af Regine Wowk | aug 9, 2023 | Kommentar
Hvad fylder du dit hoved med?
I løbet af mit voksne liv, har jeg gjort tre virkelig gode ting for min mentale trivsel: at droppe at læse såkaldte dameblade, at sige farvel til sociale medier (undtaget LinkedIn) og at gå til psykolog, når jeg havde brug for ekstra hjælp til at finde vej i livet.
Jeg stoppede med magasinerne, da jeg ikke orkede at få at vide, hvor vigtigt, dyrt og tidskrævende, det var at blive slank, sund og rynkefri med smart tøj og tjekket bolig. De sociale medier røg, da jeg blev ked af tonen og forskrækket over, hvor lidt vi egentlig ved om, hvad der sker med alt dét, vi deler. Psykologerne (der har været to, begge kliniske psykologer med høj faglig etik og lang livserfaring) betød, at min gang i livet blev lettere – og begge de forløb, jeg har haft, har lært mig, at det eneste menneske i verden, man kan forsøge at forbedre, er sig selv.
Der er grænser for, hvad jeg vil være med til at bilde folk ind
Nå. Men. Det er gået op for mig, at der er mindst én ting mere, som altid har været en hjælper, når det handler om at holde sindet sundt og ikke gå alt for meget vild i verden. Nemlig at kunne tænke kritisk. Jeg har den udfordring, at min default setting er at tro på, hvad folk siger. En naivitet, som jeg fagligt har nydt godt af: når jeg f.eks. har lavet PR på diverse fagbøger. Dér har jeg haft nemt ved at sætte mig ind i forfatterens budskab og at finde på måder og målgrupper, hvor bogens budskab var relevant. Eller når jeg har hjulpet politikere eller ledere med at få deres budskaber ud i verden, har det været nemt for mig at forstå, hvor de ville hen. Så min grundlæggende lyst til at tro på dét, folk siger, har ikke kun været en ulempe, men givet mig mange gode oplevelser. Men gladest er jeg nu for min evne til, når begejstringen har lagt sig, at tænke budskaberne grundigt igennem, efterprøve påstandene og se værdigrundlaget efter i sømmene. Jeg har derfor også jævnligt sagt nej til opgaver, hvis bogen, forfatteren eller virksomheden var for ude af trit med dét, jeg opfatter som virkeligheden.
Tilbage til emnet: Kritisk tænkning
Grunden til at jeg kom i tanker om, hvor vigtigt det er at være skeptisk og selv kunne stille regnestykkerne op er, at jeg her i min sommerferie har læst en underholdende og inspirerende bog, nemlig “Kort og godt om kritisk tænkning”. Skrevet af Mads Haahr Andersen og udgivet på Dansklærerforeningens forlag. Den gennemgår emner som bl.a. korrelation og kausalitet, bias, store tal/sandsynlighedsregning/statistik og stiller en fin værktøjskasse og en tjekliste til rådighed for dem, som har brug for at få opfrisket evnen til ikke at lade nogen bilde sig noget ind. Og hvem har ikke brug for det i tider, hvor spin, fake-news og AI-genererede nyheder er blevet hverdag?
Så tak til Dansklærerforeningen for den bog. Jeg håber, den vil blive flittigt brugt på uddannelsesinstitutionerne landet rundt. Og kan varmt anbefale dig, kære læser, uanset alder og uddannelsesniveau, at købe eller låne den også.
Ups…kan du komme med et konkret eksempel?
For at give et lille indblik i, hvorfor jeg synes bogen er god, skal du da lige have et godt eksempel. For det er jo altid godt at kunne komme med konkrete eksempler.
”Et boldbat og en bold koster tilsammen 110 kr. Battet koster 100 kr. mere end bolden. Hvad koster bolden?
Hvis du er, som er folk er flest – og i hvert fald denne bogs forfatter – så er det tal, der i første omgang byder sig til 10 kr. Men prøv at lægge tallene sammen: Hvis bolden koster 10 kr. og battet skal koste 100 kr. mere end bolden, så koster det 110 kr. 110 + 10 er 120, ikke 110, som vi fik at vide i begyndelsen. Bolden skal således koste 5 kr., fordi vi skal ende på 110, og fordi battet koster 100 kr. mere end bolden: 5 + 115 = 110 kr.”
(Kort og Godt – om kritisk tænkning, fra kapitlet “Den dovne hjerne”, side 23).
