Gode råd til dig, som har en ”jeg lærer det aldrig”-krise

Gode råd til dig, som har en ”jeg lærer det aldrig”-krise

Er du igang med at lære en ny færdighed, men er i tvivl om du kan? Så er her fem gode råd til at komme videre, når du er kørt fast.

Musikken falder fra hinanden på et splitsekund

Hjernen er en hest og koncentrationen er tøjlerne. Med det samme jeg slipper, styrter hesten derud af og gør lige hvad den har lyst til. Eller hjernen er en luddoven sofakartoffel og koncentrationen den energiske indpisker. Med det samme koncentrationen holder op med at drive arbejdet, lægger hjernen sig.

Sagt på en anden måde: jeg synes, det er virkelig svært at spille med pedaler. Det kræver uafhængighed mellem hænder og fødder, en god fysik og overskud til at have mange ting i gang på samme tid. I præcis dét øjeblik, jeg ikke koncentrerer mig stenhårdt, falder salmen fra hinanden. Hænderne gør det, de altid har gjort i stedet for at dele med pedalerne. Der kan ske de skøreste lyd-ting. Ting, der ikke må ske til en gudstjeneste, med mindre folk skal ligge flade af grin, og det skal de jo desværre sjældent i kirken… så hvor er det godt, der er lang tid, til jeg skal akkompagnere salmer dér. Hvilket jeg i øvrigt glæder mig til.

Det er ok ikke at være specielt dygtig

Jeg synes både det er sjovt og svært at gå i skole igen. Det er sjovt at få lov at lære alt muligt nyt. Men det er svært at opdage, at jeg slet ikke er så god til at lytte (heller ikke til melodier og rytmer), synge fra bladet eller analysere musik, som jeg troede. Vi er et lille hold på tre. De to andre er 15 og 21. Der er ligesom ingen steder at gemme sig, når lektierne bliver overhørt. Det kræver ret meget selvtillid og mod at være dårlig til noget foran andre. Jeg havde lige en uge, hvor jeg kørte på repeat i en ”jeg er dum, grim, gammel og totalt umusikalsk”-rille. Mit humør  kunne matche selv den sureste teenagers nedtur. Jeg var faktisk  bange for, om jeg var kommet ud på for dybt vand. Desuden var jeg sur over ikke bare at være den bedste og dygtigste, men kun at kunne følge  med, når jeg er flittig.

Men hvad er det lige, du får ud af at brokke dig?

Så kom alderen og erfaringen mig til hjælp; for hvad har jeg ud af sådan en historie? Hvem gider høre på det? Hvad hjælper det at mukke? Er det ikke altid bedre at tænke ”hvad hvis nu det går går godt” i stedet for at tage sorgerne på forskud? Hvad hvis nu jeg parkerer brokkeriet, og bare fortsætter, og får tingene lært og ikke har så travlt med at sammenligne mig med andre? Det er kun mig, som kan forandre elendigheden bag tangenterne og manglen på rutine i at dechifrere lyde og rytmer, og i at kunne synge og spille ting frisk fra blad. Kom i gang!

Så jeg tog skeen i den anden hånd, og har lavet mig nogle nye ”regler” for mit projekt og for, hvordan jeg øver. Dem deler jeg med dig. Måske kan du bruge dem.

 

5 gode råd til dig, der vil lære noget nyt

 

1 Langsomt, langsomt

Uanset, hvad jeg spiller, skal jeg gøre det i et tempo, hvor jeg kan følge med, spille fejlfrit og NYDE dét, jeg spiller. Det betyder, jeg spiller åndssvagt langsomt. Men: kroppen skal lære, at det er rart at spille. At orglet er min ven. At det her er en rar situation. Og det kan den kun, hvis det faktisk er rart. Så råd nummer et er aldrig at skynde dig mere, end at du kan nyde det, du gør.

2 Slap af

Hvis det skal være rart, skal man slappe af. Som min klaverlærer siger: hvis man kun kan spille en passage og det spænder i hånden og er dødubehageligt, er det så værd at spille? Nej. Det bliver aldrig godt. Jeg øver mig helt konkret i at have skuldrene nede. Når jeg spiller, når jeg spiser, og lige nu, når jeg skriver. At slappe af og have skuldrene nede, uanset, hvad man laver, det er en kunst. Prøv det. Du finder hurtigt ud af, at det også kræver, at du trækker vejret ordentligt.

