3 ting, vi allerede har lært af Corona-virussen

3 ting, vi allerede har lært af Corona-virussen

I skrivende stund er det ikke til at vide, hvordan Corona-virussen kommer til at udvikle sig. Men, én ting er sikkert, og det er, at vi allerede har lært en masse af krisen. Lærdom, som jeg håber, bliver siddende, også når virus-faren er drevet over.

Hvis jeg skal fremhæve 3 ting, er det:

1
At håndhygiejne er en af de vigtigste måder at sikre sig mod smitsomme sygdomme på. Som børn bliver vi igen og igen mindet om, at vi skal vaske hænderne. Men som voksne glemmer vi nogle gange det, vi selv prædiker 😉 Hånden på hjertet: vasker du altid hænder, når du har kørt med bus eller inden du sætter dig ved bordet? Ja. Det gør du nemlig. Nu!

2
At INGEN er en helt, hvis de møder op på arbejde og er syge. Det er simpelthen taberadfærd. Det giver ingen point, heller ikke hos arbejdsgiveren. Så fra nu af, er det god stil at blive hjemme, til man er sikker på, man ikke kan smitte nogen. Og skulle du være så uheldig at rende ind i en Roskildesyge, så husk: du skal ha’ været symptomfri i 2 døgn, før du møder op på arbejde.

3
At der godt må være ”tom tid” i kalenderen. Faktisk har vi brug for det, for hjernen fungerer  bedst, når den får lov at holde fri engang i mellem. Det er tankevækkende, hvor mange som reelt er lettede over, at dette eller hint møde eller arrangement er blevet aflyst. Så husk at sætte tid af i din dagligdag, hvor du kan forberede dig til møder, hvor du kan gå en tur og tænke svære problemstillinger igennem, og hvor der er luft til at tænke på andet end hvordan du når din næste deadline.

 

 

Skriv dine ferietanker ned

Skriv dine ferietanker ned

Så er min ferie slut, ærmerne er smøget op og jeg klar til at tage fat igen. Og inden jeg for alvor går i arbejdsmode, sætter jeg mig altid og skriver nogle mål og ønsker ned. Måske et tip, du kan bruge? Der ligger nemlig meget visdom gemt i sådan en længere ferie. De oplevelser og erfaringer, den har budt på, kan inspirere dig til at få en bedre hverdag.

Ferien giver plads til drømmene

Hvis du har mindre børn, vil du opleve at de som regel tager et kæmpe udviklings-hop i ferien. Samværet med familien og friheden fra hverdagens skema og trummerum giver nyt brændstof og de kommer tilbage til daginstitutionen eller skolen med nye færdigheder, nyt ordforråd og glimt i øjet!

Faktisk oplever de fleste af os voksne det samme; eller vi har mulighed for det. I ferien tænker vi andre tanker og perspektivet udvider sig. Vi opdager hengemte talenter, husker vores drømme, både dem om natten og dem for vores liv. Vi får lyst til at gøre ting vi ikke plejer, indrette vores liv på nye måder og vi lærer os selv og vores nærmeste bedre at kende. Det kan sagtens være anstrengende og udfordrende at holde ferie, men de fleste kommer tilbage fra ferien lidt klogere på sig selv og tilværelsen.

Skriv dine tanker ned

Kunsten er at holde fast i denne ferie-klogskab og bruge den som kilde til at forbedre hverdagen. Lige om lidt er du opslugt af hverdagen igen. Alle ideerne, inspirationen, forandringslysten, nærheden og kontakten med dig selv går tilbage til hverdags-mode. Så find en stille stund nu og skriv lidt noter til dig selv, mens du stadig har feriefølelsen i kroppen.

Er der fx brug for justeringer i din arbejdstid? Er der nye ting, du har brug for at lære? Er der opgaver, du gerne vil have eller af med? Husk at ingen mennesker er tankelæsere. Hvis du vil noget, skal du række ud efter det. Så hvis du har fået en lys idé til nogle forandringer på jobbet, der kan give dig mere luft, så spørg din chef/dine kolleger. Måske er de med på din idé.

