Det Danmark du kender: Kan den litterære kvalitet bære alt det sortsyn?

Det Danmark du kender: Kan den litterære kvalitet bære alt det sortsyn?

Jeg læser, fordi jeg vil underholdes, røres og flyttes. Jeg vil forsvinde ind i et univers – et godt krimiplot, hvor jeg ræser gennem bogen, og hvor sproget ikke må stå i vejen for indlevelsen. Digtsamlinger, hvor sproget på forunderlig vis vender vrangen ud af virkeligheden. Erindringer, noveller, tragedier; det kan være alt muligt. Bare det er godt skrevet. Bare jeg tror på det, mens jeg læser det. Bare jeg ikke får fornemmelsen af, at nogen vil belære mig. Det er her, den gal med ”Det Danmark du kender”, hvis du spørger mig.

En lang, løftet pegefinger

”Det Danmark du kender” er en slags samfundsfags-roman om skævvridningen af Danmark og politikernes fallit. En lang løftet pegefinger, som vil fortælle mig, hvor grelt det står til i udkanten, for det ved jeg nok ikke. Her driver muggen ned af væggene, kvinderne er fede ludere, mændene er kriminelle tabere og børnene går for lud og koldt vand. I ny og næ kigger en socialtante ind ad de fedtede ruder, men ingen gør noget og ingen ved, hvad man overhovedet kan gøre. Alt går ned ad bakke og opløses i konkurser, druk og narko. De gamle sidder i deres lortebleer og spiser dårlig mad, sendt med posten. Politikerne er opblæste magtmennesker, som lever på en løgn. Alle udnytter hinanden. Det hele er håbløst. Og så videre, og så videre.

Enøjet elendighed

Jeg har læst bogen. Jeg forstår pointen. De rige har kørt de fattige af sporet. Vores samfund er skævvredet. Der er for langt fra Gentofte til Nakskov. Jeg er enig i den analyse. Men jeg er virkelig, virkelig ked af at måtte sige: det er ikke en særlig god bog. Alt det blod og lort, alle de grimme, martrede kroppe – al den vold, sorg og trøstesløshed, alle glassplinterne i kødet. Der er så meget af det, at jeg som læser bliver immun. Elendigheden er skrevet frem på en enøjet måde, som ikke formår at gribe mig. Hvorfor læste jeg den så færdig? Fordi jeg blev stædig og fordi, jeg ville være sikker på, at handlingen faktisk var den rene elendighed fra ende til anden. Og det var den.

Hvem er fortælleren?

Sproget er til tider for klichefyldt, hvilket ødelægger illusionen om at man er inde i hovedet på forskellige personer, hvad enten det er Niels, Frank, Sigrid eller Morten. Til tider stoppede jeg også op under læsningen, og undrede mig over, hvem det egentlig er, som fortæller mig den her historie. Det er én, som kan lide at svælge i udpenslede kropsfunktioner og langstrakte håndværksdetaljer. Det er én, som har fundet på et persongalleri, hvor hver enkelt ikke er til i sin egen ret, men skal bære budskaber, livssyn, tidsperioder og holdninger. Det er én, som er ivrig efter at hjælpe mig med at udlægge teksten.

”Da de byggede kolossen, rev man et helt kvarter ned. Primært værftsarbejderboliger i to plan. Morten havde været med til at tage beslutningen. Ikke at han var borgmester dengang, men som medlem af byrådet, som medlem af partiet og som en ung, målrettet politiker havde han vidst, at boligerne ville blive glemt, mens centret ville bestå, og når byens borgere fik deres egne indkøbsarkader som dem, de så i TV-serierne, ville de glemme, som folket har det med at glemme.”[…]”Det var første gang, understreger han (Morten, red.), at jeg forstod hvad politik går ud på. Reelt handler det ikke om dit hjerte, det handler heller ikke om visioner, det handler om stemmer. Om at blive genvalgt. Hvis du ikke tager beslutningen, er der en anden, der tager den for dig, og så ryger du ind under bussen og væk”. (side 134)