3 Lap hullerne i fundamentet

En fordel ved min alder og erfaring er, at det er svært at lyve for mig selv. Jeg ved godt, når jeg kan noget eller snyder. Som musiker skal det basale være i orden. Teknik, evnen til at lytte og evnen til at analysere det man spiller. Ellers er det som at bygge mursten ovenpå mudder. Jeg er i gang med at lære hørelære og bladsang fra bunden. Med et genialt hørelæreprogram. Hellere lægge et godt fundament og bruge den tid, der skal til end at lære noget, som aldrig kan blive helt godt, fordi rygrads-kompetencerne mangler. Så altså: vær ærlig og se dine fejl og mangler i øjnene – og gå så igang med at udbedre dem.

4 Hold fri

Jeg kan godt blive meget stædig og bide mig fast i bordkanten (min mors udtryk). Og tit skal jeg blive forkølet eller få migræne, før jeg giver mig selv en sofadag. Men: det er virkelig godt at lægge det, man skal lære fra sig. At holde fri og lave noget helt andet. Det giver hjernen og kroppen tid til at bearbejde alt det, man har fodret dem med. Og det er med til at bevare det gode humør. Så altså: husk at holde fri.

5 Del din træning op i små, overskuelige bidder

Jeg har lagt min øverutine om. Så nu øver jeg så mange dage, jeg kan komme til det om morgenen fra syv til otte. Det har mange fordele. De korte øvesessions gør, at jeg kan holde koncentrationen. De gør, at jeg oftere bider mærke i de små fremskridt. De gør at jeg har god samvittighed resten af dagen. Selvfølgelig skal jeg med tiden øve mig i mere end en time ad gangen. Men glæden over musikken og motivationen har fået et kæmpe boost ved den gode vane med den daglige morgenrutine. Så mit råd til nybegyndere af alle slags er: del din øvning op i små, overskuelige bidder.

Bliv bedre til at kommunikere med tre gode råd fra musikkens verden

Bliv bedre til at kommunikere med tre gode råd fra musikkens verden

Musik er kommunikation mellem mennesker på tværs af tid og rum – en transport af tanker, følelser og stemninger. Musik er kreativ og spontan og musik er styret af regler og traditioner. Musik kan gøre os lykkelige, og musik være noget af det mest kiksede og kedelige. Musik kan lære os en masse om kommunikation. Så her får du tre gode råd, som kan forbedre din personlige kommunikation.

1 Nærvær kræver distance

Når en professionel klassisk musiker skal spille et stykke musik, så hun rører andre, og så fortolkningen føles frisk, spontan og ægte, øver hun sig som en gal. I formidlingsøjeblikket kan hun ikke lade sig selv opsluge af musikken; det er publikum, som skal lade sig opsluge. Hun er ikke kun nærværende i nuet, men er hele tiden foran i forløbet og ved, hvad der kommer lige om lidt, ligesom hun er oppe i helikopteren og kender det store billede.

Sådan er det også med professionel kommunikation. Det kræver distance i tid og rum i arbejdet med en tekst eller et manuskript at opnå  nærvær med publikum. Sandheden er, at de Instagramopslag, du oplever som de mest ærlige og indfølte, er skrevet med de største overlæg. De bedste taler, som virker mest ægte, dem, som får dine tårer frem, er de mest indstuderede og kalkulerede.

Derfor: hvis du vil være nærværende og virkelig vil røre dine læsere eller lyttere, skal du knokle for det, give det tid og se dig selv og din tekst eller din tale udefra. Læg din tekst fra dig i noget tid og vend tilbage og se på den med friske øjne. Få andre til at læse igennem og være djævlens advokat. Hvis du skal holde tale: optag dig selv, lyt til dig selv og ret dig selv. Få kritik og feedback fra andre. Accepter at det kan tage lang tid at få selv den korteste tekst eller tale til at klinge rent og ægte i dit publikums ører.

