Pas på dine cases – de er nye i medietrafikken

Pas på dine cases – de er nye i medietrafikken

I foråret udgav Børnerådets ekspertgruppe rapporten ‘Hele Danmark sidder og ser med – børn og unge som mediecases’. Her deler børn og unge erfaringer fra deres medvirken i artikler og dokumentarprogrammer. Rapportens anbefalinger er henvendt til medier, organisationer og andre, der inddrager unge som cases i deres pressearbejde for at fremme et budskab. Og der er ingen grund til kun at lade anbefalingerne gælde børn og unge. Alle ikke-medievante personer, som stiller op og fortæller deres historie i medierne, har brug for god rådgivning og at de kommunikations-professionelle omkring dem passer godt på dem.

Bagslag og ondskabsfuldheder er altid en risiko

For nylig fik jeg lejlighed til at repetere lektien om, at man skal passe godt på de mennesker, man som en del af et stykke pressearbejde får til at optræde i medierne med deres historie. En af de medvirkende i et morgen-TV-interview blev bagefter fotograferet uden for studiet med sin mand, et lettet smil og…en smøg i hånden. Uh…Det medførte et par sure bemærkninger i Instagram-kommentarsporet, og den pågældende kvinde, som ellers ikke er sådan at hyle ud af den, blev ked af det.
Det skulle jeg selvfølgelig ha’ sagt. Altså ikke kun at rygning kan medføre sure kommentarer på sociale medier, men også at uanset, hvor godt det går og hvor ærlig og rørende éns historie er, kan der være folk, som går til verbalt angreb og journalister/medier, som vil forsøge at vinkle historien negativt efterfølgende.

Det du har på hjerte nu, bliver gemt for evigt

Et nyhedsindslag, en medvirken på morgen-TV eller en optræden i en avis eller magasin-artikel kan googles frem for evigt. Ofte søger medierne efter såkaldt ‘almindelige mennesker’, især hvis de har en meget personlig og rørende historie at fortælle. Det personlige og intime element gør samtidig den medvirkende særligt sårbar overfor de kritiske kommentarer, der kommer efterfølgende. Derfor er det vigtigt, du som pr-professionel har etikken på plads, når du vælger at kontakte medierne med en sådan ”personlig-historie”-case og at du gør dig virkelig umage med at forberede den enkelte på, hvad en sådan medieoptræden kan indebære.

Pas på de nye i medietrafikken

I Børnerådets rapport kan man b.la. læse, at ”[Andre af…] de unge har oplevet, at de slet ikke blev forberedt på, hvad der ventede på den anden side af offentliggørelsen af deres historie. Sofie på 16 år opdagede i løbet af optagelserne, at det potentielt kunne få konsekvenser for fremtidige jobmuligheder. Mikkel på 15 år blev opmærksom på, at der i programmet blev afsløret ting, som forældrene ikke vidste på forhånd. Flere af de unge var frustrerede over, at de ikke var blevet forberedt på, hvilke konsekvenser der kan være, når man fortæller personlige ting til kameraet.”

Så, husk at passe godt på dine cases. Læs evt. de gode råd, som rapporten og dens anbefalinger rummer. De kan umiddelbart overføres på alle aldersgrupper – og her får du lige fem af de vigtigste:

Fem gode råd, når dit pressearbejde implicerer cases

1) Forbered de medvirkende i god tid på datoer og tidspunkter for optagelse og interview, samt hvilke emner der skal tales om.

2) Fortæl de medvirkende, at det kan være en god idé at forberede vennerne [og familien, red.] på, at de fortæller deres historie offentligt.

3) Respekter de unges grænser – undgå at presse de unge til at formulere sig på en bestemt måde for at skabe et bedre produkt.

4) Vær til rådighed for den unge, hvis han eller hun får behov for hjælp og støtte.

5) Gør det klart for de unge, at de skal være forberedt på mange og følelsesladede reaktioner fra omverdenen – både fra de nære relationer og fra fremmede, fx på de sociale medier.

For at vende tilbage til førnævnte case, så var det kun det med cigaretten, som kom bag på os – resten af historien blev modtaget som forventet og fortjent, nemlig positivt og nysgerrigt.

