Pauseåret – den tredje måned

Pauseåret – den tredje måned

2021 er ved at rinde ud og det er tid til en lille pause-status – den tredje af slagsen.

December har været som decembre plejer at være: den starter med ”Hvad?! Er det allerede jul??” og slutter med ”Hov, hov…er det allerede nytår? Hvor blev december af??” 😉
Jeg har nydt at have fri i december og har haft god tid til at tænke over, hvilke juletraditioner, jeg kan lide og hvilke, jeg gerne vil udfase. Jeg elsker at være sammen med andre om at synge, quizze og tilberede og nyde julemad i alle mulige afskygninger. Til gengæld er julefrokoster, julegaver til voksne og alt for mange regler juleaften ikke lige mig. Men, dette blogindlæg skal ikke handle om juletraditioner, men om tid. En valuta, som vi jo hver især ikke aner, hvor meget vi har til rådighed af, og som netop derfor er vigtig at passe rigtig, rigtig godt på.

Så her kommer tre gode råd til at passe bedre på din tid.

1. Arbejder du eller holder du pause?

Jeg sidder og skriver i stuen

Pomodoro-uret har ringet til pause, og det er tid til et kig op for at nyde vinterudsigten over gårdspladsen

En af de måder, jeg får mere ud af min tid på nu, er at bruge pomodoro-teknikken. Altså at man skiftevis arbejder f.eks. 25 minutter og holder pause 5 minutter, og at det er uret, som styrer tiden. Jeg bruger det både til arbejdstekster som f.eks. oplæg og pressemeddelelser og til kreative skriveprocesser som sangtekster eller dette blogindlæg. Jeg har også brugt det til praktiske opgaver, jeg ikke kunne tage mig sammen til, f.eks. oprydning af kælderen. For mig har teknikken betydet, at jeg får lavet mere på kortere tid og med større arbejdsglæde.
Teknikken er også genial, hvis man skulle komme i den situation, at man sidder med en opgave, man ikke kan overskue at komme i gang med. For når først uret er sat igang, kan man jo ligeså godt få bestilt noget.
Brug stopuret i din telefon eller brug en af de hjemmesider, som findes – eller et godt gammeldags æggeur. Du vil blive overrasket over, hvor fedt, det er at veksle mellem enten at knokle eller at dovne, OG hvor meget mere, du får lavet. Hvis ikke du kender teknikken, er det let at google sig klogere.

Pomodoro-teknikken vinder også indpas på arbejdspladser

Og ja, ja. Jeg ved godt, det ikke helt er så let, hvis man deler kontor med andre eller har et job, hvor man ikke lige kan rive to timer ud til en runde pomodoro. Men, nogle arbejdspladser eksperimenterer faktisk med metoden, blandt andet som en måde at gøre arbejdsugen kortere på. Det kan du f.eks. læse om her i blandt andet Pernille Garde Abildgaards bog ”Brænd hamsterhjulet – guide til et lykkeligt arbejdsliv”.

 

2. Hold fast i dine tænkepauser

Brænde

Et lille udsnit af en stor brændestak. Det er ikke mig, som har kløvet eller slæbt, må jeg hellere lige varedeklarere 😉

Nu skal det jo ikke blive for effektivt det hele. Noget af det, jeg virkelig har lært ved at holde pause er, at den tid, hvor man ikke skal noget, og hvor tankerne bare kan flyve frit, er guld værd.

Det er dér, ideerne kommer. Det er der, man tænker nyt. Det er der, man får afstand til sine vanetanker og pludselig kan se en ny løsning på et gammelt problem. Nogle går ture, andre løber. Nogle kløver brænde, andre stabler det. Nogle tager lange brusebade, andre kan lide at luge ukrudt, feje eller støvsuge.

Den slags pauser har en meditativ karakter, og jeg er sikker på de er livsnødvendige for at vi som mennesker trives. Så hold godt fast i dine tænkepauser og sørg for, at der altid er plads til dem i din kalender.

 

 

 

3. Lær kunsten at sige nej

Jeg ved ikke lige helt, hvordan ”ja, det vil jeg da gerne” blev min default-indstilling. Måske fordi, det var det nemmeste at sige. Måske fordi folk blev så glade, og jeg følte mig som et rart, overskudsagtigt menneske, når jeg sagde ja. Eller måske fordi, jeg altid havde travlt, og ikke var i kontakt med, hvad jeg egentlig selv havde lyst til. Resultatet af at være dårlig til at sige nej var, at jeg aldrig syntes, jeg havde tid til de ting, der virkelig betød noget for mig. Er det noget, du kan genkende? Hvis ja, så læs videre.