Kort og godt – om kritisk tænkning
Af Mads Haahr Andersen
Dansklærerforeningens Forlag
www.dansklf.dk
Læs evt. også mit efterhånden meget gamle, men stadig aktuelle, blogindlæg om kildekritik, som du finder her.
af Regine Wowk | jan 1, 2023 | Kommentar
Farvel til Instagram
Alt har sin tid. Sidste år var det tid til at sige farvel til Facebook. Det skete, da jeg mærkede en lille flig af, hvad kommentator-sporet kan, når det er værst. Farvel Facebook. Længe har jeg vidst, at Instagram skulle samme vej. Fordi forretningsmodellen og ejeren er den samme som hos Facebook. Problemet har bare været, at jeg elsker at tage billeder i Sverige og dele dem på Instagram. Jeg elsker også at følge med i andre menneskers passionerede fritidsliv og hobbyer. Ligesom det har været både hyggeligt og motiverende at kunne dele indhold fra organist-studierne. Alligevel har jeg besluttet mig: nu er det også tid til farvel til Instagram.
Dråben er det organiserede net-had
Da jeg forlod Facebook, handlede det om krigen i Ukraine. Jeg var kommet for skade at skrive et sted, at det ikke var de unge musikere i et symfoniorkesters skyld, at der var krig, og at jeg godt forstod, at en bestemt dirigent ville forsætte sit samarbejde med dem. Tak for kaffe! Så gik det ellers løs med profiler, der skulle forklare mig, hvor afsporet, jeg var ligesom min konto igen og igen blev forsøgt hacket. Nu, hvor jeg forlader Instagram, er dråben at en forsker, som har kommenteret på situationen i Iran, er blevet udsat for en smædekampagne. En organiseret kampagne, som også har budt på deciderede trusler. Så er Instagram pludselig et lidt mærkeligt sted at være, og stemningen bliver decideret ubehagelig. Lidt som at være gået ind på noget, man troede var en hyggelig lokal kro, og så er det et skummelt værtshus med tæv i luften. Jeg har også længe været træt af den daglige tjans med at slette fup-følgere.
Der findes intelligent liv på nettet
Jeg gik på bibliotekets hjemmeside eReolen og søgte på bøger om at kvitte sociale medier. Her fandt jeg “Ti argumenter for at slette dine profiler på de sociale medier nu” af Jaron Lanier . Jeg har ikke læst den fra ende til anden, endnu da. Men den er et inspirerende spark bagi til at komme igang med at tage ejerskab over ens eget digitale liv. Over hvilke informationer og nyheder, man ønsker at bruge sin tid på. Over, hvilke data og informationer, man giver væk. For der er med sociale medier og alskens app’s som med alt andet i livet: der er ikke noget, som er gratis. Man betaler altid med et eller andet. Jeg foretrækker at betale med penge. Ikke med målrettede reklamer og at levere alskens data om mig selv. Altså: fra nu af. Jeg kan godt blive lidt ærgerlig over, hvor lemfældigt, jeg har forholdt mig til al den teknologi, jeg dagligt benytter mig af. Til gengæld vil jeg glæde mig over alle de søde mennesker, der også huserer på Instagram. Jeg ved, jeg kommer til at savne at følge med i deres liv. Det er bagsiden af konsekvens-medaljen.
Godt nytår med flere venne-mails og telefonsnakke
Her ved et nyt års begyndelse, er det bare med at glæde sig over, at man til stadighed bliver klogere. At det altid føles godt at sætte handling bag tanker. Og at noget af det hyggeligste jeg ved, er at skrive eller læse en mail fra en ven, eller at få en telefonsludder, mens man lige får en kop kaffe og en velfortjent pause i dagens pligter. Så i stedet for at fokusere på dét, jeg fra nu af går glip af, vil jeg glæde mig til de gode samtaler. Til mere en-til-en nærvær med mennesker, jeg holder af. Det bliver et godt år. Tak fordi, du læste med.