2 Du skal ikke fedte med det

”Så syng dog til, ellers kan jeg jo ikke høre, om I rammer rigtigt”. Sådan sagde min hørelære-lærer forleden. Det ramte som en hammer. Hvem kender ikke det med at fedte lidt med det, hvis man er usikker? Hvilket jo er den sikre måde ikke at lære noget på. For hvordan skal nogen kunne give dig konstruktiv feedback eller vise dig vejen til et godt resultat, hvis ikke det er klart, hvad du siger eller hvor, du står?

Hvis du f.eks. er leder og gerne vil ”mere ud på sociale medier”, så vælg ét medie, lav en tydelig strategi og gi’ den gas. Ellers er der ingen, som opdager det, og du får ingen i tale. Det værste der kan ske med kommunikation er, når den er ligegyldig. Pligtkommunikation. ”Så har vi gjort dét”-kommunikation. Hvis du får lyst til at gå på listesko eller fedte med det, så tag det som en alarm og beslut dig for enten at være modig og forfølge dit mål højt og tydeligt. Eller drop det.

3 Giv dine gamle hits nyt liv

De fleste af os kender nok til det fænomen, at vi skal skrive noget, der sagt på jysk keder os lidt. Tekstformater, vi  har skrevet 100 gange før, og som derfor bliver lidt trætte. Indenfor pressearbejde er klassikeren pressemeddelelser, hvor talspersonen, der udtaler sig, er “glad og stolt”. Det er sådan et kort, man trækker, når man ikke kan finde på noget nyt at sige, og gerne vil videre til næste opgave eller man vil først ned i kantinekøen, fordi de har lavet ens livret. Den slags blablabla-kommunikation mærker modtagerne straks og læser forbi. Derfor er det vigtigt, at du giver dine gamle hits nyt liv. Bliver ved at være nysgerrig på hvordan dit sprog er levende og bliver ved at tænke på, hvordan du kan gøre det budskab, du skal servere,  relevant for dem, som skal modtage det.

Vær modig og bliv ved at udfordre dine talspersoner og din organisation: hvis ikke en pressemeddelelse kan bære et citat, som rent faktisk er så nyt og interessant, at det bliver citeret i medierne eller læst på jeres hjemmeside – hvorfor skal I så egentlig skrive en pressemeddelelse?

Jeg håber, de tre råd her er brugbare og kan inspirere dig i arbejdet med din kommunikation. Rigtig god fornøjelse.

Læs evt. også:

Gi’ dig selv lov til at være nybegynder – igen og igen
Glad og stolt

Pauseåret – den ottende måned

Pauseåret – den ottende måned

Her kommer den sidste pausestatus, for pauseåret er ved at være omme. Eller det vil sige: det er lige så stille ved at glide over i en ny hverdag. Med tid til en ny uddannelse som organist, nye kommunikationsopgaver og tid til familien og huset her i Sverige.

Musikstuderende 

Til august starter jeg en ny hverdag op som deltidsstuderende på Kirkemusikskolen i Roskilde. I min undersøgelse af, hvordan et godt og bæredygtigt arbejdsliv kan se ud, når jeg bliver 60, 65 og 70 år, er svaret blevet: organist i Folkekirken. Derfor studierne. Jeg er en habil pianist, synger rent og elsker musik, så udgangspunktet er ikke helt dårligt. Det er mange år siden, jeg har beskæftiget mig med musik seriøst og har øvet mig dagligt, så det glæder jeg mig til igen. Som med alle drømme ved man jo ikke, om de kan bære, før man prøver dem af. Det gør jeg nu.

Kommunikationsrådgiver 

Jeg er også nået frem til, at det er for tidligt og lidt for nonchalant at smide mange års solid erfaring som kommunikatør over bord. Derfor er jeg tilbage bag skrivebordet som selvstændig nogle dage om ugen. Lige nu er jeg i gang med at supplere de gode opgaver og kunder, jeg allerede har, med lidt flere. Fokus er på kommunikationsstrategier, veloplagte tekster, der virker og hvad, der nu ellers er brug for rundt omkring i kommunikationsafdelingerne.

Skriveprojekter 

Jeg har stadig masser af ideer til skriveprojekter, som måske skal realiseres. På et tidspunkt. For eksempel bogen om jobsøgning, måske en bog om pauseåret og måske sange, essays og noveller. Det kommer alt sammen. Når det skal. Hvis det skal. Pausen har vist mig, at det med at skrive fiktion, ikke er noget, jeg brænder nok for. I hvert fald ikke nu. Til gengæld er jeg glad for at blogge og skrive om hverdagen. Så selvom der ikke kommer flere pause-opdateringer, bliver jeg ved at blogge her, når jeg har noget på hjerte.