Læs mere:
Der er lavet en række anbefalinger på baggrund af rapporten, dem kan du finde her
Selve rapporten kan du finde her

 

 

 

Er det en ekspert, der taler?

Er det en ekspert, der taler?

Eksperterne er alle vegne i medierne, hvor de kommenterer på alt mellem himmel og jord. Og ligesom det er mediernes fornemste opgave at være troværdige (!), er det vores opgave som forbrugere at tage de mediekritiske briller på. For, hvordan kan man egentlig vide om det faktisk er en ekspert, der taler? 

Hvis du kan svare ja til de første fire spørgsmål og nej til de to sidste….så er eksperten højst sandsynligt ekspert!

  1. Har personen en relevant uddannelse, som vedrører det emne, hun taler om? Eller har personen arbejdet med emnet over mange år?
  1. Udtaler personen sig om ét snævert emne (og kun det), eller udtaler hun sig både om fx børneopdragelse, EU-politik og iværksætteri? I så fald skal der nok være et af de emner, hvor personen ikke er ekspert.
  1. Har personen skrevet en bog? Det er altid et godt tegn – med mindre hun selv har udgivet bogen! I så fald kan eksperten være ekspert i selvudgivelse af bøger, men nok heller ikke så meget andet.
  1. Siger personen noget, som du ikke selv kan regne ud blot ved at bruge din sunde fornuft?
  1. Kommer eksperten fra en organisation, som beskæftiger sig med/har særlige interesser på det område, eksperten udtaler sig om? Her skal du være opmærksom på, at interesseorganisationer, banker og tænketanke ikke kan betragtes som eksperter, selvom de ofte bliver brugt sådan. De kan godt have specialiseret viden, men man skal bare vide, at de bruges af deres arbejdsgiver til at fremme deres mål. De skal derfor pr. definition betragtes som leverandører af partsindlæg, ikke som uvildige eksperter.
  1. Hedder eksperten Lars Hovbakke Sørensen eller Martin Thorborg? Spøg til side. Men det skal siges, at de to har udtalt sig om næsten alt mellem himmel og jord. Og så kan man vælge at tro, at det er fordi, de ved noget om næsten alt, eller…Dog skal det retfærdigvis siges, at Martin Thorborg er meget ærlig omkring sin ekspert-status, f.eks. siger han i videoen her, at han er blevet brugt som ekspert i hvad som helst, hvilket han selv finder “dybt latterligt”.

 

 

Esben Lunde Larsens nysprog: velkommen til det sort/hvide Omvendtslev!

Esben Lunde Larsens nysprog: velkommen til det sort/hvide Omvendtslev!

Den havde du nok ikke set komme, hva? At et indremissionsk træhoved fra Stauning skulle blive en af landets dagsordensættende kommunikatører? Altså ud over at have en toppost i samfundet, nu som landbrugets maskot og minister.

Som kommunikatør er Esben Lunde Larsen en mester i vende verden på hovedet ved hjælp af sit særlige nysprog. Et begreb, som stammer fra George Orwells roman-dystopi ‘1984’. Her er ”newspeak” et værktøj, den totalitære stat bruger til at hjernevaske borgerne med.

Alt er vendt på hovedet
Esben Lunde Larsens nysproglige greb består i at vende det hele på hovedet og at male sort til hvidt. Det handler om at udradere plads til nuancer og gøre alt til en kamp mellem det gode og det onde; Gud og Djævlen om man vil. En taktik, der går smukt hånd i hånd med mediernes opskruede tempo og behov for simple forklaringer og gode one-liners – se bare, hvordan det kører for Trump i USA.

Esben Lunde Larsens verdensbillede er sort/hvidt – her kæmper fornuften overfor tyranniet. Men polerne er vendt om, så dét vi normalt opfatter som godt, dæmoniseres og nedgøres og dét, vi normalt opfatter som ondt, er det gode og det ægte.