Du må ikke gøre dig selv ked af det for at please andre

Heldigvis har jeg fået ændret default-indstillingen til “Det skal jeg lige tænke over”. Ligesom jeg har fået en ny leveregel. Nemlig, at jeg ikke må gøre mig selv ked af det for at please andre. En leveregel, som har gjort det så meget lettere at stoppe op, tænke efter og give mit ærlige svar.
Der er meget gemt i den leveregel. At tage sig selv og sine behov alvorligt for eksempel. Det er også en leveregel, som gør det meget nemmere at forstå, anerkende og respektere andre menneskers nej’er: for ingen har jo lyst til at forlange af andre, at de skal slå knuder på sig selv og gøre sig selv kede af det for at gøre os tilpas, vel? Det nemmeste er selvfølgelig, når der er samklang og alle vil samme vej. Sådan er det bare ikke altid i familier, i venskaber og på arbejdspladser.

Ærlighed er befriende

Så er det godt at kunne sige nej og at gøre det på en ordentlig måde. Som en god veninde sagde til mig, så huskede hun altid sig selv på at være taknemmelig over, at andre mennesker ønskede hendes selskab. Det er godt at huske. At være taknemmelig over de invitationer, man får. Også selvom de måske handler om noget, man ikke har lyst til at deltage i. Hvad enten det så er en forældrebestyrelsespost, en firmaudflugt med bowling og karaoke eller en familiefest med overnatning i en spejderhytte. Dit nej handler om, at der er noget, du hellere vil bruge din tid på. Dit nej kan kombineres med taknemmeligheden over, at andre mennesker faktisk gider dig. Når det så er sagt, så ved jeg godt, det er svært at skuffe andre, Men hellere dét end at bruge sin tid på at skuffe sig selv.

Nogle bruger hvide løgne, det gider jeg ikke mere. Det er så befriende bare at sige ”Tusind tak for invitationen, men det er ikke lige mig, så jeg springer over denne gang.” Ligesom det er så skønt at kunne sige “Ja tak, det vil jeg rigtig gerne”, når jeg faktisk mener det og ikke af misforstået pligtfølelse.

Godt nytår

Hvis du har hængt på helt til slutningen, kære læser, vil jeg sige tusind tak for din tid og ønske dig og dine kære et godt og lykkebringende nytår.

Juleferien her i Sverige har været så smuk i år, at det næsten ikke er til at forstå. Sne, høj sol og dyb frost.

Vuggesange – et musikalsk kram, når du skal sove

Vuggesange – et musikalsk kram, når du skal sove

Tre år tog det, fra Susi Hyldgaard og jeg fik ideen. Nu er de her, vuggesangene.
Susi har skrevet musikken, jeg har skrevet teksterne.
Du kan finde dem på den musiktjeneste, hvor du plejer at lytte til musik – f.eks. Spotify.
Måske er det i aften, du skal give dem et lyt?
Du kan læse mere om sangene på Vuggesange.dk – og du er også meget velkommen til at følge deres Facebookside.
Tak til Soundscape Studio og Louise Nipper for nogle superfine dage i studiet. Tak til Shawna Mercano for Artwork. Tak til Rune Pedersen for pressefotos.

Trackliste
Når natten er allermest sort (3:29)
Denne dag (2:44)
Verden vugger (3.49)
Havet, skoven, vinden (2:55)
Nattekassen (2:55)
Du behøver ikke sove (4:39)

Pauseåret – den anden måned

Pauseåret – den anden måned

Den 1. oktober 2021 indledte jeg en frivillig pause fra mit arbejdsliv. Nu er den anden måned af pausen næsten gået. Her kommer en up-date.

Allerede nu, hvor den anden pausemåned er ved at rinde ud, er der ingen tvivl: det her er noget af det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv. Jeg er vild med at have tid og mit grundhumør er godt, trods novembermørket. Jeg har tilbragt en del af tiden i de svenske skove. Hvilket er ensbetydende med masser af bøger, musik og hyggelige indendørssysler efter mørkets meget tidlige frembrud. Der er nemlig ingen gadebelysning i sådan en skov. Så man er ude, når solen er oppe, og inde, når solen er nede. Derfor er jeg godt tanket op på den kulturelle front. Opdateringen her rummer derfor lidt læse- og lytteanbefalinger. I anledning af at julen er lige på trapperne, får du også en nem opskrift på æbleskiver og en juleplayliste – what’s not to like? 😊

Aftenlæsning i køkkenet tæt på det lune brændekomfur

Svensk inspiration til vinterlæsningen

I Sverige har de, udover SVT’s geniale litterære talkshow og bogmagasin, Babel, et rigtig godt print-litteraturmagasin, nemlig ”Vi läser – för dig som älskar böcker”, som udkommer hver anden måned.