Sommeren banker på

Nu vil jeg så småt gå i sommerferie-mode. Glæde mig til at endnu et lille barnebarn lander i starten af juli. Glæde mig til blåbærrene, kantarellerne og solnedgangene her i Årnabøke. Til turene på stranden med kaffe og krydsogtværs og svømmeturene i havet. Til samtalerne og måltiderne med gode venner, familien og ikke mindst min kloge, tålmodige mand.

Med andre ord: jeg vil nyde sommeren og det faktum, at pausen ikke forblev en dagdrøm. At jeg holdt fast og gjorde det. Jeg tror faktisk ikke helt, jeg kan sætte ord på hvor taknemmelig, jeg er eller hvad det har betydet for mig

Vi høres ved.

Pauseåret – den syvende måned

Pauseåret – den syvende måned

Så vender jeg kalenderbladet og siger farvel til den syvende pausemåned. Også april var god ved mig, men den var ond ved verden og det bekymrer mig. Det er som om politikerne verden rundt puster til ilden. Det er en underlig fornemmelse at sidde med formiddagskaffen i haven og nyde det blomstrende  kirsebærtræ, og samtidigt spekulere på, om da ikke nogen på en eller anden måde kunne gyde olie på vandene. Vi skal ikke have en verdenskrig. Jeg håber, freden og fornuften sejrer, på tværs af lande, kontinenter, styreformer og kulturer.

Nu til opdateringen, hvor jeg har tre ting på hjerte: pauser er godt for hjernen, en fantastisk læseoplevelse og de nøjsomme dyder.

Hjernen har godt af pauser

Jeg kan konstatere, at hjernen fungerer godt, når den har fri. Jeg klarer hovedregning hurtigere end jeg plejer, jeg når i land med New York Times “Wordle” så godt som hver dag; ligesom jeg morer mig med at ransage min hjerne for alskens engelske ord i Spelling Bee. For mig klare tegn på, at min hjerne trives. Så måske er det ikke kun tænkning og motion, der giver hjernetrivsel, men også pauser og at have god tid. I øvrigt er den slags små quizzer dejlige hverdagsritualer. På New York Times hjemmeside kan man for et meget lille beløb abonnere på deres online quiz-sektion. Jeg indsætter et link allernederst.

Månedens læseoplevelse: The Girl With the Louding Voice


Jeg følger forfatteren Elizabeth Gilbert på Instagram, hvor hun har en bogklub. Månedens bog i marts var Abi Darés ”The Girl With The Louding Voice”, som jeg straks lånte på biblioteket. Den er enestående. Intet mindre end en litterær fuldtræffer. Der er desuden noget befriende i at læse en roman, man ubesværet kan leve sig ind i og tro på, samtidigt med at det ikke er forfatterens egen livshistorie: 100-0 til skrivekunsten, fantasien og kreativiteten! Romanen handler om livstykket Adunni, som vokser op i en lille nigeriansk landsby. Hun mister sin mor, bliver solgt og skal være tredje kone til en ækel gammel mand, men noget går galt. Derfor ender hun som slavearbejder i Lagos. Mere vil jeg ikke røbe.

En unik fortællerstemme

Fortællerstemmen, som bærer romanen, er skrevet på et unikt og til lejligheden konstrueret engelsk, nemlig Adunnis engelsk, som ramte mig lige i hjertet. Det er poetisk, skidesjovt og meget rørende i al sin stålvilje til at ville udtrykke sig med de ord,  de gloser og de livserfaringer, en pige som Adunni har til rådighed. Abi Daré har skrevet en feministisk, humanistisk, humoristisk, rørende og helt igennem fascinerende roman. Det er en bog, som jeg vil anbefale, du læser på originalsproget, for en oversættelse af dén genistreg må været noget af det sværeste, jeg kan forestille mig. Sidst i indlægget linker jeg til et par forfattersamtaler med Abi Daré. Dem kan du glæde dig til.