Skal du logge ud af sociale medier for en tid? Skal du genoptage en gammel hobby eller starte på en ny? Skal du have dit eget værelse? Har du opdaget nye sider af dig selv, som du gerne vil udvikle – eller afvikle? Skal du skifte karriere-spor eller have sat nye mål og ønsker op for dit nuværende job?

Ta’ dine noter frem næste år

Jeg taler ikke om revolutioner, men om de justeringer og forandringer vi glemmer at effektuere. Eller som vi simpelthen ikke kommer i tanker om i hverdagen. Og som nu, med feriens overskud i bagagen, lettere kan gøres til virkelighed.

Nogle år har jeg sendt en mail til mig selv med titlen “ferieklogskab”.  Men som regel skriver jeg et par sider i min dagbog under samme titel. Det vigtige er ikke, hvordan du gør det, men at du får det gjort. Og du vil synes det er sjovt næste sommer at se, hvad du havde på hjerte efter din sommerferie 2019. Og ikke mindst, hvor meget af det, du gerne ville lave om, som så er blevet til noget. Nu vil jeg sætte mig og skrive løs. Og hvis du gør det samme, så rigtig god fornøjelse og fortsat god sommer.

Jamen, skal vi slet ikke synge?

Jamen, skal vi slet ikke synge?

Det er fredag og tid til lidt morgentanker over kaffen, før arbejdet kalder.  I den forløbne uge var jeg til en lille, uformel middag. Vi kom til at tale om, at én af os faktisk kunne spille guitar, bl.a. Annes Linnets ”En forårsdag”. En anden insisterede på, at den skulle vi da synge. Så det gjorde vi. Der er mange vers, det var lidt uvant, for vi var kun syv rundt om bordet. Men det var også en Aha-oplevelse, for hvor er det rart at synge sammen.

Senere på ugen var jeg til en workshop i arbejdssammenhæng. På et nedlagt seminarium, der emmede af (tidligere tiders) overskud, kultur og arkitekters store tanker. Flyglet stod i auditoriet, lettere ustemt, men med mange års sangakkompagnementer i sig. Der var powerpoints, gode, engagerede oplæg og lyttende deltagere. Kaffe, kage og god stemning. Rummet kaldte på en sang.  Men, jeg havde ikke modet – denne gang – til at foreslå det, nu programmet rullede.

En sang klarer stemmen, giver ilt til krop og hjerne og en følelse af sammenhæng og sammenhold. Heldigvis er der mange sangakitivister og mange skoler og arbejdspladser, der tager det at synge sammen alvorligt. Fremover vil jeg foreslå en sang overalt, hvor jeg kan komme til det. Og måske bare tage chancen og tage en bunke sangark med i tasken, også selvom det ikke er på programmet. Hellere være hende den lidt irriterende sang-tante, end gå glip af en masse dejlige fællessange, ik?

Rigtig god dag 🎶

Gi’ dig selv lov til at være nybegynder – igen og igen

Gi’ dig selv lov til at være nybegynder – igen og igen

Det er lidt irriterende, men også sjovt

Hvad har at synge i kor og at spille ”Kom maj du søde milde” i samtlige tonearter tilfælles? At jeg ikke kan nogen af delene. Endnu. For jeg er nybegynder. Både udi flerstemmig korsang og i ”spille i alle tonearter uden noder” på mit klaver. Hvad enten jeg kæmper med at holde styr på  at synge min egen stemme OG lytte til de andre, eller jeg bakser med at huske, hvordan den næste akkord ligger, er der ingenting, som giver sig selv. Ingen vaner at falde tilbage i. Ingen “dybe riller” i hjerne-pladen, jeg kan sætte autopilot-pickuppen ned i. Det er lidt irriterende og besværligt. Men også sjovt og befriende. Især når det lykkes. At give sig selv lov til at være nybegynder er – ud over at være sjovt og afstressende – også en måde at sikre sig et godt arbejdsliv på.

Insister på at bliver ved at lære noget nyt

I iveren efter at blive eksperter på vores felt, glemmer vi, at vores evne til at lære noget nyt, faktisk kræver, at vi nogle gange starter på noget helt nyt. Noget, som vi virkelig godt kunne tænke os at lære. Noget som er så sjovt eller vigtigt, at vi kan rumme at være den, som famler rundt og måske endda virker lidt dum eller klodset. Så vær ærlig over for dig selv…er tiden kommet til at lære at danse salsa? Løbe en maraton? Tale spansk? Tegne Croquis? Kom i gang!