I nr. 5 2021, som jeg købte hos købmanden i Simlångsdalen på vej til Årnabøke, var der ud over interview med blandt andre Jonas Gardell og Emma Cline, en reportage af forlæggeren og musikeren, Anders Teglund. Da coronakrisen ramte ham på hans levebrød, tog han job som cykel-madudbringnings-bud. Han har skrevet en bog om sine oplevelser: “Det er en bog om prekariatet, drømme og om at få en ny arbejdsidentitet. Men også  om at cykle sig gennem en krise.”, står der i foromtalen. Den må jeg ha’ købt, næste gang, jeg er i Sverige.

Bladet har også en artikel af Clara Törnvall om kvindelige kunstnere, som set med nutidens briller må formodes at have været autister. Clara Törnvall er aktuel med en bog om emnet. En af de forfattere, hun beskæftiger sig med er Emily Dickinson. Ideen om, at Dickinson lå inden for autismespektret gør det sjovt at læse hendes digte igen. For måske skal de forståes meget mere konkret og bogstaveligt end alle de snørklede, fantasifulde og komplekse fortolkninger, vi blev undervist i at lave, da jeg læste litteraturvidenskab? Nå, det tager vi måske op en anden gang, når jeg har haft fat i digtene igen. Bogen er også på indkøbslisten.

Måske skulle du snakke med nogen?

I bladet stødte jeg på en helsides-reklame for bestselleren Maybe You Should Talk to Someone. Den er skrevet af amerikanske Lori Gottlieb. Reklamer virker åbenbart, for jeg skyndte mig at låne den danske oversættelse på e-reolen og brugte et par mørke novemberaftener i det svenske på at læse den.

Jeg ved ikke helt, hvad man kan kalde genren – måske en ”semi-autobiografisk fortælling med et tvist af fagbog”. Lori Gottlieb giver et unikt indblik i, hvor forskellige liv, vi mennesker lever. Hvor mange begrænsninger, vi opfinder for os selv. Hvor givende det kan være at få hjælp til at leve et liv i overensstemmelse med sine behov og værdier. Bogen er underholdende, sjov og rørende.

Desuden giver den indblik i, hvordan kliniske psykologer arbejder plus beskriver psykologers arbejdsliv og de udfordringer, der følger med at være psykolog og ikke mindst: hvordan er det at være psykolog og så selv få brug for hjælp. Bogen får min varmeste anbefaling, mest på grund af de  menneskeskæbner, den så fint beskriver.

Æbleskiver og julemusik

Selvudvikling og indlevelse i menneskeskæbner kan godt kalde på lidt lettere fornøjelser. Så hvad med at gå en tur i køkkenet, og sætte en dejlig juleplayliste på imens?

Juleplaylisten retter jeg til hvert år. Ud fra en lidt Marie Kondo-agtig “does this item spark joy?”-gennemgang. Så hvert år ryger nogle numre ud og andre kommer ind.

Du kan jo gøre det samme, og du er velkommen til at bruge min som basis. Nå, det var køkkenet, vi kom fra.

Verdens nemmeste æbleskiver

Nogle gange får man lyst til æbleskiver. Så finder man en opskrift, hvor der skal kærnemælk, natron eller gær i. Det har man jo ikke altid lige i gemmerne. Så her kommer en opskrift, der er lige ud af landevejen med ting, man som regel har. Opskriften her er til cirka 25 æbleskiver – du ganger bare op, hvis du skal bruge flere.

Du skal bruge:
150 g mel (her er frit valg – jeg miksede hvedemel og groft speltmel, fifty-fifty)
75 gram smeltet smør
2,5 dl mælk
2 æg
1 tsk. sukker eller honning
1/4 tsk salt
1/2 tsk bagepulver
Lidt stødt kardemomme (valgfrit)

 

Sådan gør du:
Smelt smørret, så det kan nå at køle lidt af.
Bland de tørre ingredienser i en stor skål – det er din melblanding.
Hæld mælk i melblandingen og pisk/rør det til en glat masse.
Pisk de to æg i.
Rør det smeltede, afkølede smør i.
Dejen er klar til brug.