PS. LinkedIn og Wowk.dk
Det sidste sociale medie, der er tilbage hos mig, er LinkedIn. Om jeg også ender med at slette min profil dér, vil tiden vise. Jeg synes, LinkedIn har forandret sig meget og er blevet med følelsesbåret og facebook-agtigt. Altså en forandring til det dårligere, hvis du spørger mig. Men jeg vil ikke tage forhastede beslutninger, så nu starter jeg lige med at udfase Instagram.
af Regine Wowk | jul 19, 2019 | Kommentar
Så er min ferie slut, ærmerne er smøget op og jeg klar til at tage fat igen. Og inden jeg for alvor går i arbejdsmode, sætter jeg mig altid og skriver nogle mål og ønsker ned. Måske et tip, du kan bruge? Der ligger nemlig meget visdom gemt i sådan en længere ferie. De oplevelser og erfaringer, den har budt på, kan inspirere dig til at få en bedre hverdag.
Ferien giver plads til drømmene
Hvis du har mindre børn, vil du opleve at de som regel tager et kæmpe udviklings-hop i ferien. Samværet med familien og friheden fra hverdagens skema og trummerum giver nyt brændstof og de kommer tilbage til daginstitutionen eller skolen med nye færdigheder, nyt ordforråd og glimt i øjet!
Faktisk oplever de fleste af os voksne det samme; eller vi har mulighed for det. I ferien tænker vi andre tanker og perspektivet udvider sig. Vi opdager hengemte talenter, husker vores drømme, både dem om natten og dem for vores liv. Vi får lyst til at gøre ting vi ikke plejer, indrette vores liv på nye måder og vi lærer os selv og vores nærmeste bedre at kende. Det kan sagtens være anstrengende og udfordrende at holde ferie, men de fleste kommer tilbage fra ferien lidt klogere på sig selv og tilværelsen.
Skriv dine tanker ned
Kunsten er at holde fast i denne ferie-klogskab og bruge den som kilde til at forbedre hverdagen. Lige om lidt er du opslugt af hverdagen igen. Alle ideerne, inspirationen, forandringslysten, nærheden og kontakten med dig selv går tilbage til hverdags-mode. Så find en stille stund nu og skriv lidt noter til dig selv, mens du stadig har feriefølelsen i kroppen.
Er der fx brug for justeringer i din arbejdstid? Er der nye ting, du har brug for at lære? Er der opgaver, du gerne vil have eller af med? Husk at ingen mennesker er tankelæsere. Hvis du vil noget, skal du række ud efter det. Så hvis du har fået en lys idé til nogle forandringer på jobbet, der kan give dig mere luft, så spørg din chef/dine kolleger. Måske er de med på din idé.
Skal du logge ud af sociale medier for en tid? Skal du genoptage en gammel hobby eller starte på en ny? Skal du have dit eget værelse? Har du opdaget nye sider af dig selv, som du gerne vil udvikle – eller afvikle? Skal du skifte karriere-spor eller have sat nye mål og ønsker op for dit nuværende job?
Ta’ dine noter frem næste år
Jeg taler ikke om revolutioner, men om de justeringer og forandringer vi glemmer at effektuere. Eller som vi simpelthen ikke kommer i tanker om i hverdagen. Og som nu, med feriens overskud i bagagen, lettere kan gøres til virkelighed.
Nogle år har jeg sendt en mail til mig selv med titlen “ferieklogskab”. Men som regel skriver jeg et par sider i min dagbog under samme titel. Det vigtige er ikke, hvordan du gør det, men at du får det gjort. Og du vil synes det er sjovt næste sommer at se, hvad du havde på hjerte efter din sommerferie 2019. Og ikke mindst, hvor meget af det, du gerne ville lave om, som så er blevet til noget. Nu vil jeg sætte mig og skrive løs. Og hvis du gør det samme, så rigtig god fornøjelse og fortsat god sommer.
af Regine Wowk | feb 10, 2019 | Arbejdsliv, Kommentar
Det er lidt irriterende, men også sjovt
Hvad har at synge i kor og at spille ”Kom maj du søde milde” i samtlige tonearter tilfælles? At jeg ikke kan nogen af delene. Endnu. For jeg er nybegynder. Både udi flerstemmig korsang og i ”spille i alle tonearter uden noder” på mit klaver. Hvad enten jeg kæmper med at holde styr på at synge min egen stemme OG lytte til de andre, eller jeg bakser med at huske, hvordan den næste akkord ligger, er der ingenting, som giver sig selv. Ingen vaner at falde tilbage i. Ingen “dybe riller” i hjerne-pladen, jeg kan sætte autopilot-pickuppen ned i. Det er lidt irriterende og besværligt. Men også sjovt og befriende. Især når det lykkes. At give sig selv lov til at være nybegynder er – ud over at være sjovt og afstressende – også en måde at sikre sig et godt arbejdsliv på.