Det kræver mod at være nybegynder

Dét at tage turen fra nederst på kompetencetrinnet op til ”nu kan jeg”, er en af de bedste forsikringer, man kan give sig selv for et godt arbejdsliv. Det kræver mod og selvtillid. Hvilket jo faktisk burde være et argument for , at det ikke kun bliver sværere at lære nyt med alderen. For mod og evnen til at være ligeglad med hvad andre tænker, er noget, de fleste får mere af, jo ældre de bliver.

Og man bliver ved at udvikle sin lærings-stil med alderen, og kan overføre sine erfaringer fra ét område til et andet. F.eks. tog det mig et år at lære at svømme med hovedet under vand og at få vejrtrækningen til at fungere. Hvilket lærte mig, at når først man kan, er det lige meget, hvor lang tid, det tog at lære. (Det har min mor altid prædiket, men først dér gav det virkelig mening).

Du lærer at bede om hjælp

Det at være ”ny i trafikken” giver også nye relationer. F.eks. til dem, som rent faktisk mestrer det, du gerne vil lære. Man får pludselig brug for hjælp af personer, man ellers ikke taler med. Døren åbner sig ind til nye fællesskaber, man måske får lyst til at være en del af.

Den ydmyghed, der følger med følelsen af, at ”alle de andre kan og hvorfor fanden skal det være så svært” er god for ens evne til at samarbejde. Man ser måske bedre, hvordan andre, som er nybegyndere inden for noget, man selv mestrer, kan have svært ved det. Og bliver måske bedre til at lære fra sig og forklare sit eget fag.

Klar til næste job

Meget i vores arbejdsliv handler om at vi skal være kompetente, vi skal agere i vinderkulturer, være excellente, skabe resultater og eksekvere og bla bla bla… Vi bliver målt på vores performance og evalueret til MUS, PUS, GRUS og hvad det nu hedder alt sammen. Det gør det fristende at satse på dét, man kan og dét, man får anerkendelse for. Men, det er en farlig strategi at blive kørende i ét spor. Ved at blive ved at insistere på at ville lære noget nyt, ruster du dig bedre, hvis du f.eks. skal ud og finde et nyt job. Og det handler ikke nødvendigvis om ting, du direkte kan bruge på jobbet. Alt tæller, tror jeg. Også hobbyer, fx at lære at meditere, lære et nyt håndværk, lære en ny sportsgren eller at dyrke grønsager. Evnen til at lære nyt kan trænes på mange måder. Og evnen til at lære nyt er måske én af de vigtigste kompetencer på arbejdsmarkedet, som det ser ud i dag.

NB.

Dette blogindlæg er en opdateret version af et blogindlæg, jeg oprindeligt skrev til en blog om arbejdsliv, sammen med Birgitte Ramsø Thomsen (http://www.birgitteramsoe.dk/) Den er lukket for længst, men jeg kom faktisk i tanker om indlægget, da jeg læste Tim Wu’s kloge indspark ”forsvar for middelmådigheden”: https://www.nytimes.com/2018/09/29/opinion/sunday/in-praise-of-mediocrity.html

 

 

 

For nem at narre? 5 tips til kildekritik

For nem at narre? 5 tips til kildekritik

(udgivet oktober 2018)
Hvornår har du sidst opdateret din kildekritiske værktøjskasse?

Jeg taler ikke kun om evnen til at gennemskue clickbaits eller nyheder, som er for gode/dumme til at være sande. Men i det hele taget om det beredskab, du skal have i forhold til at vurdere, om du kan stole på de nyheder, du møder i løbet af dagen, eller de informationer, du finder frem til, når du søger på nettet. For ikke at tale om de ting, du vælger at like og at dele med os andre på sociale medier.