Bag æbleskiverne i en æbleskivepande, så godt du kan – de må jo godt se lidt hjemmelavede ud. Jeg plejer at bruge smeltet smør, som jeg løbende pensler æbleskivepanden med,  og bager dem ved sådan middel varme, så de ikke bliver sorte undervejs. Det tager nemlig lidt tid, før de er gennembagt. En kødnål er god til at vende dem med. Hvis de ikke er gennembagte, så bag dem lidt ekstra i ovnen.
Den her type æbleskiver er hule i midten. Derfor er de sjove at åbne lidt og fylde noget i, før man hapser dem. Her puttede den toårige blåbær i sine, mens vi andre syntes at syltetøj var godt. Sukkeret sprang vi over.

Mere musik?

Når du så er mæt af æbleskiver og julemusik, er det måske tid til at tjekke noget ny Big Band Jazz ud. DR’s Big Band – eller The Danish Radio Big Band, som de hedder ude i verden – har sammen med chefdirigent Miho Hazama indspillet pladen Imaginary Visions dette efterår. Du kan finde den f.eks. på Spotify. Det er en lydrejse, som lige kan tage den sukrede top af julens lydtapet plus udfordre lytteapparatet lidt.

Diverse links og info

Lori Gottlieb: Måske skulle du snakke med nogen
Oversat fra amerikansk Maybe You Should Talk to Someone af Ingeborg Christensen
Udkommet på forlaget Svane og Bilgrav.
Vi Läser, udkommer 6 gange om året. Læs mere om bladet her.

Clara Tornväll: Autisterne – om kvinnor på spektrat. Udkommet på forlaget Natur & Kultur, 2021 

Anders Teglund: Cykelbudet. Udkommer på Teg Publishing, 2021.

 

 

 

Pauseåret – den første måned

Pauseåret – den første måned

Den 1. oktober 2021 indledte jeg en frivillig pause fra mit arbejdsliv. Nu er den første måned af pausen næsten gået. Her kommer en up-date.

Nye tider og lidt om tandpasta

For nogle år siden, op til min halvtredsårs fødselsdag, tænkte jeg en dag: ”Gad vide, hvor mange tuber tandpasta, jeg skal bruge i resten af mit liv? Hvis jeg nu bliver 92, så ville det være 42 år oveni de 50. Hvis jeg bruger 2 tuber tandpasta om året, så er det 84 tuber tandpasta. Så i princippet kan jeg smutte over i Netto og købe tandpasta til resten af mit liv.”

Tandpasta-tankerne mindede mig om, at livet er kort, tiden flyver og at det kræver mod, vilje og stædighed at bruge tiden i overensstemmelse med sine værdier.

Der er virkelig mange ting, jeg gerne vil lave, for eksempel: skrive historier, spille klaver, dyrke yoga, blogge, eksperimentere med fermentering, ordne haven, rydde op i kælderen, gå lange ture i Sverige, tegne, være sammen med familien, ud og se kunst, høre koncerter, læse og have vuggesangene sendt godt ud i verden.

Sagt med andre ord: der gik ikke mange dage, før tiden igen ikke slog til. Så den første måned her har jeg haft fokus på tid. På, hvordan jeg bruger dagene. På, hvorfor jeg bruger tiden, som jeg gør. På, hvordan jeg kan blive bedre til at bruge tiden godt.

Den er go’ nok: Tid til familien gør mig glad

Det er en måske kliché. Men for mig er det alvor. Jeg trives bedst, når jeg har god tid til min familie. Tid, hvor jeg ikke føler, jeg burde gøre noget andet. Tid, hvor jeg er til stede. Tid, hvor jeg glemmer mig selv.

Jeg har passet mit barnebarn nogle dage. Han er to år. Vi brugte en formiddag på at gå den lille tur langs landevejen (cykelstier, tak!) fra gården, hvor han bor og hen til Dagli’ Brugsen for at købe to flotte blomkål, jeg skulle bruge til aftensmaden.

Vi stoppede op for at se på en kran, der læssede byggemoduler af på en byggeplads. Vi snakkede om, hvad den mågeflok, som landede lige dér på marken ved siden af os, mon fandt af mad i jorden. Orm? Insekter? Vi snakkede om, at det var blevet koldt og nu var det efterår. Vi stoppede ved en legeplads og legede café, før vi besluttede os for at trille hjem og lave noget rigtig te.