Insister på at bliver ved at lære noget nyt
I iveren efter at blive eksperter på vores felt, glemmer vi, at vores evne til at lære noget nyt, faktisk kræver, at vi nogle gange starter på noget helt nyt. Noget, som vi virkelig godt kunne tænke os at lære. Noget som er så sjovt eller vigtigt, at vi kan rumme at være den, som famler rundt og måske endda virker lidt dum eller klodset. Så vær ærlig over for dig selv…er tiden kommet til at lære at danse salsa? Løbe en maraton? Tale spansk? Tegne Croquis? Kom i gang!
Det kræver mod at være nybegynder
Dét at tage turen fra nederst på kompetencetrinnet op til ”nu kan jeg”, er en af de bedste forsikringer, man kan give sig selv for et godt arbejdsliv. Det kræver mod og selvtillid. Hvilket jo faktisk burde være et argument for , at det ikke kun bliver sværere at lære nyt med alderen. For mod og evnen til at være ligeglad med hvad andre tænker, er noget, de fleste får mere af, jo ældre de bliver.
Og man bliver ved at udvikle sin lærings-stil med alderen, og kan overføre sine erfaringer fra ét område til et andet. F.eks. tog det mig et år at lære at svømme med hovedet under vand og at få vejrtrækningen til at fungere. Hvilket lærte mig, at når først man kan, er det lige meget, hvor lang tid, det tog at lære. (Det har min mor altid prædiket, men først dér gav det virkelig mening).
Du lærer at bede om hjælp
Det at være ”ny i trafikken” giver også nye relationer. F.eks. til dem, som rent faktisk mestrer det, du gerne vil lære. Man får pludselig brug for hjælp af personer, man ellers ikke taler med. Døren åbner sig ind til nye fællesskaber, man måske får lyst til at være en del af.
Den ydmyghed, der følger med følelsen af, at ”alle de andre kan og hvorfor fanden skal det være så svært” er god for ens evne til at samarbejde. Man ser måske bedre, hvordan andre, som er nybegyndere inden for noget, man selv mestrer, kan have svært ved det. Og bliver måske bedre til at lære fra sig og forklare sit eget fag.
Klar til næste job
Meget i vores arbejdsliv handler om at vi skal være kompetente, vi skal agere i vinderkulturer, være excellente, skabe resultater og eksekvere og bla bla bla… Vi bliver målt på vores performance og evalueret til MUS, PUS, GRUS og hvad det nu hedder alt sammen. Det gør det fristende at satse på dét, man kan og dét, man får anerkendelse for. Men, det er en farlig strategi at blive kørende i ét spor. Ved at blive ved at insistere på at ville lære noget nyt, ruster du dig bedre, hvis du f.eks. skal ud og finde et nyt job. Og det handler ikke nødvendigvis om ting, du direkte kan bruge på jobbet. Alt tæller, tror jeg. Også hobbyer, fx at lære at meditere, lære et nyt håndværk, lære en ny sportsgren eller at dyrke grønsager. Evnen til at lære nyt kan trænes på mange måder. Og evnen til at lære nyt er måske én af de vigtigste kompetencer på arbejdsmarkedet, som det ser ud i dag.
NB.
Dette blogindlæg er en opdateret version af et blogindlæg, jeg oprindeligt skrev til en blog om arbejdsliv, sammen med Birgitte Ramsø Thomsen (http://www.birgitteramsoe.dk/) Den er lukket for længst, men jeg kom faktisk i tanker om indlægget, da jeg læste Tim Wu’s kloge indspark ”forsvar for middelmådigheden”: https://www.nytimes.com/2018/09/29/opinion/sunday/in-praise-of-mediocrity.html
af Regine Wowk | sep 30, 2018 | Kommentar
(udgivet oktober 2018, redigeret august 2023)
Hvornår har du sidst opdateret din kildekritiske værktøjskasse?
Jeg taler ikke kun om evnen til at gennemskue clickbaits eller nyheder, som er for gode/dumme til at være sande. Men i det hele taget om det beredskab, du skal have i forhold til at vurdere, om du kan stole på de nyheder, du møder i løbet af dagen, eller de informationer, du finder frem til, når du søger på nettet. For ikke at tale om de ting, du vælger at like og at dele med os andre på sociale medier.