Hvis din kildekritiske værktøjskasse  er blevet lidt støvet, så læs disse 5 tips:

1 Tænk før du googler

I folkeskolen bruger man bl.a. et værktøj, der hedder søgsmart.dk  som en hjælp til informationssøgning og kildekritik. Her bliver eleverne – alt efter niveau og klassetrin – hjulpet igennem processen med at 1) stille de rigtige spørgsmål, når de skal afdække et emne, 2) vurdere, hvilken information, der er relevant for dem og hvor de kan opsøge den og 3) til sidst at vurdere de forskellige kilders troværdighed. Så i stedet for bare at google løs, skal børnene først tage stilling til, hvad de overhovedet har brug for at vide og hvilke spørgsmål, de skal stille for at få gode svar. Og hvem kan ikke blive bedre til at dyrke dén fremgangsmåde?

2 Gå direkte til kilder, du stoler på

Hvis du skal faktatjekke oplysninger, så overvej om du kan gå direkte til troværdig kilde. Det kunne være en kilde som Danmarks Statistik. Her stiller de masser af data om f.eks. økonomi, levevilkår forbrug, miljø osv. til rådighed. Læs her, hvordan du bruger deres statistikbank. Handler det (for nu bare at nævne noget, der ligger mit eget hjerte nært ;-)) om begreber og fakta indenfor madlavning, findes Det Gastronomiske Akademis leksikon online.  Og er det fakta i sprogafdelingen, du skal tjekke op på, er Dansk Sprognævn et godt sted at starte. Her ligger retskrivningsordbogen f.eks. online, ligesom du kan ringe/skrive og få svar på dine spørgsmål.

3 Brug biblioteket

Et af mine gode råd er altid, at du skal en tur på biblioteket 😉 Når det handler om kildekritik, er bibliotekerne virkelig en guldgrube. Start med at lave dig et login til Bibliotek.dk. Herefter kan du søge løs i artikler på f.eks. Infomedia eller du kan stille et spørgsmål direkte til biblioteksvagten, som ifølge pålidelig kilde (dem selv ;-)) “besvarer spørgsmål om alt mellem himmel og jord”.

4 Kend de kildekritiske spørgsmål

Videnskab.dk udgav i anledning af deres 10 års fødselsdag tidligere på året et manifest med 5 overordnede spørgsmål, du bør stille til forskningsresultater. Og dem møder man jo mange af i nyhedsbilledet, hvor én af de mest forslidte overskrifter er “Ny undersøgelse viser”. Spørgsmålene er: Er det solid forskning? Hvor læser du nyheden? Hvad står der egentlig? Hvad viser den øvrige forskning? Og: Hvor kommer pengene fra??

I forbindelse med spørgsmålet “Hvad står der egentlig”, som de nævner i videogennemgangen af manifestet ser det voldsommere ud, når man skriver, at risikoen for at få en given sygdom stiger med 50% fremfor at skrive, at hvor det før var 2 ud af 10.000 personer, som blev syge, er det nu 3 ud af 10.000.

5 Få et godt grin

Tjek sitet ordforklaring.dk ud. Når du så har læst et par af forklaringerne, finder du ordforklaringen på ”kildekritik” frem. Tak til DR’s Klog på Sprog for det tip. Og rigtig god fornøjelse med at skærpe din kildekritik.

 

Læs evt. også mit blogindlæg: Er det en ekspert, der taler?

10 ting, du (måske) ikke vidste om Sverige

10 ting, du (måske) ikke vidste om Sverige

Så går det snart løs med valget i Sverige. Og mens jeg går heroppe i de svenske skove og lytter til svenske valgdebatter, læser svenske aviser og taler med de svenske naboer, slår det mig, hvor mange fine, sjove og sigende facts om Sverige, de danske medier ikke får med.

Jeg kan ikke genkende påstanden om at man ikke ”må” tale om integrationsproblemer og for mig er ”svenske tilstande” ikke et skældsord. Jeg bliver ked af det, når danske medier som f.eks. TV2  i sin valgdækning påstår, at svenske partiledere ikke vil tale om bilafbrændingerne, som har hærget landets større byer her op til valget. Et indslag, som DR’s Detektor heldigvis kastede sig over, for jo, i Sverige taler man – også partilederne – selvfølgelig om bilafbrændingerne. TV2-artiklen er muligvis blevet fjernet nu, i hvert fald er det ikke lykkes mig at finde den.

Med ønsket om et godt valg den 9. september er her 10 ting om Sverige, du måske ikke vidste…og som er med til at tegne billedet af vores naboer i det Fjällhöga Nord.