Følelsen af at tiden ikke går fra noget, og at det er ok at være langsom. Det er ren og skær luksus.

Men har jeg tid til at skrive?

Men, det er ikke langsomheds og nærværs-idyl det hele. For jeg vil også gerne bruge tiden på at skrive. Hvis ikke jeg gør dét, bliver jeg ked af det. Meget ked af det, endda. Hvilket ikke forhindrer mig i at lave overspringshandlinger til den store guldmedalje. Dag på dag lykkes det mig ikke at ”nå” at skrive dét, jeg egentlig havde sat mig for. Sådan har det været i mange år. Jeg har undret mig. Hvordan kan man undgå at gøre noget, man ved, man bliver glad af? Hvordan kan man undvige noget, som man reelt gerne vil?

Der er en systemfejl et sted, og den er jeg ved at finde og udbedre. Via artiklenDu kan ikke nå alt det, dgerne vil i livet” på Zetland, fandt jeg kreativitets-eksperten Jessica Abel og kurset Creative Focus Workshop. Her får jeg hjælp til at rydde op i mine dårlige vaner, når det handler om (ikke) at skrive og udtrykke mig kreativt.

De næste måneder er projektet at gennemskrive nogle noveller, som sidste vinter var i hænderne på en redaktør, jeg havde hyret for at hjælpe mig videre. Nogle af dem kan jeg ikke overskue at gøre færdige, for der er alt for mange øjebliksbilleder og alt for lidt handling. Andre har potentiale, men skal skrives om. Nogle gange har jeg lyst til at slette hele l….. og glemme alt om dét projekt. Vi får se. “Det blir som det blir”, som min svenske nabo måske ville sige.

Tid til Sverige, en elgkalv og naturens gang

Og apropos Sverige: Det er fedt, at jeg igen kan være oppe i det gule hus på bakken, når jeg har lyst. Det er en god kontrast til livet her i udkanten af storbyen. Sidst, jeg var deroppe, ankom jeg om eftermiddagen efter en træls tour-de-force ud i regn, blæst og monsterstore vandpytter på motorvejen. I mellemtiden var det klaret op, så jeg skyndte mig at komme ud og gå med hunden. Vi gik en af de sædvanlige ruter. Og dér, i kanten af et nyt vandhul, lå noget gråbrunt. En lille elgkalv. Eller: lille og lille. Selv små elgkalve er ret store. Den lå helt stille og det gik op for mig, at den var død. Måske var den druknet?

Jeg hentede nærmeste nabo, en rask gå-løbetur på 10 minutters tid. Vi kørte tilbage til vandhullet. Og kalven blev fotograferet og indrapporteret. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, der skulle ske med den. Jeg havde nok bare ikke tænkt noget. Men, da det gik op for mig, at den skulle blive liggende som føde til rovdyr og fugle, dér skulle jeg lige sunde mig. Dagen før havde jeg uden at kny parteret en kylling. Nu fik jeg våde øjne over en elgkalv, der skulle agere foder til skovens sultne dyr. Jeg har endnu ikke vovet at gå tur ud ad den skovvej igen. Jeg tror ikke, at jeg kan rumme at følge processen fra nuttet dyreunge til hvidt skelet.

Tid til vuggesange – de udkommer den 2. december

Ovenpå sådan en omgang, slutter jeg på en mild note. Vuggesangene er nemlig på vej ud i verden. Sangene, som Susi Hyldgaard har lavet musikken til, og som jeg har skrevet teksterne til, og som vi indspillede i august i Soundscape Studio.

Cover til Vuggesange

Coveret på udgivelsen har grafiker Shawna Mercano taget sig af.

Vuggesangene kan måske kan hjælpe dem, der har svært ved at sove efter en travl dag. En slags ”solen er så rød mor” eller ”Elefantens vuggevise” for voksne.

Det har været spændende at finde ud af, hvordan man udgiver musik digitalt. Ingen tvivl om, at det ville have været nemmere, hvis vi ikke skulle udgive det selv. Men også tilfredsstillende at følge projektet til dørs på den her måde. Udgivelsesdatoen er den 2. december 2021.

Vi høres ved om en måned

Det var ordene for denne gang. Jeg vender tilbage med up-date igen om en måneds tid. Har du spørgsmål eller er der ting, du gerne vil vide om pauseåret, så skriv en mail til mig eller ræk ud på LinkedIn, Instagram eller Facebook.