Ingen formildende omstændigheder

På mig virker ”Det Danmark du kender” som en bombastisk protestsang. Den er for konstrueret og propagandistisk i sin iver efter at vise mig et stykke Danmark, den tror, jeg ikke kender. Når der ingen formildende omstændigheder er, bliver sådan en protestsang i romanform lang og kedelig. Man orker næsten ikke så meget lort, lugt og tristesse. Det er jeg virkelig ked af at sige, for jeg kunne godt li’ de andre romaner, jeg har læst af Peder Frederik Jensen, ”Læretid” og ”Vold”, og jeg havde glædet mig til “Det Damark du kender”.

Du kan jo læse den, og se, om du er enig med mig.

Titel: Det Danmark du kender
Forfatter: Peder Frederik Jensen
Forlag: Peoples Press
Udkommet august 2020.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læseanbefaling: Næste! En lægeroman

Læseanbefaling: Næste! En lægeroman

Rå. Sjov. Overraskende. Det er de tre ord, jeg først tænker på, nu jeg sidder med ”Næste!” her foran mig efter endt læsning. Her får du som læser midtlivskrisens forhammer lige i panden. En krise, som tackles vidt forskelligt. Nogle drikker for meget vin i sofaen foran Netflix. Andre køber for meget idrætsudstyr og forsøger at løbe fra døden.

Gennem midtlivskrisens nådesløse linse

Elin er praktiserende læge i et lægehus i Oslo. Vi møder hende, da hendes liv er sat på standby og hendes ægteskab i krise. Gennem hendes synsvinkel får vi en diagnose af det norske (og det kunne være det danske lige så vel) velfærdssamfund, af middelklassens ægteskaber og storbyborgernes sundhedstilstand. En kras diagnose! Vi følger Elins dage i konsultationen, hvor patienterne defilerer forbi dagen lang: depressioner, søvnløshed, barnløshed, hæmorider, abortønsker, overvægt, alderdom, hypokondri og meget, meget mere har de med sig. Elin har tabt gejsten og har mistet evnen til at lyve for sig selv, ligesom hun kæmper med at holde masken over for patienterne.

Det er sjovt, det er rammende og det er også lidt ondskabsfuldt. Især når Elin taber fatningen og siger sin uforbeholdne mening til patienterne. Et virkelig godt greb, for som læser holder man med hende og tænker ”yes, sig det som det er” samtidigt med at man sidder på kanten af stolen og tænker ”neeeeej, det sagde hun bare ikke”. Hermed også sagt, at denne læser levede sig levende ind i scenerne med læge-patient dialog.

Et kedeligt ægteskab bliver ikke bedre af at vare længe

Romanens indblik i både Elins og hendes ungdomsflamme Bjørns ægteskaber og livsstil er lige dele komedie, satire og tragedie. Som ung slog Elin op med Bjørn, blandt andet fordi hun var flov over ham, da han kom fra provinsen. Hun valgte Aksel, der ligesom hun selv læste medicin, og ligesom hun selv var vokset op i storbyen. Han var det trygge valg.

Elin og Aksels ægteskab har tilsyneladende fungeret godt, men efter børnene er flyttet hjemmefra viser det sig, at det er en tom kulisse. Hun drikker kartonvin og ser Netflix, han løber kroppen tynd på ski og rulleski. Hun gør rent og holder hus, han køber sportstøj og tager på skirejser. Alt er beskrevet fra Elins synsvinkel, og portrættet af Aksel og hans manglende sans for rengøring og familiens sociale liv bliver lige lidt til den klichéfyldte side.

Bjørns ægteskab med Linda er skåret over læsten: vatnisse og kontrolfreak. Lige så idyllisk, Linda får fremstillet sit liv på Instagram, ligeså konfliktfyldt og skrøbeligt er det. Igen lidt til den pap-udskårne side, men…hvis man vrider sin hukommelse lidt, kender man jo godt nogle versioner af den parforholds-opstilling.