 

1 Alle børn får mad i skolen                   

Børnene i alle svenske skoler får frokost eller lunch, som det jo hedder her. (Frukost er morgenmad!). Skolemaden er en integreret (og gratis) del af skoletilbuddet. Mad og ernæring betragtes som et fundament for læring og som en naturlig del af skolens ansvar. Der er løbende kritik af og debat om madens kvalitet – men set udefra virker det som en grundpille i den svenske folkeskole.

2 Det vilde dyreliv

Jeg har kun set spor efter lodjur i skoven, men glæder mig til den dag, jeg får et glimt af dette smukke dyr i virkeligheden. Foto: Shutterstock

Bor man som jeg i en svensk skov, er det meget tydeligt at dyrelivet er et helt andet end hjemme i Danmark. Vildsvinene kratter skovbunden (og markerne!) op, lodjuret (lodsen) sætter sine spor på skovvejene. I det nordlige Sverige har de brune bjørne for ikke at tale om landets mange elge,  som selvom de er fredelige, jo ER store, når man sådan møder dem 1-til-1 på svampejagt. Selv er jeg mest fascineret af lodsen/lodjuret, som jeg endnu kun har set spor af – håber at komme til at se det i virkeligheden en dag. Lodsen skulle angiveligt hænge byttedyr/odsler i træerne, for at ha’ kødet for sig selv. Så hvis man en dag på vandreturen pludselig ser et dødt rådyr i et træ, ved man hvorfor 😉  Jeg tror i øvrigt, det betyder noget for mentaliteten (men ikke hvad), at naturen omkring én er uden for ens kontrol.

3 I Sverige betaler du for at gå til lægen

En konsultation hos lægen koster i omegnen 150 svenske kroner, den såkaldte patientafgift, som også findes på en lang række andre ydelser i sundhedsvæsenet. En del besøg er undtaget fra kravet om betaling, f.eks. hvis man er gravid og går til svangre-undersøgelser ligesom mammografi-undersøgelser, smear-tests osv. er undtaget for brugerbetalingen.
Patientafgifterne bliver fastsat af regionen og det ser ikke ud til at være noget, den brede befolkning stiller spørgsmålstegn ved og det virker heller ikke som om, det har været et emne i valgdebatten.

4 Fra venstre- til højrekørsel i 1967

Det var først i 1967, lige præcis for 51 år siden i dag (3. september) at svenskerne – på den såkaldte H-dag – omlagde al trafik fra venstre- til højrekørsel, så de kørte i samme retning som resten af landene på det europæiske fastland. En folkeafstemning om emnet i 1955 resulterede i at 83 % af befolkningen stemte nej. Men, 10 år efter i 1965 besluttede Riksdagen nu alligevel at lægge trafikken om. En enorm og kompliceret øvelse, som gik glat og som kostede, hvad der dengang svarede til 1 mia. danske kroner.

Informationsfilm med skønne stemningsbilleder fra Stockholm anno 1967: https://stockholmskallan.stockholm.se/post/19051

5 Man kan flytte en hel by

Kiruna – minebyen langt mod nord – er i færd med at bliver flyttet. Foto: JoeBreuer / Shutterstock.com

Sverige er blevet rige på deres jernmalm – og byen Kiruna i Norbotten i det nordligste Sverige hviler på malm-miner. Eller dvs. det gør den så ikke, for byens underlag er blevet så ustabilt, at man har besluttet sig for at flytte byen. Igen et gigantisk koordineringsprojekt, som man kun kan beundre.

6 Her er (næsten) alle træhuse røde

I Sverige er hovedparten af træhusene på landet malet med den såkaldte Rødfarve. Foto: Privat.

Alle kender det klassiske, svenskrøde træhus med hvide vinduesrammer. Jeg har altid synes, det var ret vildt, at man fra nord til syd i mange hundrede år har været enige om at træhuse er røde OG at det er samme røde kulør, man bruger.
Rødfarven, som farven og malingen hedder, har været anvendt i Sverige siden 1700-tallet. Pigmentet, Fe2O3, kommer fra kobberminerne ved Falun og rødfarve består af pigment, vand og mel – men i dag er det kun nørder, som står og blander farven selv. Rødfarve kan købes i malerbøtter som al anden maling. Ud over at det ser smukt ud, har rødfarven også en vis træbeskyttelses-effekt.