5 gode råd til selvstændige, der hader at sælge

5 gode råd til selvstændige, der hader at sælge

I løbet af de femten år, jeg var selvstændig, skete det kun et par gange, at jeg blev kontaktet af nogen, som tilbød noget, jeg havde brug for og ville købe. Hvilket er mærkeligt. For der var ellers nok, jeg havde brug for hjælp til, og som jeg købte mig fra. F.eks. min hjemmeside eller mit regnskab. Men jeg har aldrig fået en henvendelse fra en bogholder eller en hjemmeside-snedker. Som i aldrig.
Og hvorfor nævner jeg så det? Fordi jeg så tit hører, at selvstændige haaaader salg. Uh, det er så svært og puh, det har de ikke lyst til. Jeg forstår det ikke. For hvad er bedre, end hvis nogen kan se, man har brug for noget og så tilbyder det? Og hvorfor er det specielt slemt at være den, som ser et behov og så tilbyder sin hjælp?
Forleden talte jeg med en ny-selvstændig om nogle af de muligheder og faldgruber, der er, når man går fra de trygge lønmodtagerrammer til det vilde vest, hvor man kæmper sig fra faktura til faktura. Det fik mig til at samle nogle af mine erfaringsbaserede råd. Og her kommer de fem bedste. Måske kan du selv bruge dem? Måske kender du nogle der kan? Måske har du selv nogle gode råd, du vil tilføje?

1 Brug tid på research

Brug tid på at researche på dine kundeemner. Gør det tydeligt, hvad du kan hjælpe dem med. Beskriv de fordele, et samarbejde med dig rummer – hvor er de nu og hvor kan du løfte dem hen? Jeg havde det held, at jeg arbejder med noget, der kan måles, nemlig presseomtale. Så når jeg skrev til nye kunder, kunne jeg love dem, at de ville få mere og bedre presseomtale, og jeg kunne vise dem, hvor de lå i forhold til deres nærmeste konkurrenter. Et godt udgangspunkt for en salgssituation.

2 Vær tålmodig!

Husk at det kan tage flere år, fra du henvender dig til en potentiel kunde, til I kan lukke en aftale. Så de kunder, du vil ha’ til næste år, skal du for længst være i gang med at kontakte. Tænk på, hvordan du selv er. Er du parat til at skifte bank? Til at skifte fagforening? Til at skifte kaffemærke? Kunder er vanedyr. Du skal få dem til at skifte vane. Det tager tid.

3 Sæt mange skibe i søen

Du skal have en fornuftig pipeline af mulige kunder. Husk, at langt de fleste henvendelser ikke bliver til noget som helst. Så sæt mange skibe i søen, så du øger sandsynligheden for at nogle af dem sejler i land. Hvis du til og med vurderer a) hvor meget, du tror, du kan sælge til hver enkelt kunde og b) hvor sandsynligt det er, de vil købe noget af dig og så ganger de to tal…så får du en god indikation af din estimerede indtjening.

4 Gør det nemt for kunden at købe

For nylig har jeg købt hjælp hos en kommunikationskonsulent. Vi aftalte, hvad jeg skulle ha’ lavet. Så købte jeg ydelsen på hendes hjemmeside, blev gelejdet videre til et kunde-site, hvor jeg kan følge med, hvordan det går med opgaveløsningen og hvor mange penge, hun har brugt. Nemt. Enkelt. Trygt. Og sådan skal det være. Tænk i pakkeløsninger og gør det let for kunden at se, hvad hun køber, hvad hun får for pengene – og lad det for guds skyld være let at betale. Jeg har godt nok nogle gange bandet over freelancere, som næsten skulle ha’ hjælp til at lave en faktura. Eller som havde svært ved at sige, hvad det kostede. Sagt på en anden måde: du skal give dine kunde en løsning, ikke et problem!

Vis, hvad du kan!

Sørg for, du på en lækker og enkel måde kan vise kunderne nogle af de resultater, du har opnået for andre kunder. Det skal være nemt for kunden at se, at du kan levere resultater. Invester i en dygtig grafiker, der kan sætte nogle lækre salgsark op for dig – eller få lavet nogle infografikker eller henvis til den del af din hjemmeside, hvor dine cases ligger. Er du nystartet, så overvej, om du kan løse en opgave eller to for nogen i dit netværk til en særlig opstartspris – og brug så disse opgaver som dine første cases.

Rigtig god arbejdslyst.