Beskrivelsen af, hvordan de udadtil perfekte ægteskaber pludselig kæntrer, er troværdig; hvem har ikke prøvet at tabe kæben over at dem, man troede, havde det perfekte parforhold, nu skal skilles? Her kommer vi med bagom facaden på de såkaldt perfekte parforhold, og ser konsekvensen af, hvad der sker, når mennesker taber sig selv for at bevare relationen til en partner. Så længe, der varer…

Barndommen, sociale medier og slutningen

En flig af forklaringen på Elins tryghedsnarkomani, nøgternhed og omsorgspligt ligger i hendes barndom, som vi får rullet op. Jeg vil ikke spoile, men bare sige, at den barndom ikke var for børn,  selvom hun ikke har ondt af sig selv; og selvom hendes portræt af moren er afbalanceret og temmelig loyalt.

Romanen gør nar af voksne menneskers afhængighed af smartphones og den evige selvfremstilling på sociale medier. Der sættes en tyk streg under, at det, som ser mest idyllisk og misundelsesværdigt ud på de sociale medier er blår i øjnene og i skærende kontrast til virkeligheden. Romanens slutning vil jeg heller ikke spoile, bare sige, den kom lidt bag på mig.

Jeg kan varmt anbefale ”Næste! En lægeroman”. Sprogligt er den formfuldendt og træfsikker. Den har en vis rå kuldslåethed; en kant, som gør grinet stivner lidt. Men den er underholdende, intens og original. Nina Lykke er en skarp samfundsiagttager og ferm satiriker – der er scener i ”Næste!”, jeg aldrig vil glemme, og mange tak for det.

Titel: Næste! En lægeroman.
Forfatter: Nina Lykke
Oversat fra ”Full spredning. En legeroman” (oktober 2019)
Oversætter: Kristian Bang Foss
Forlag: Gyldendal, juni 2020.

 

5 gode råd til selvstændige, der hader at sælge

5 gode råd til selvstændige, der hader at sælge

I løbet af de femten år, jeg var selvstændig, skete det kun et par gange, at jeg blev kontaktet af nogen, som tilbød noget, jeg havde brug for og ville købe. Hvilket er mærkeligt. For der var ellers nok, jeg havde brug for hjælp til, og som jeg købte mig fra. F.eks. min hjemmeside eller mit regnskab. Men jeg har aldrig fået en henvendelse fra en bogholder eller en hjemmeside-snedker. Som i aldrig.
Og hvorfor nævner jeg så det? Fordi jeg så tit hører, at selvstændige haaaader salg. Uh, det er så svært og puh, det har de ikke lyst til. Jeg forstår det ikke. For hvad er bedre, end hvis nogen kan se, man har brug for noget og så tilbyder det? Og hvorfor er det specielt slemt at være den, som ser et behov og så tilbyder sin hjælp?
Forleden talte jeg med en ny-selvstændig om nogle af de muligheder og faldgruber, der er, når man går fra de trygge lønmodtagerrammer til det vilde vest, hvor man kæmper sig fra faktura til faktura. Det fik mig til at samle nogle af mine erfaringsbaserede råd. Og her kommer de fem bedste. Måske kan du selv bruge dem? Måske kender du nogle der kan? Måske har du selv nogle gode råd, du vil tilføje?

1 Brug tid på research

Brug tid på at researche på dine kundeemner. Gør det tydeligt, hvad du kan hjælpe dem med. Beskriv de fordele, et samarbejde med dig rummer – hvor er de nu og hvor kan du løfte dem hen? Jeg havde det held, at jeg arbejder med noget, der kan måles, nemlig presseomtale. Så når jeg skrev til nye kunder, kunne jeg love dem, at de ville få mere og bedre presseomtale, og jeg kunne vise dem, hvor de lå i forhold til deres nærmeste konkurrenter. Et godt udgangspunkt for en salgssituation.