De nøjsomme dyder

Hele grundlaget for at min pause kunne blive til noget var, at jeg blev sparsommelig. Noget jeg ellers kun har prøvet af være af sur pligt, da jeg var ung. Noget, som jeg altid har syntes var kedeligt. Noget, jeg slet ikke kunne se mig selv i. Det kan jeg nu. Som med alt andet er sparsommelighed en vane. I starten er det svært, og pludselig en dag  er det blevet rygrad. Der er mange, som blogger og skriver om sparsommelighed. Ligesom der er mange youtubekanaler med temaet Frugality.

Jeg tror, hver en sten er vendt. Alligevel får du her mine bedste råd til at få pengene til at strække længere. For der er jo ikke noget herligere end at plage andre med sine erfaringer – og tro mig: Trangen til at hælde sine erfaringer ud over andre bliver ikke mindre med alderen…

Syv gode råd til dig, som vil have mere ud af dine penge

1) Køb klogt ind

Lav indkøbslister ud fra, hvad du er helt sikker på, I faktisk mangler. Hvis du kan overskue det, så lav en ugentlig madplan og køb ind efter den. Køb i det hele taget aldrig ind uden en liste.

2) Bag selv

Bag dit eget brød. Det behøver ikke være noget fint, fancy noget. Bare noget, du kan lide at spise.

3) Du skal vide, hvor dine penge bliver af

Slut hver måned af med at se på, hvad du troede du skulle bruge af penge og hvad du har brugt. Find ud af, om du er tilfreds med den måde, du bruger dine penge på. Lav en plan for, hvordan du kan gøre det anderledes, hvis du er utilfreds. Er der for eksempel noget, du gerne vil spare op til?

4) Gå dine abonnementer igennem

Streamingtjenester, avisabonnementer og det ene med det andet. Der ryger nemt tusind kroner om måneden på diverse abonnementer. Hvilket på årsbasis er rigtig mange penge. Så tjek hvert eneste abonnement og tag stilling til, om du virkelig behøver det.

5) Læs bøger og se film gratis

Lån bøger på biblioteket – både fysisk og online på ereolen. Se film på Filmstriben. Gratis!

6) Sælg de ting, du ikke selv bruger

Her er der to fluer med et smæk. For du får både ryddet op og tjener lidt penge. Selv har jeg solgt diverse småelektronik, jeg ikke mere skulle bruge. Så nu er der én, som optager podcast med godt, billigt startudstyr og en anden kan nyde sit nye pulsur og glæde sig over, det var billigt.

7) Træn din tålmodighedsmuskel

Jeg er selv sådan en, som elsker at læse bøger, lige når de udkommer. Den trang har jeg lært at styre. Andre elsker at være forrest på tøj-beatet eller at have den nyeste telefon. Der er sindssygt mange penge sparet ved at kunne vente til alt det nye er blevet dét, som butikkerne gerne vil af med. Dét, som er godt nu, bliver jo ikke automatisk dårligt, bare fordi, der kommer noget nyt. Eller: sådan kan man i hvert fald øve sig i at tænke.

Oveni i disse syv råd kommer her to almenmenneskelige råd: lad være at sammenligne dig og dét, du har med andre og vær helt og aldeles og fuldstændig ligeglad med, hvad andre tænker. Det er dit liv, din tid, dine penge!

Vi høres ved om en måned.

Links

New York Times’ spil og quizzer (scroll ned, så ser du alle spillene).

Forfattersamtale mellem Sarah Bower og Abi Daré – om hvordan fortællerstemmen bliver brugt til at gestalte fiktionsuniverset (link til Youtube)

Elizabeth Gilbert i samtale med Abi Daré (Link til Youtube. Denne samtale er meget teknisk udfordret, så den skal du kun se, hvis du i forvejen er fan af Elizabeth Gilbert, ellers tror jeg, man kan blive lidt frustreret).