Hvis din kildekritiske værktøjskasse er blevet lidt støvet, så læs disse 5 tips:
1 Tænk, før du googler
I folkeskolen brugte man på et tidspunkt et værktøj, der hed søgsmart.dk (august 2023: det er desværre lukket ned nu), som en hjælp til informationssøgning og kildekritik. Her blev eleverne – alt efter niveau og klassetrin – hjulpet igennem processen med at 1) stille de rigtige spørgsmål, når de skulle afdække et emne, 2) vurdere, hvilken information, der er relevant og hvor de kunne opsøge den og 3) til sidst at vurdere de forskellige kilders troværdighed. Så i stedet for bare at google løs, skulle børnene først tage stilling til, hvad de overhovedet havde brug for at vide og hvilke spørgsmål, de skulle stille for at få gode svar. Og hvem kan ikke blive bedre til at dyrke dén fremgangsmåde?
2 Gå direkte til kilder, du stoler på
Hvis du skal faktatjekke oplysninger, så overvej om du kan gå direkte til troværdig kilde. Det kunne være en kilde som Danmarks Statistik. Her stiller de masser af data om f.eks. økonomi, levevilkår forbrug, miljø osv. til rådighed. Læs her, hvordan du bruger deres statistikbank. Handler det (for nu bare at nævne noget, der ligger mit eget hjerte nært ;-)) om begreber og fakta indenfor madlavning, findes Det Gastronomiske Akademis leksikon online. Og er det fakta i sprogafdelingen, du skal tjekke op på, er Dansk Sprognævn et godt sted at starte. Her ligger retskrivningsordbogen f.eks. online, ligesom du kan ringe/skrive og få svar på dine spørgsmål.
3 Brug biblioteket
Et af mine gode råd er altid, at du skal en tur på biblioteket 😉 Når det handler om kildekritik, er bibliotekerne virkelig en guldgrube. Start med at lave dig et login til Bibliotek.dk. Herefter kan du søge løs i artikler på f.eks. Infomedia eller du kan stille et spørgsmål direkte til biblioteksvagten, som ifølge pålidelig kilde (dem selv ;-)) “besvarer spørgsmål om alt mellem himmel og jord”. Det er min erfaring, at det passer, men prøve selv!
4 Kend de kildekritiske spørgsmål
Videnskab.dk udgav i anledning af deres 10 års fødselsdag tidligere på året et manifest med 5 overordnede spørgsmål, du bør stille til forskningsresultater. Og dem møder man jo mange af i nyhedsbilledet, hvor én af de mest forslidte overskrifter er “Ny undersøgelse viser”. Spørgsmålene er: Er det solid forskning? Hvor læser du nyheden? Hvad står der egentlig? Hvad viser den øvrige forskning? Og: Hvor kommer pengene fra??
I forbindelse med spørgsmålet “Hvad står der egentlig”, som de nævner i videogennemgangen af manifestet ser det voldsommere ud, når man skriver, at risikoen for at få en given sygdom stiger med 50% fremfor at skrive, at hvor det før var 2 ud af 10.000 personer, som blev syge, er det nu 3 ud af 10.000.
5 Få et godt grin
Tjek sitet ordforklaring.dk ud. Når du så har læst et par af forklaringerne, finder du ordforklaringen på ”kildekritik” frem. Tak til DR’s Klog på Sprog for det tip. Og rigtig god fornøjelse med at skærpe din kildekritik.
Læs evt. også mit blogindlæg: Er det en ekspert, der taler?
af Regine Wowk | sep 3, 2018 | Kommentar
Så går det snart løs med valget i Sverige. Og mens jeg går heroppe i de svenske skove og lytter til svenske valgdebatter, læser svenske aviser og taler med de svenske naboer, slår det mig, hvor mange fine, sjove og sigende facts om Sverige, de danske medier ikke får med.
Jeg kan ikke genkende påstanden om at man ikke ”må” tale om integrationsproblemer og for mig er ”svenske tilstande” ikke et skældsord. Jeg bliver ked af det, når danske medier som f.eks. TV2 i sin valgdækning påstår, at svenske partiledere ikke vil tale om bilafbrændingerne, som har hærget landets større byer her op til valget. Et indslag, som DR’s Detektor heldigvis kastede sig over, for jo, i Sverige taler man – også partilederne – selvfølgelig om bilafbrændingerne. TV2-artiklen er muligvis blevet fjernet nu, i hvert fald er det ikke lykkes mig at finde den.