Modstanderne er tyranner
I et debatindlæg fra 2006 (Der er langt fra Venstre til Dansk Folkeparti, Kristeligt Dagblad, 18.10.2006), skriver Esben Lunde Larsen bl.a. ”Tankegangen, der ligger bag Grundlovens tilblivelse, er, at alle mennesker er født lige, og at de derfor også bør have lige andel i ledelsen af landet og i landets goder. Forståelsen af ligeværd, som den blev formuleret i naturretten i 1700-tallet, udviklede sig til et politisk program: liberalisme. Liberalismen troede på en idealstat, hvor al magt udgik fra borgerne, og hvor fornuften ville sejre over tyranniet. Desværre var virkeligheden en anden, og mangt en kupmager havde vist, at fornuft ikke havde forrang for tyranniet. ”

Det vilde er så, at dét Esben Lunde i sin samtid definerer som tyranniet er mennesker, der mener, at dét at acceptere homoseksualitet er en del af billetten til at lede et moderne demokrati og mennesker, der – i øvrigt på et videnskabeligt grundlag – mener, at naturen ikke kan holde til mere kvælstofudledning.

Tyranni-tricket er ikke nyt
Han tager helt enkelt ordet tyranni og sætter det på sine modstanderes sag. I tilfældet ”miljøtyranni” gøres landbruget til de gode, hvis frihed Esben kæmper for – i kamp mod de onde miljøforkæmpere, der vil stække friheden.

Begrebet tyranni er virkelig voldsomt. Tyranvælde bekrives i ordbogen som grusom og undertrykkende magtudøvelse; det at have herredømmet over noget. (denstoredanske.dk) Ved at dæmonisere modparten på denne måde og trække fronterne så hårdt op, lukker han desuden muligheden for en konstruktiv dialog. For tyranner, dem behøver man ikke gå i dialog med, vel?

Teknikken er ikke ny. Se f.eks. citatet her, som stammer fra et debatindlæg af Esben Lunde Larsen i Berlingske Tidende fra oktober 2004:

Man kan være enig eller uenig med Buttiglione [kommisær, som mener at homoseksualitet er en synd), men at tvinge ham af posten, fordi han ytrer sig om et religiøst betinget standpunkt, der ikke lige falder i de Radikales eller socialisternes smag, det er da netop at bombe basale menneskerettigheder som ytringsfriheden tilbage til Middelalderen.

Endnu en gang har vi set de Radikales værdirelativisme, der tydeligt bærer præg af fine ord, men som omsat i handling er meningstyranni, hvor der kun er plads til tolerance, men ikke ægte frisind.

Her bliver det helt logiske krav om, at EU-kommissærer skal stå på mål for EU’s værdier, til et meningstyranni som ifølge Esben vil ”bombe (..) ytringsfriheden tilbage til Middelalderen”’.

Hvilket jo i virkeligheden er dér vi havner, hvis religiøst formørkede mennesker får for meget magt.

Vær på vagt!
Så vær på vagt, det er farligt, det nysprog. Og det skal have kvalificeret modspil, særligt i medierne. For bagom den næsten underholdende venden-alting-på-hovedet-retorik ligger en ”vision” om, at vi kan skrue tiden tilbage; en vision båret af værdier, som er uforenlige med dét, de fleste forstår ved frisind, tolerance og videnskab.

Dét fandme uhyggeligt, du!

 

Danske medier raser!

Danske medier raser!

Hver dag sit raseri. Redaktionssekretærerne rundt om på landets redaktioner synes nemlig, at ”raser” er sådan et godt ord. Det er kort. Det har dramatik. Og så går det godt sammen med stort set alt lige fra sport, politik, naturkatastrofer og kendisstof.

Hvorfor er det så irriterende at læse ordet hele tiden? Fordi det det bliver brugt af dovenskab. Sproget taber sin kraft og sine nuancer, når alle kan rase over alt lige fra dagpengeaftaler til flymad eller en fejl i nogle infoskærme.

Der findes ellers andre ord, man kan bruge. F.eks. (og jeg citerer fra synonymordbogen): få et slagtilfælde, bruse op, eksplodere, fare/flyve/ryge i flint, fare op, fnyse, fråde, få en prop, få et bommesislag, få et føl, få et tilfælde, gå/løbe grassat, gå agurk, gå amok, gå bananas, gå besærk, gå op i limningen, gå op i sømmene, koge, komme i kog, regere, ryge/springe i luften, se rødt, skumme, tage på vej, vredes, være ophidset, være på kogepunktet, være vred.