Pauseåret – den sjette måned

Pauseåret – den sjette måned

Det skal kunne bruges til noget: salmer, surdej og en e-bog om at skrive jobansøgninger

Farvel til Facebook

Lige da Ruslands invasion af Ukraine havde fundet sted, skrev jeg en kommentar til et opslag på Facebook. Det var dirigenten Paavo Järvi, som skulle optræde med et russisk ungdomsorkester, og havde valgt at gennemføre koncerten på trods af invasionen. Hans synspunkt var, at det ikke skulle  gå ud over de unge mennesker, at et barbarisk regime havde valgt at invadere nabolandet. Det var jeg enig i, skrev jeg. Så gik det ellers løs med daglige forsøg på at hacke min Facebookkonto m.m. Hvilket på en måde var godt. Jeg har længe gerne ville ud af det foretagende, og nu fik jeg det sidste lille skub. Jeg er stadig aktiv på Instagram og LinkedIn, og det fungerer som et fint miks for mig.

Salmer og surdej

I sådan en verden, hvor man står i sit køkken eller vågner i sin seng og hele tiden godt ved at andre ikke har et køkken eller en seng mere, og at andre skal leve med tabet af deres børn og børnebørn, venner, slægtninge, forældre, bedsteforældre… i en sådan en verden har man brug for at tænke på noget andet i ny og næ. Ingen kan bære alle verdens byrder selv. Derfor har jeg den seneste måned haft nogle rare projekter, bl.a. salmer og surdej. Salmerne har jeg øvet mig ret koncentreret på. Det er gået op for mig, at mit bløde punkt for salmer handler om to ting: at de er smukke og at det er brugsmusik; de skal synges sammen, og de har en funktion. Det kan jeg godt lide. Så må jeg tage Gud med i købet, ligesom Gud må tage mig med i købet. Sagt med andre ord: jeg overvejer at uddanne mig til kirkeorganist. Forsættelse følger…

Et surdejsbrødSurdejsbagningen kan nøjagtigt det samme som klaverspillet. Her er der dog den bonus, at brugsværdien er dejlig mad. Jeg har taget tilløb i lang, lang tid før jeg begav mig ud i at fodre surdej, strække og folde og rend og hop. For jeg er endt med at lave en noget enklere måde at bage surdejsbrød på, end den, man bliver præsenteret for på sociale medier. Resultatet er stadig godt. Som med alt andet her i livet handler det jo om at finde sin egen vej.

Det skønne ved både at spille musik og ved at bage er, at man er nødt til at holde timingen og koncentrere sig. Man er nødt til at rykke koncentrationen ud af hjernen og ned i hænderne. Det kan noget.

Deltidskommunikatør

Jeg er begyndt at arbejde nogle få timer om ugen. Jeg er dybt taknemmelig over, at døren ind til den gamle verden som selvstændig ikke er lukket, men blot har stået på klem. Det er rart at mærke, at jeg ikke helt er færdig med mit gamle fag. Samtidigt er jeg helt sikker på, at min tid som fuldtidskommunikatør er slut. Jeg vil holde fast i blomstermodellen (den kan du læse om i det forrige blogindlæg) og stykke mit arbejdsliv sammen af mange forskellige komponenter.

E-bog på vej: skriv bedre jobansøgninger

En af komponenterne er e-bøger. Jeg har ellers aset, maset og bakset med nogle noveller. Men må bare sande, at det er noget, jeg udsætter og ikke kan tage mig sammen til. Til gengæld skriver jeg løs og glemmer tid og sted, når jeg skriver om ting, jeg ved noget om; noget, jeg har erfaring med. Noget, hvor jeg reelt tror på, der er læsere i den anden ende. Derfor er jeg i fuld sving med at skrive en e-bog, hvor jeg samler mine gode råd om at skrive jobansøgninger. Jeg har desuden indsamlet en række gode råd og erfaringer fra andre dygtige mennesker. Det bliver godt. Jeg håber at have den klar inden sommerferien. Skulle du være i den situation, at du søger job og skal til jobsamtale, kan du allerede nu læse mine gode råd til, hvordan du forbereder sådan én.

Pausen er dér, hvor du møder dig selv

Ud over at skrive bogen, får jeg også lært, hvordan man udgiver en e-bog. Så ved jeg dét, når jeg skal skrive bogen om at holde pause senere på året. Det sjove ved den her pause er, at jeg har lært nye ting og måske da især, at jeg slet, slet ikke er færdig med at ville lære nyt. Måske er det faktisk noget af det rigtig fine ved at have god tid: at man for alvor møder sig selv.

Vi høres ved om en måneds tid.