5 tips til bedre pressemeddelelser

5 tips til bedre pressemeddelelser

Pressemeddelelsen lever stadig i bedste velgående. Og jeg bliver til stadighed mindet om, hvor krævende en disciplin, det er, at skrive velformulerede pressemeddelelser. Og hvor omhyggelig, man skal være for at sikre, at den tid, man har brugt, ikke er spildt. Her får du mine 5 bedste tips til pressemeddelelser, der gør det nemt for journalisten at komme videre med historien.

1 Kontaktpersoner, der kan svare og er nemme at få fat i

Ja, vi starter i den mest lavpraktiske afdeling. Men: tjek altid, at de kontaktpersoner, du skriver på pressemeddelelsen, er til at få fat på, når pressemeddelelsen bliver sendt ud. At deres kontaktinfo er korrekte, at navnet er stavet korrekt. Og – jeg ved, det giver sig selv – at de er velforberedte på spørgsmål. Og at de er indstillede på at medvirke i et uddybende interview eller at hjælpe journalisten videre til en anden relevant talsperson.

 

2 Gør det nemt at få overblik

De fleste historier og nyheder er baseret på en historik. Saml vigtige årstal, nøgletal, links til rapporter osv. til sidst i pressemeddelelsen. Så er det nemt for journalisten at få et overblik. Og det giver din pressemeddelelse troværdighed og tyngde.

 

3 Stil gode pressefotos til rådighed

Jo bedre billeder, du kan stille til rådighed, des mere plads får din historie. Allerbedst er det, hvis I har et godt presserum, hvor journalisten selv kan downloade fotos. Husk at skriv, hvem og hvad, der optræder på fotoet, hvem der har taget billedet (eller om det PR-foto) og lav også gerne et forslag til en billedtekst. Og gør tydeligt opmærksom på, at billederne er til fri afbenyttelse for medierne i forbindelse med omtale af din historie.

 

4 Giv konkrete eksempler

Jeg har før skrevet om, hvor vigtigt det er at komme med konkrete eksempler, hvis du (eller en talsperson) skal interviewes. For journalister vil altid gerne ha’ konkrete eksempler. Fordi konkrete eksempler er dét, der gør en sag levende for modtageren. Konkrete eksempler er desuden en slags bevis på, at du ved, hvad du taler om. Prøv om du kan undgå de sædvanlige ”vi er glade og stolte”-citater. Gå til stålet og forlang at få nogle konkrete eksempler, der viser, hvad denne nyhed eller historie kommer til at betyde en forskel for, for hvem, det gør en forskel og hvornår. Og skriv så disse konkrete eksempler ind i pressemeddelelsen eller som en del af talspersonernes citater.

5 Tilbyd gode cases

Cases er et must, hvis du vil sikre din historie omtale og gøre dit budskab konkret for modtagerne. En hver pressekonsulent ved, at det er her tidsforbruget ligger. Det tager lang tid at finde gode cases. Cases, som illustrerer pointerne i en historie. Cases, som ikke drejer historien et helt andet sted hen. Cases, der virker godt på Tv eller i radioen. Cases, der ikke springer fra. Og cases, som ikke sætter for meget på spil for sig selv, ved at deltage. Du kan læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du tilbyder cases til journalister her.

 

I bogen Pressearbejde i praksis er der masser af gode råd til, hvordan du f.eks. som presse- og kommunikations-medarbejder kan hjælpe med at klæde din talsperson på til et interview. Bogen findes som e-bog her:

 

Deklarér journalistik om folkeskolereformen

Deklarér journalistik om folkeskolereformen

Ville det ikke være en god idé at danske medier deklarerer deres artikler og indslag om folkeskolen?  I hvert fald i en måneds tid? Så slipper vi for at bekymre os om, i hvor høj grad den journalistiske dækning af reformen er spin-styret og formet af professionelle kommunikations- og pressestrategier.

Heldigvis har jeg voksne børn. Så jeg slipper for selv at lægge børn og bekymringer til udfaldet af folkeskolereformen og det styrker immuniteten over for både lærerforeningsorkestrerede skræmmekampagner og undervisningsministerielle skønmalerier. Men, jeg slipper ikke for at tage stilling og her kan medierne jo være en indgang til at blive klogere.

Folkeskolen er altid godt nyhedsstof

Det vælter da også med reformartikler, hvilket er helt forståeligt, da emnet lever op til næsten samtlige nyhedskriterier:

– det er aktuelt, især lige nu, hvor børnene begynder i skolen igen efter sommerferien
– det er væsentligt, for samfundsudviklingen hænger nøje sammen med befolkningens uddannelsesniveau
– der er konflikt, så det basker, både mellem lærerne og deres arbejdsgivere, mellem slapperne og strammerne, og hvad der ellers er af forældre-fraktioner i befolkningen og mellem de politiske ståsteder på uddannelsesområdet
– der er masser af identifikationsmuligheder, både for forældre og lærere, men også for os alle os andre, da vi jo alle har gået i skole, mere eller mindre.

De sidste nyhedskriterium, nemlig det sensationelle, ligger det lidt tungt med, selvom lærerforeningsformanden gør sit, når han skaber en storm af Bondo-bashing på de sociale medier ved at kombinere festival, fadøl og fatale tweets.

Hvem vil have os til at mene hvad?

Men, tilbage til pointen: deklarationen. Jeg er muligvis erhvervsskadet, men jeg kan ikke læse nogen historier om folkeskolen disse dage uden at tænke ”hvem har solgt dén ind?”. Jeg sidder hele tiden med følelsen af, at alle reportager, indslag, artikler osv. er partsindlæg, og i stedet for at forholde mig til indholdet, bruger jeg energi på at gennemskue, hvem afsenderen præcist er og hvad de vil have mig til at mene. Både de politiske partier og deres uddannelsespolitiske ordførere, Kommunernes Landsforening, Skole og Forældre, pædagogernes fagforening, Danmarks Lærerforening, diverse forskere og eksperter, professionelle debattører, Niels Egelund og mange flere ønsker at koble sig på dækningen af reformen med lige netop deres budskab. Og alle har de deres egen dagsorden og vil have mig over på deres side.

Derfor er min bøn til de danske medier: fra nu af og indtil den reform er masseret ind i systemet, vil I så ikke yde den service at deklarere jeres artikler? Så vi læsere kan se, hvordan historien er blevet til, dvs.:

– Hvordan og hvorfor har I valgt jeres cases og vinkler?

– Hvor har I jeres tal, rapporter og undersøgelser fra – og har I selv opsøgt dem?

– Hvilke organisationer, talsmænd/kvinder, politikere, forskere, eksperter og mediepersonligheder osv. har I selv  kontaktet og hvem har kontaktet jer?

Det vil gøre det mere interessant for os læsere at se, hvem der gerne vil have os til at mene hvad. Det vil gøre det nemmere at sortere spin-støjen fra og danne vores egen mening. Og det vil afdramatisere den krig om at få ret, der lige nu udspiller sig i medierne, mens forældre, lærere og børn derude skal have en hverdag til at fungere.