5 gode råd til selvstændige, der hader at sælge

5 gode råd til selvstændige, der hader at sælge

I løbet af de femten år, jeg var selvstændig, skete det kun et par gange, at jeg blev kontaktet af nogen, som tilbød noget, jeg havde brug for og ville købe. Hvilket er mærkeligt. For der var ellers nok, jeg havde brug for hjælp til, og som jeg købte mig fra. F.eks. min hjemmeside eller mit regnskab. Men jeg har aldrig fået en henvendelse fra en bogholder eller en hjemmeside-snedker. Som i aldrig.
Og hvorfor nævner jeg så det? Fordi jeg så tit hører, at selvstændige haaaader salg. Uh, det er så svært og puh, det har de ikke lyst til. Jeg forstår det ikke. For hvad er bedre, end hvis nogen kan se, man har brug for noget og så tilbyder det? Og hvorfor er det specielt slemt at være den, som ser et behov og så tilbyder sin hjælp?
Forleden talte jeg med en ny-selvstændig om nogle af de muligheder og faldgruber, der er, når man går fra de trygge lønmodtagerrammer til det vilde vest, hvor man kæmper sig fra faktura til faktura. Det fik mig til at samle nogle af mine erfaringsbaserede råd. Og her kommer de fem bedste. Måske kan du selv bruge dem? Måske kender du nogle der kan? Måske har du selv nogle gode råd, du vil tilføje?

1 Brug tid på research

Brug tid på at researche på dine kundeemner. Gør det tydeligt, hvad du kan hjælpe dem med. Beskriv de fordele, et samarbejde med dig rummer – hvor er de nu og hvor kan du løfte dem hen? Jeg havde det held, at jeg arbejder med noget, der kan måles, nemlig presseomtale. Så når jeg skrev til nye kunder, kunne jeg love dem, at de ville få mere og bedre presseomtale, og jeg kunne vise dem, hvor de lå i forhold til deres nærmeste konkurrenter. Et godt udgangspunkt for en salgssituation.

2 Vær tålmodig!

Husk at det kan tage flere år, fra du henvender dig til en potentiel kunde, til I kan lukke en aftale. Så de kunder, du vil ha’ til næste år, skal du for længst være i gang med at kontakte. Tænk på, hvordan du selv er. Er du parat til at skifte bank? Til at skifte fagforening? Til at skifte kaffemærke? Kunder er vanedyr. Du skal få dem til at skifte vane. Det tager tid.

3 Sæt mange skibe i søen

Du skal have en fornuftig pipeline af mulige kunder. Husk, at langt de fleste henvendelser ikke bliver til noget som helst. Så sæt mange skibe i søen, så du øger sandsynligheden for at nogle af dem sejler i land. Hvis du til og med vurderer a) hvor meget, du tror, du kan sælge til hver enkelt kunde og b) hvor sandsynligt det er, de vil købe noget af dig og så ganger de to tal…så får du en god indikation af din estimerede indtjening.

4 Gør det nemt for kunden at købe

For nylig har jeg købt hjælp hos en kommunikationskonsulent. Vi aftalte, hvad jeg skulle ha’ lavet. Så købte jeg ydelsen på hendes hjemmeside, blev gelejdet videre til et kunde-site, hvor jeg kan følge med, hvordan det går med opgaveløsningen og hvor mange penge, hun har brugt. Nemt. Enkelt. Trygt. Og sådan skal det være. Tænk i pakkeløsninger og gør det let for kunden at se, hvad hun køber, hvad hun får for pengene – og lad det for guds skyld være let at betale. Jeg har godt nok nogle gange bandet over freelancere, som næsten skulle ha’ hjælp til at lave en faktura. Eller som havde svært ved at sige, hvad det kostede. Sagt på en anden måde: du skal give dine kunde en løsning, ikke et problem!

Vis, hvad du kan!

Sørg for, du på en lækker og enkel måde kan vise kunderne nogle af de resultater, du har opnået for andre kunder. Det skal være nemt for kunden at se, at du kan levere resultater. Invester i en dygtig grafiker, der kan sætte nogle lækre salgsark op for dig – eller få lavet nogle infografikker eller henvis til den del af din hjemmeside, hvor dine cases ligger. Er du nystartet, så overvej, om du kan løse en opgave eller to for nogen i dit netværk til en særlig opstartspris – og brug så disse opgaver som dine første cases.

Rigtig god arbejdslyst.