Alt sammen gloser, som også viser, at dét at rase ikke er det samme som at være småsur. Og alt sammen gloser som viser, at man lige skal overveje, hvor sur/vred/anfægtet den pågældende person eller menneskemængde er, før man trækker raser-kortet.

Med andre ord: Et nuanceret sprog afslører, at man har tænkt sig om, før man skriver.

Nu skal man jo aldrig gå ned på spørgsmålet: ”Kan du gi’ mig et eksempel?”. Det kan jeg! Jeg tjekkede rubrikkerne i den samlede danske presse i en uges tid (Infomedia). Først havde jeg tænkt mig at skrive dem ned for en måned, men det orkede jeg ikke, for der var mange!

Den pågældende uges høst kommer her:

Rubrikker, som indeholder ”raser” i danske medier i perioden 19/10 – 25/10 2015.

(Dubletter/genoptryk af ordrette telegrammer ikke med).

  • WMO: El Niño raser videre indtil nytår (Ritzau)
  • Facebook-venner raser over flugtbilist (Folkebladet Lemvig)
  • Fejden i revisionsbranchen raser (Ritzau)
  • Borgere raser over letbane i baghaven (Sydkysten Nord)
  • HK raser over dagpengeudspil (Dr.dk)
  • Nikolaj Jacobsen raser: respektløst og en uforskammethed (Berlingske Nyhedsbureau)
  • Løvepartering: tidligere model raser mod Odense Zoo (Ritzau)
  • Russisk minister raser mod Odense Zoo (EkstraBladet.dk)
  • K raser over ny regning til erhvervslivet (børsen.dk)
  • Utilfredse Apple-kunder raser over mystisk skærmfejl (Jp.dk)
  • Deltagere raser efter trialløb i Finderup, (Viborg Stifts Folkeblad)
  • Gavnø-baronesse raser over kommunale usandheder (sn.dk)
  • Læserne raser: Vanvittige p-regler i Aarhus (Århus Stiftstidende)
  • Gigantisk storm raser på Jupiter (Ekstrabladet.dk)
  • Caféforpagter raser mod torveprojekt (sn.dk)
  • Kunder raser: God tilbud var for gode til at være sande (Ekstrabladet.dk)
  • IFK-lejren raser over straffespark (SportenKort.dk)
  • Thomas Cook raser over CPH’s nye madkoncept (Check-in.dk)
  • Raser over farlige infoskærme (Rnn.dk)
  • Eriksens manager raser over nederlag til Anderlecht (Ritzaus bureau)
  • Borgmester raser ”Nu må det stoppe” (Amtsavisen.dk)
  • Johanne raser over dagpengeaftale: ”Gigantisk løftebrud” (Avisen.dk)
  • K og LA raser mod Venstre (Børsen.dk)
  • Studenterende raser over ny dagpengeaftale (BT.dk)
  • Juventustræner raser efter nullert (Ritzau.dk)
  • Familien fra Bryggen: Linses mor raser over Pixie (Avisen.dk)
  • Raser efter ny aftale: Helt uacceptabelt – gigantisk løftebrud
  • Cancer-feberen raser i Faaborg (Mitfyn.dk)
  • Fredens Havn-debatten raser: ”Hvor fanden er kærligheden?” (Metroxpress København)
  • Fagligt bagland raser over dagpengeforlig (Arbejderen.dk)
  • Raser efter nederlag (Skrive Folkeblad)
  • TV2 SPORT LIVECENTER: Mourinho raser mod pressen (TV2/Sporten Online)
  • Træner raser over dommerne: De forærer GOG en masse mål (Tv2/Sporten Online)
  • Satire: Nørder raser over stereotypisering i – The Martien – 0 (Jp.dk)
  • Folk raser over Lego-nej til kinesisk kunstner (Ritzaus Bureau)
  • Producenter af husstandsvindmøller raser (TVmidtvist.dk)
  • Boykot Lego, raser folk efter nej til kunstner (Politiken.dk)
  • Politikere raser over debatindlæg: Stupidt synspunkt (Ekstrabladet.dk)
  • Pardew raser mod Schmeichel-træner (Berlingske Nyhedsbureau)
  • Pilgaards kæreste raser: Pinligt og useriøst (EkstraBladet.dk)
  • Skipper raser: Socialt udsatte svigtes i fordelingen af satspuljen (Avisen.dk)

Kilder: Infomedia.dk og Politikens Synonymordbog (2006, JP/Politikens Forlagshus A/S, 14. udgave, 2. oplag)

 

 

 

 

 

Alle er glade og stolte!