Med ønsket om et godt valg den 9. september er her 10 ting om Sverige, du måske ikke vidste…og som er med til at tegne billedet af vores naboer i det Fjällhöga Nord.
1 Alle børn får mad i skolen
Børnene i alle svenske skoler får frokost eller lunch, som det jo hedder her. (Frukost er morgenmad!). Skolemaden er en integreret (og gratis) del af skoletilbuddet. Mad og ernæring betragtes som et fundament for læring og som en naturlig del af skolens ansvar. Der er løbende kritik af og debat om madens kvalitet – men set udefra virker det som en grundpille i den svenske folkeskole.
2 Det vilde dyreliv

Jeg har kun set spor efter lodjur i skoven, men glæder mig til den dag, jeg får et glimt af dette smukke dyr i virkeligheden. Foto: Shutterstock
Bor man som jeg i en svensk skov, er det meget tydeligt at dyrelivet er et helt andet end hjemme i Danmark. Vildsvinene kratter skovbunden (og markerne!) op, lodjuret (lodsen) sætter sine spor på skovvejene. I det nordlige Sverige har de brune bjørne for ikke at tale om landets mange elge, som selvom de er fredelige, jo ER store, når man sådan møder dem 1-til-1 på svampejagt. Selv er jeg mest fascineret af lodsen/lodjuret, som jeg endnu kun har set spor af – håber at komme til at se det i virkeligheden en dag. Lodsen skulle angiveligt hænge byttedyr/odsler i træerne, for at ha’ kødet for sig selv. Så hvis man en dag på vandreturen pludselig ser et dødt rådyr i et træ, ved man hvorfor 😉 Jeg tror i øvrigt, det betyder noget for mentaliteten (men ikke hvad), at naturen omkring én er uden for ens kontrol.
3 I Sverige betaler du for at gå til lægen
En konsultation hos lægen koster i omegnen 150 svenske kroner, den såkaldte patientafgift, som også findes på en lang række andre ydelser i sundhedsvæsenet. En del besøg er undtaget fra kravet om betaling, f.eks. hvis man er gravid og går til svangre-undersøgelser ligesom mammografi-undersøgelser, smear-tests osv. er undtaget for brugerbetalingen.
Patientafgifterne bliver fastsat af regionen og det ser ikke ud til at være noget, den brede befolkning stiller spørgsmålstegn ved og det virker heller ikke som om, det har været et emne i valgdebatten.
4 Fra venstre- til højrekørsel i 1967
Det var først i 1967, lige præcis for 51 år siden i dag (3. september) at svenskerne – på den såkaldte H-dag – omlagde al trafik fra venstre- til højrekørsel, så de kørte i samme retning som resten af landene på det europæiske fastland. En folkeafstemning om emnet i 1955 resulterede i at 83 % af befolkningen stemte nej. Men, 10 år efter i 1965 besluttede Riksdagen nu alligevel at lægge trafikken om. En enorm og kompliceret øvelse, som gik glat og som kostede, hvad der dengang svarede til 1 mia. danske kroner.
Informationsfilm med skønne stemningsbilleder fra Stockholm anno 1967: https://stockholmskallan.stockholm.se/post/19051
5 Man kan flytte en hel by

Kiruna – minebyen langt mod nord – er i færd med at bliver flyttet. Foto: JoeBreuer / Shutterstock.com
Sverige er blevet rige på deres jernmalm – og byen Kiruna i Norbotten i det nordligste Sverige hviler på malm-miner. Eller dvs. det gør den så ikke, for byens underlag er blevet så ustabilt, at man har besluttet sig for at flytte byen. Igen et gigantisk koordineringsprojekt, som man kun kan beundre.
6 Her er (næsten) alle træhuse røde

I Sverige er hovedparten af træhusene på landet malet med den såkaldte Rødfarve. Foto: Privat.
Alle kender det klassiske, svenskrøde træhus med hvide vinduesrammer. Jeg har altid synes, det var ret vildt, at man fra nord til syd i mange hundrede år har været enige om at træhuse er røde OG at det er samme røde kulør, man bruger.