6 Her hørmer osten ikke

Den, som ikke har smagt en hjemmebagt, svensk Västerbottenpaj har virkelig noget godt tilgode. Foto: Privat.

I Sverige har man ikke tradition for oste af danbo-typen, som i Danmark. Eller sagt på en anden måde: her hørmer osten ikke! Svensk ostetradition er bl.a. influeret af schweiziske ostemestre. F.eks. er den svenske Herrgårdsost meget lig Emmentaler med sin milde, nøddeagtige smag, sødme og store huller. Og den, som ikke har smagt en svensk Västerbotten-tærte (Västerbotten-paj), har virkelig noget godt til gode. Västerbotten-osten er fuldt på højde med de bedste, franske og italienske oste og Västerbottenpajen er fast ingrediens til den traditionsrige kräftskivan (krebsegilde).

7 Her sultede dele af befolkningen for 100 år siden

I 1917, under første verdenskrig, led svenskerne under mangel på fødevarer. Både på grund af handelsbarrikader, da de trods neutralitet blev betragtet som tyskervenlige og fordi producenterne valgte at eksportere fødevarer, da det gav større fortjeneste end at sælge det på hjemmemarkedet. Manglen på mad ledte til oprør nedefra – de såkaldte hungerkravaller – hvor tusindvis af især kvinder marcherede og demonstrerede i såvel Stockholm, som i mange større byer landet over. Det er vildt at tænke på, at for kun 100 år siden fandtes der mennesker, som måtte blande bark i melet for at drøje det og at der var folk, som reelt sultede. OG at demokratiet i Sverige for 100 år siden ikke var færdigudviklet, da kvinderne endnu ikke havde stemmeret. Det fik de først i 1921.

TV-serien Bye Bye Sverige handler om den svenske udvandring især i starten af 1900-tallet. Foto: SVT’s hjemmeside.

I starten af 1900-tallet pegede flygtningepilen i øvrigt den anden vej, ud af landet: Ca. 1,3 million svenskere emigrerede på grund af mangel på mad og muligheder. Serien Bye Bye Sverige kan varmt anbefales, hvis du vil have en realistisk og humoristisk skildring af denne periode i svensk historie.

8 Alle kreaturer i Sverige kommer på græs

Hvis man var ko, ville man nok hellere bo i Sverige end i Danmark. For her siger loven, at køer SKAL på græs i sommerperioden. Reglerne blev dog lempet i 2016, så perioden ikke behøver være sammenhængende – men ud, det skal de!

I Sverige skal køerne på græs i sommerhalvåret – og det er lovpligtigt. Foto: Shutterstock

9 Skov er big business

Første gang man oplever, at en af de skove man plejer at gå tur igennem eller kører igennem, er blevet fældet, rub og stub, bliver man lidt chokeret. Indtil man forstår at her i landet er en skov det samme som en kornmark. Man planter den, passer og plejer den, og når skoven er moden, høster man den. I stedet for et halvt år tager det bare 25, 50, 75 eller 100 år før man kan høste. Noget træ går til tømmer, noget til papir og noget til flis. Og når ”marken er mejet” har skovejeren pligt til at plante nye træer. I 2016 eksporterede Sverige skovprodukter for 127 mia. svenske kroner og eksporten af træprodukter udgør rundt regnet 11 % af den samlede eksport.

Skovdrift er i det hele taget en meget fascinerende størrelse – se f.eks. naboens nye skovmaskine, som minder om en slags hightech dinosaurus.

10 Nationalretten er tacos – i hvert fald lidt endnu

Når de svenske familier skal fredagshygge (den såkaldte fredagsmys) er det ikke kötbullar med mos, som kommer på bordet, men et udvalg fra Santa Marias Tex-Mex hylde i supermarkedet suppleret med kød, grønsager og måske hjemmelavet guacemole. Alle rundt om bordet kan fylde deres tacos, som de vil – og selvom trendforskere mener, at retten er på vej ud, har vi stadig til gode at se en trend, der kan slå svenskernes elskede tacos af banen.

 

Fredagsmys (fredagshygge) i Sverige er ofte lig med tacos. Pressefoto fra Santa Maria.