Alle er glade og stolte!

Jeg vil starte 2015 med ønsket om, at frasen ”Jeg er glad for og stolt over” forsvinder fra kommunikationsmedarbejdere og journalisters pressemeddelelses-ordforråd. En kliché, som dækker over, at hovedpersonen ikke har noget nyt at sige, men ”vi skal jo ha’ et citat”, eller at pressemeddelelsen kommer fra en intellektuelt doven skribent, der ikke orker at finde på noget relevant at citere hovedpersonen for.

For JA, det er en god idé at have citater med i pressemeddelelser og NEJ, et citat er ikke gjort med et par udslidte sætninger fra øverste klichéskuffe + ”udtaler ditten og datten”, som sendes videre til godkendelse. Et godt citat i en pressemeddelelse rummer følelser, ambitioner og holdninger – og man skal kunne høre den pågælende politiker sige citatet med sin egen stemme.

Politikere er glade og stolte

Det er nedslående, at der kan sidde så mange veluddannede og rutinerede kommunikationsfolk derude, som ikke tør sige til deres chef/opdragsgiver/kolleger: dét der er for slapt, og hvis ikke vores mand/kvinde kan sige noget klogt/interessant/nyt, så lad os droppe citatet. Og det er lige så nedslående, at journalisterne gerne viderebringer de tomme fraser.

Se f.eks. her, hvor borgmesteren fra min fødeby til TV-Syd udtaler sig om WM-Speedway:

JOHNNY SØTRUP OM VM-SPEEDWAY: GLAD OG STOLT (Torsdag 27-11-14 kl. 10.58)
Esbjergs borgmester Johnny Søtrup (V) kan næsten ikke få armene ned efter at han sammen med Esbjerg Motorsport i dag kunne afsløre, at speedway VM for par “Best Pairs” kommer til byen til maj.

– Jeg er både stolt og glad over, at vi kan få så stort et arrangement til byen, siger borgmester Johnny Søtrup til TV SYD lige efter pressemødet torsdag formiddag.

Her blev det afsløret at finalen i løbsserien “Best pairs”, som er det uofficielle VM for par, skal køres på Granly Arena i Esbjerg.

Kommunen har selv smidt 300.000 kroner i projektet i form af et by-sponsorat, og de penge er godt givet ud, mener borgmesteren

– Vi kommer til at vise byen frem til gæster fra både Danmark og resten af Europa, siger Johnny Søtrup.

Man kunne også have skrevet noget mere mundret, som f.eks.:

Lige siden Ole Olsen var med til at gøre Danmark til en stor motorsportsnation, har sporten været enormt populær i Danmark, og da især hos os i Esbjerg. Vi glæder os til at være værter for VM, og hvis det oven i købet kan give Esbjerg lidt reklame i udlandet, er det bare en ekstra fjer i hatten!

Politikere i provinsen er bare så glade og stolte! Da Søren Pape i efteråret proklamerede, at han stiller op som folketingskandidat i Midt- og Vestjylland, var han både ”glad og ydmyg” og ”glad og stolt”. I en pressemeddelelse (28.08.2014) skriver han (eller pressemedarbejderen):

Inden for et år kommer valget. Det ved vi – og nu ligger det også fast, at jeg stiller op til Folketinget i Vestjyllands storkreds. Det blev klart efter et møde i den konservative, vestjyske storkredsbestyrelse i aftes. En opstilling jeg er glad for og stolt over.

