo (EkstraBladet.dk)
  • K raser over ny regning til erhvervslivet (børsen.dk)
  • Utilfredse Apple-kunder raser over mystisk skærmfejl (Jp.dk)
  • Deltagere raser efter trialløb i Finderup, (Viborg Stifts Folkeblad)
  • Gavnø-baronesse raser over kommunale usandheder (sn.dk)
  • Læserne raser: Vanvittige p-regler i Aarhus (Århus Stiftstidende)
  • Gigantisk storm raser på Jupiter (Ekstrabladet.dk)
  • Caféforpagter raser mod torveprojekt (sn.dk)
  • Kunder raser: God tilbud var for gode til at være sande (Ekstrabladet.dk)
  • IFK-lejren raser over straffespark (SportenKort.dk)
  • Thomas Cook raser over CPH’s nye madkoncept (Check-in.dk)
  • Raser over farlige infoskærme (Rnn.dk)
  • Eriksens manager raser over nederlag til Anderlecht (Ritzaus bureau)
  • Borgmester raser ”Nu må det stoppe” (Amtsavisen.dk)
  • Johanne raser over dagpengeaftale: ”Gigantisk løftebrud” (Avisen.dk)
  • K og LA raser mod Venstre (Børsen.dk)
  • Studenterende raser over ny dagpengeaftale (BT.dk)
  • Juventustræner raser efter nullert (Ritzau.dk)
  • Familien fra Bryggen: Linses mor raser over Pixie (Avisen.dk)
  • Raser efter ny aftale: Helt uacceptabelt – gigantisk løftebrud
  • Cancer-feberen raser i Faaborg (Mitfyn.dk)
  • Fredens Havn-debatten raser: ”Hvor fanden er kærligheden?” (Metroxpress København)
  • Fagligt bagland raser over dagpengeforlig (Arbejderen.dk)
  • Raser efter nederlag (Skrive Folkeblad)
  • TV2 SPORT LIVECENTER: Mourinho raser mod pressen (TV2/Sporten Online)
  • Træner raser over dommerne: De forærer GOG en masse mål (Tv2/Sporten Online)
  • Satire: Nørder raser over stereotypisering i – The Martien – 0 (Jp.dk)
  • Folk raser over Lego-nej til kinesisk kunstner (Ritzaus Bureau)
  • Producenter af husstandsvindmøller raser (TVmidtvist.dk)
  • Boykot Lego, raser folk efter nej til kunstner (Politiken.dk)
  • Politikere raser over debatindlæg: Stupidt synspunkt (Ekstrabladet.dk)
  • Pardew raser mod Schmeichel-træner (Berlingske Nyhedsbureau)
  • Pilgaards kæreste raser: Pinligt og useriøst (EkstraBladet.dk)
  • Skipper raser: Socialt udsatte svigtes i fordelingen af satspuljen (Avisen.dk)

Kilder: Infomedia.dk og Politikens Synonymordbog (2006, JP/Politikens Forlagshus A/S, 14. udgave, 2. oplag)