3 ting, vi allerede har lært af Corona-virussen

3 ting, vi allerede har lært af Corona-virussen

I skrivende stund er det ikke til at vide, hvordan Corona-virussen kommer til at udvikle sig. Men, én ting er sikkert, og det er, at vi allerede har lært en masse af krisen. Lærdom, som jeg håber, bliver siddende, også når virus-faren er drevet over.

Hvis jeg skal fremhæve 3 ting, er det:

1
At håndhygiejne er en af de vigtigste måder at sikre sig mod smitsomme sygdomme på. Som børn bliver vi igen og igen mindet om, at vi skal vaske hænderne. Men som voksne glemmer vi nogle gange det, vi selv prædiker 😉 Hånden på hjertet: vasker du altid hænder, når du har kørt med bus eller inden du sætter dig ved bordet? Ja. Det gør du nemlig. Nu!

2
At INGEN er en helt, hvis de møder op på arbejde og er syge. Det er simpelthen taberadfærd. Det giver ingen point, heller ikke hos arbejdsgiveren. Så fra nu af, er det god stil at blive hjemme, til man er sikker på, man ikke kan smitte nogen. Og skulle du være så uheldig at rende ind i en Roskildesyge, så husk: du skal ha’ været symptomfri i 2 døgn, før du møder op på arbejde.

3
At der godt må være ”tom tid” i kalenderen. Faktisk har vi brug for det, for hjernen fungerer  bedst, når den får lov at holde fri engang i mellem. Det er tankevækkende, hvor mange som reelt er lettede over, at dette eller hint møde eller arrangement er blevet aflyst. Så husk at sætte tid af i din dagligdag, hvor du kan forberede dig til møder, hvor du kan gå en tur og tænke svære problemstillinger igennem, og hvor der er luft til at tænke på andet end hvordan du når din næste deadline.

 

 

Skriv dine ferietanker ned

Skriv dine ferietanker ned

Så er min ferie slut, ærmerne er smøget op og jeg klar til at tage fat igen. Og inden jeg for alvor går i arbejdsmode, sætter jeg mig altid og skriver nogle mål og ønsker ned. Måske et tip, du kan bruge? Der ligger nemlig meget visdom gemt i sådan en længere ferie. De oplevelser og erfaringer, den har budt på, kan inspirere dig til at få en bedre hverdag.

Ferien giver plads til drømmene

Hvis du har mindre børn, vil du opleve at de som regel tager et kæmpe udviklings-hop i ferien. Samværet med familien og friheden fra hverdagens skema og trummerum giver nyt brændstof og de kommer tilbage til daginstitutionen eller skolen med nye færdigheder, nyt ordforråd og glimt i øjet!

Faktisk oplever de fleste af os voksne det samme; eller vi har mulighed for det. I ferien tænker vi andre tanker og perspektivet udvider sig. Vi opdager hengemte talenter, husker vores drømme, både dem om natten og dem for vores liv. Vi får lyst til at gøre ting vi ikke plejer, indrette vores liv på nye måder og vi lærer os selv og vores nærmeste bedre at kende. Det kan sagtens være anstrengende og udfordrende at holde ferie, men de fleste kommer tilbage fra ferien lidt klogere på sig selv og tilværelsen.

Skriv dine tanker ned

Kunsten er at holde fast i denne ferie-klogskab og bruge den som kilde til at forbedre hverdagen. Lige om lidt er du opslugt af hverdagen igen. Alle ideerne, inspirationen, forandringslysten, nærheden og kontakten med dig selv går tilbage til hverdags-mode. Så find en stille stund nu og skriv lidt noter til dig selv, mens du stadig har feriefølelsen i kroppen.

Er der fx brug for justeringer i din arbejdstid? Er der nye ting, du har brug for at lære? Er der opgaver, du gerne vil have eller af med? Husk at ingen mennesker er tankelæsere. Hvis du vil noget, skal du række ud efter det. Så hvis du har fået en lys idé til nogle forandringer på jobbet, der kan give dig mere luft, så spørg din chef/dine kolleger. Måske er de med på din idé.

Skal du logge ud af sociale medier for en tid? Skal du genoptage en gammel hobby eller starte på en ny? Skal du have dit eget værelse? Har du opdaget nye sider af dig selv, som du gerne vil udvikle – eller afvikle? Skal du skifte karriere-spor eller have sat nye mål og ønsker op for dit nuværende job?