Virksomheder og interesseorganisationer er glade og stolte

Men tro nu ikke, det kun er i provinsen, de er glade og stolte. I august 2014 fik PFA f.eks. et nyt medlem af sin koncernledelse, nemlig Anders Damgaard fra Danske Bank, som blev ansat som CIO-ansvarlig, dvs. ansvarlig for investering og risikostyring. I pressemeddelelsen ”PFA henter ny koncerndirektør i Danske Bank” (20. august 2014) hed det:

Koncernchef og CEO i PFA Henrik Heideby er både glad og stolt over, at det er lykkedes at tiltrække en kapacitet som Anders Damgaard til PFA. ”Med Anders Damgaard får vi en person, der har bred erfaring med ledelse, bankdrift, investering, finansielle produkter, risiko, kunder, salg og strategisk rådgivning. Dermed står vi endnu stærkere rustet til den benhårde konkurrencesituation, der er på pensionsmarkedet,” siger Henrik Heideby.

De har altså fundet en kandidat, som har kvalifikationerne og erfaringerne til at bestride jobbet, og de kan fortælle, at der er hård konkurrence på forsikringsmarkedet. Hvis det er alt, PFA har på hjerte, skulle de måske bare have skrevet en helt kort, faktuel meddelelse og springe formen med at skulle citere en topchef over. Men omvendt, hvorfor skulle de egentlig? Erhvervsmedierne citerer gladeligt den tomme snak (tjek selv) – så det er os læsere, der er tabere…

I interesseorganisationerne er man også smadderglade og stolte. F.eks. i Hjerteforeningen, som i sidste år fik en ny forskningschef. I pressemeddelelsen ”Gentofte-professor ny forskningschef i Hjerteforeningen” fra oktober 2014 kan man derfor læse følgende citat:

I Hjerteforeningen ser man også frem til det kommende samarbejde:

”Gunnar H. Gislason er blandt de førende eksperter inden for forebyggende og registerbaseret forskning. Han vil kunne styrke vores arbejde i Hjerteforeningen med rådgivning og formidling til både hjertepatienter og til hele den danske befolkning om forebyggelse og behandling af hjertekarsygdomme, ligesom han vil være et stort aktiv i forbindelse med fondsansøgninger og publikationer. Jeg vil derfor være meget glad for og stolt over at kunne byde Gunnar H. Gislason velkommen i Hjerteforeningen”, siger Hjerteforeningens adm. direktør Kim Høgh.

Igen: en jobbeskrivelse + glad og stolt. Så er det citat klaret, og vi kan komme til frokost.

Skriv bedre citater

Hvis du har valgt at bringe et citat i din pressemeddelelse, så gør læserne den tjeneste at levere et citat med indhold. Lad citatpersonerne udtale sig om mere personlige emner eller få dem til at perspektivere budskabet. Et citat er en mulighed for at gøre budskabet i din pressemeddelelse mere troværdigt, fordi budskabet får et ansigt på. Et citat skal lyde som noget, personen rent faktisk har sagt. Og ideelt set kunne du f.eks. få hovedpersonen til at sige en masse på slap line og så håbe på, at du kan klippe et godt citat ud af det? Og til en start kan du bandlyse brugen af ”glad for og stolt over”. Så langt, så godt!

Lad mig runde af med et citat fra en pressemeddelelse, her om en bog, nemlig Peter Madsens eventyrbog, som jeg havde fornøjelsen af at promovere i efteråret. Et citat, som udmærker sig ved tre ting: det er kort, det er personligt og tegneren Peter Madsen har rent faktisk sagt det!

“Mit mål har været at skabe en eventyrbog til det barn, jeg var engang, og den voksne, jeg er nu. Jeg har ikke skænket segmenter og salgstal og alt det halløj en eneste tanke. Den eneste måde at lave gode bøger på er at lave bøger til sig selv – det er mit kreative drive,” siger Peter Madsen, der har arbejdet intensivt på bogen de sidste to år.

God arbejdslyst!

NB.
Særligt interesserede kan læse mere om den gode pressemeddelelse og professionelt pressearbejde i bogen ”Pressearbejde i praksis – håndbog for kommunikationsmedarbejdere” , som jeg har skrevet sammen med Mette Minor Andersen. Bogen udkommer 20. januar på forlaget Frydenlund.