2 Vær tålmodig!

Husk at det kan tage flere år, fra du henvender dig til en potentiel kunde, til I kan lukke en aftale. Så de kunder, du vil ha’ til næste år, skal du for længst være i gang med at kontakte. Tænk på, hvordan du selv er. Er du parat til at skifte bank? Til at skifte fagforening? Til at skifte kaffemærke? Kunder er vanedyr. Du skal få dem til at skifte vane. Det tager tid.

3 Sæt mange skibe i søen

Du skal have en fornuftig pipeline af mulige kunder. Husk, at langt de fleste henvendelser ikke bliver til noget som helst. Så sæt mange skibe i søen, så du øger sandsynligheden for at nogle af dem sejler i land. Hvis du til og med vurderer a) hvor meget, du tror, du kan sælge til hver enkelt kunde og b) hvor sandsynligt det er, de vil købe noget af dig og så ganger de to tal…så får du en god indikation af din estimerede indtjening.

4 Gør det nemt for kunden at købe

For nylig har jeg købt hjælp hos en kommunikationskonsulent. Vi aftalte, hvad jeg skulle ha’ lavet. Så købte jeg ydelsen på hendes hjemmeside, blev gelejdet videre til et kunde-site, hvor jeg kan følge med, hvordan det går med opgaveløsningen og hvor mange penge, hun har brugt. Nemt. Enkelt. Trygt. Og sådan skal det være. Tænk i pakkeløsninger og gør det let for kunden at se, hvad hun køber, hvad hun får for pengene – og lad det for guds skyld være let at betale. Jeg har godt nok nogle gange bandet over freelancere, som næsten skulle ha’ hjælp til at lave en faktura. Eller som havde svært ved at sige, hvad det kostede. Sagt på en anden måde: du skal give dine kunde en løsning, ikke et problem!

Vis, hvad du kan!

Sørg for, du på en lækker og enkel måde kan vise kunderne nogle af de resultater, du har opnået for andre kunder. Det skal være nemt for kunden at se, at du kan levere resultater. Invester i en dygtig grafiker, der kan sætte nogle lækre salgsark op for dig – eller få lavet nogle infografikker eller henvis til den del af din hjemmeside, hvor dine cases ligger. Er du nystartet, så overvej, om du kan løse en opgave eller to for nogen i dit netværk til en særlig opstartspris – og brug så disse opgaver som dine første cases.

Rigtig god arbejdslyst.

3 ting, vi allerede har lært af Corona-virussen

3 ting, vi allerede har lært af Corona-virussen

I skrivende stund er det ikke til at vide, hvordan Corona-virussen kommer til at udvikle sig. Men, én ting er sikkert, og det er, at vi allerede har lært en masse af krisen. Lærdom, som jeg håber, bliver siddende, også når virus-faren er drevet over.

Hvis jeg skal fremhæve 3 ting, er det:

1
At håndhygiejne er en af de vigtigste måder at sikre sig mod smitsomme sygdomme på. Som børn bliver vi igen og igen mindet om, at vi skal vaske hænderne. Men som voksne glemmer vi nogle gange det, vi selv prædiker 😉 Hånden på hjertet: vasker du altid hænder, når du har kørt med bus eller inden du sætter dig ved bordet? Ja. Det gør du nemlig. Nu!

2
At INGEN er en helt, hvis de møder op på arbejde og er syge. Det er simpelthen taberadfærd. Det giver ingen point, heller ikke hos arbejdsgiveren. Så fra nu af, er det god stil at blive hjemme, til man er sikker på, man ikke kan smitte nogen. Og skulle du være så uheldig at rende ind i en Roskildesyge, så husk: du skal ha’ været symptomfri i 2 døgn, før du møder op på arbejde.