Rødfarven, som farven og malingen hedder, har været anvendt i Sverige siden 1700-tallet. Pigmentet, Fe2O3, kommer fra kobberminerne ved Falun og rødfarve består af pigment, vand og mel – men i dag er det kun nørder, som står og blander farven selv. Rødfarve kan købes i malerbøtter som al anden maling. Ud over at det ser smukt ud, har rødfarven også en vis træbeskyttelses-effekt.
6 Her hørmer osten ikke

Den, som ikke har smagt en hjemmebagt, svensk Västerbottenpaj har virkelig noget godt tilgode. Foto: Privat.
I Sverige har man ikke tradition for oste af danbo-typen, som i Danmark. Eller sagt på en anden måde: her hørmer osten ikke! Svensk ostetradition er bl.a. influeret af schweiziske ostemestre. F.eks. er den svenske Herrgårdsost meget lig Emmentaler med sin milde, nøddeagtige smag, sødme og store huller. Og den, som ikke har smagt en svensk Västerbotten-tærte (Västerbotten-paj), har virkelig noget godt til gode. Västerbotten-osten er fuldt på højde med de bedste, franske og italienske oste og Västerbottenpajen er fast ingrediens til den traditionsrige kräftskivan (krebsegilde).
7 Her sultede dele af befolkningen for 100 år siden
I 1917, under første verdenskrig, led svenskerne under mangel på fødevarer. Både på grund af handelsbarrikader, da de trods neutralitet blev betragtet som tyskervenlige og fordi producenterne valgte at eksportere fødevarer, da det gav større fortjeneste end at sælge det på hjemmemarkedet. Manglen på mad ledte til oprør nedefra – de såkaldte hungerkravaller – hvor tusindvis af især kvinder marcherede og demonstrerede i såvel Stockholm, som i mange større byer landet over. Det er vildt at tænke på, at for kun 100 år siden fandtes der mennesker, som måtte blande bark i melet for at drøje det og at der var folk, som reelt sultede. OG at demokratiet i Sverige for 100 år siden ikke var færdigudviklet, da kvinderne endnu ikke havde stemmeret. Det fik de først i 1921.

TV-serien Bye Bye Sverige handler om den svenske udvandring især i starten af 1900-tallet. Foto: SVT’s hjemmeside.
I starten af 1900-tallet pegede flygtningepilen i øvrigt den anden vej, ud af landet: Ca. 1,3 million svenskere emigrerede på grund af mangel på mad og muligheder. Serien Bye Bye Sverige kan varmt anbefales, hvis du vil have en realistisk og humoristisk skildring af denne periode i svensk historie.
8 Alle kreaturer i Sverige kommer på græs
Hvis man var ko, ville man nok hellere bo i Sverige end i Danmark. For her siger loven, at køer SKAL på græs i sommerperioden. Reglerne blev dog lempet i 2016, så perioden ikke behøver være sammenhængende – men ud, det skal de!

I Sverige skal køerne på græs i sommerhalvåret – og det er lovpligtigt. Foto: Shutterstock
9 Skov er big business
Første gang man oplever, at en af de skove man plejer at gå tur igennem eller kører igennem, er blevet fældet, rub og stub, bliver man lidt chokeret. Indtil man forstår at her i landet er en skov det samme som en kornmark. Man planter den, passer og plejer den, og når skoven er moden, høster man den. I stedet for et halvt år tager det bare 25, 50, 75 eller 100 år før man kan høste. Noget træ går til tømmer, noget til papir og noget til flis. Og når ”marken er mejet” har skovejeren pligt til at plante nye træer. I 2016 eksporterede Sverige skovprodukter for 127 mia. svenske kroner og eksporten af træprodukter udgør rundt regnet 11 % af den samlede eksport.
Skovdrift er i det hele taget en meget fascinerende størrelse – se f.eks. naboens nye skovmaskine, som minder om en slags hightech dinosaurus.
10 Nationalretten er tacos – i hvert fald lidt endnu
Når de svenske familier skal fredagshygge (den såkaldte fredagsmys) er det ikke kötbullar med mos, som kommer på bordet, men et udvalg fra Santa Marias Tex-Mex hylde i supermarkedet suppleret med kød, grønsager og måske hjemmelavet guacemole. Alle rundt om bordet kan fylde deres tacos, som de vil – og selvom trendforskere mener, at retten er på vej ud, har vi stadig til gode at se en trend, der kan slå svenskernes elskede tacos af banen.

Fredagsmys (fredagshygge) i Sverige er ofte lig med tacos. Pressefoto fra Santa Maria.