3
At der godt må være ”tom tid” i kalenderen. Faktisk har vi brug for det, for hjernen fungerer  bedst, når den får lov at holde fri engang i mellem. Det er tankevækkende, hvor mange som reelt er lettede over, at dette eller hint møde eller arrangement er blevet aflyst. Så husk at sætte tid af i din dagligdag, hvor du kan forberede dig til møder, hvor du kan gå en tur og tænke svære problemstillinger igennem, og hvor der er luft til at tænke på andet end hvordan du når din næste deadline.

 

 

Skriv dine ferietanker ned

Skriv dine ferietanker ned

Så er min ferie slut, ærmerne er smøget op og jeg klar til at tage fat igen. Og inden jeg for alvor går i arbejdsmode, sætter jeg mig altid og skriver nogle mål og ønsker ned. Måske et tip, du kan bruge? Der ligger nemlig meget visdom gemt i sådan en længere ferie. De oplevelser og erfaringer, den har budt på, kan inspirere dig til at få en bedre hverdag.

Ferien giver plads til drømmene

Hvis du har mindre børn, vil du opleve at de som regel tager et kæmpe udviklings-hop i ferien. Samværet med familien og friheden fra hverdagens skema og trummerum giver nyt brændstof og de kommer tilbage til daginstitutionen eller skolen med nye færdigheder, nyt ordforråd og glimt i øjet!

Faktisk oplever de fleste af os voksne det samme; eller vi har mulighed for det. I ferien tænker vi andre tanker og perspektivet udvider sig. Vi opdager hengemte talenter, husker vores drømme, både dem om natten og dem for vores liv. Vi får lyst til at gøre ting vi ikke plejer, indrette vores liv på nye måder og vi lærer os selv og vores nærmeste bedre at kende. Det kan sagtens være anstrengende og udfordrende at holde ferie, men de fleste kommer tilbage fra ferien lidt klogere på sig selv og tilværelsen.

Skriv dine tanker ned

Kunsten er at holde fast i denne ferie-klogskab og bruge den som kilde til at forbedre hverdagen. Lige om lidt er du opslugt af hverdagen igen. Alle ideerne, inspirationen, forandringslysten, nærheden og kontakten med dig selv går tilbage til hverdags-mode. Så find en stille stund nu og skriv lidt noter til dig selv, mens du stadig har feriefølelsen i kroppen.

Er der fx brug for justeringer i din arbejdstid? Er der nye ting, du har brug for at lære? Er der opgaver, du gerne vil have eller af med? Husk at ingen mennesker er tankelæsere. Hvis du vil noget, skal du række ud efter det. Så hvis du har fået en lys idé til nogle forandringer på jobbet, der kan give dig mere luft, så spørg din chef/dine kolleger. Måske er de med på din idé.

Skal du logge ud af sociale medier for en tid? Skal du genoptage en gammel hobby eller starte på en ny? Skal du have dit eget værelse? Har du opdaget nye sider af dig selv, som du gerne vil udvikle – eller afvikle? Skal du skifte karriere-spor eller have sat nye mål og ønsker op for dit nuværende job?

Ta’ dine noter frem næste år

Jeg taler ikke om revolutioner, men om de justeringer og forandringer vi glemmer at effektuere. Eller som vi simpelthen ikke kommer i tanker om i hverdagen. Og som nu, med feriens overskud i bagagen, lettere kan gøres til virkelighed.

Nogle år har jeg sendt en mail til mig selv med titlen “ferieklogskab”.  Men som regel skriver jeg et par sider i min dagbog under samme titel. Det vigtige er ikke, hvordan du gør det, men at du får det gjort. Og du vil synes det er sjovt næste sommer at se, hvad du havde på hjerte efter din sommerferie 2019. Og ikke mindst, hvor meget af det, du gerne ville lave om, som så er blevet til noget. Nu vil jeg sætte mig og skrive løs. Og hvis du gør det samme, så rigtig god fornøjelse og fortsat god sommer.