Ta’ dine noter frem næste år

Jeg taler ikke om revolutioner, men om de justeringer og forandringer vi glemmer at effektuere. Eller som vi simpelthen ikke kommer i tanker om i hverdagen. Og som nu, med feriens overskud i bagagen, lettere kan gøres til virkelighed.

Nogle år har jeg sendt en mail til mig selv med titlen “ferieklogskab”.  Men som regel skriver jeg et par sider i min dagbog under samme titel. Det vigtige er ikke, hvordan du gør det, men at du får det gjort. Og du vil synes det er sjovt næste sommer at se, hvad du havde på hjerte efter din sommerferie 2019. Og ikke mindst, hvor meget af det, du gerne ville lave om, som så er blevet til noget. Nu vil jeg sætte mig og skrive løs. Og hvis du gør det samme, så rigtig god fornøjelse og fortsat god sommer.

Jamen, skal vi slet ikke synge?

Jamen, skal vi slet ikke synge?

Det er fredag og tid til lidt morgentanker over kaffen, før arbejdet kalder.  I den forløbne uge var jeg til en lille, uformel middag. Vi kom til at tale om, at én af os faktisk kunne spille guitar, bl.a. Annes Linnets ”En forårsdag”. En anden insisterede på, at den skulle vi da synge. Så det gjorde vi. Der er mange vers, det var lidt uvant, for vi var kun syv rundt om bordet. Men det var også en Aha-oplevelse, for hvor er det rart at synge sammen.

Senere på ugen var jeg til en workshop i arbejdssammenhæng. På et nedlagt seminarium, der emmede af (tidligere tiders) overskud, kultur og arkitekters store tanker. Flyglet stod i auditoriet, lettere ustemt, men med mange års sangakkompagnementer i sig. Der var powerpoints, gode, engagerede oplæg og lyttende deltagere. Kaffe, kage og god stemning. Rummet kaldte på en sang.  Men, jeg havde ikke modet – denne gang – til at foreslå det, nu programmet rullede.

En sang klarer stemmen, giver ilt til krop og hjerne og en følelse af sammenhæng og sammenhold. Heldigvis er der mange sangakitivister og mange skoler og arbejdspladser, der tager det at synge sammen alvorligt. Fremover vil jeg foreslå en sang overalt, hvor jeg kan komme til det. Og måske bare tage chancen og tage en bunke sangark med i tasken, også selvom det ikke er på programmet. Hellere være hende den lidt irriterende sang-tante, end gå glip af en masse dejlige fællessange, ik?

Rigtig god dag 🎶

 Har du en god idé til en historie? Så husk disse 6 ting!

 Har du en god idé til en historie? Så husk disse 6 ting!

Det er med pressearbejde som med så meget andet arbejde: ting tager tid. Også at skrive et godt pitch, når du sidder med en historie, du gerne vil ha’ et medie til at tage op. En af grundreglerne i pressearbejde er, at de historieideer, vi foreslår journalister, skal være den lette del af journalisternes arbejde. (Det krævende arbejde vil journalisten hellere lægge i de historier, vedkommende selv brænder for).

Hvis vi vil sikre det gode samarbejde, skal vi sørge for, at journalistens arbejde fra historieidé til færdigt indslag eller artikel, ikke bliver besværliggjort af trivielle problemer.

Ha’ derfor altid styr på disse 6 ting, når du foreslår en historie til en journalist:

1 Sæt dig ind i journalistens fagområde

Sæt dig ind i journalistens fagområde og de ting, vedkommende har lavet på det sidste. IKKE for at lave en ”jeg har set, du lige har skrevet om mælkeallergi, vil du ikke skrive om det igen?”, MEN for at sikre dig, at journalisten beskæftiger sig med det fagområde, din historie har med at gøre. Og af helt almindelig høflighed.

2 Kend mediets formater

Ha’ selv en klar idé om, hvilket format, din historie kan passe godt til. Hvis du selv kan se det for dig, kan journalisten sikkert også. Særligt med TV er det vigtigt, du tænker i gode billeder og f.eks. også har en idé om velfungerende dækbilleder.

3 Ha’ styr på dine kilder

Du skal være sikker på, at de kilder, som er vigtige for at din historie kan udfoldes, både kan og vil stille op. Og at de til at få fat på. Ja, det er trivielt at sikre sig at kildernes mail og telefonnumre er korrekte og ja, det er kedeligt at udspørge folk om deres kalender og eventuelle rejseplaner de næste ugers tid. Men hellere dét, end at journalisten synes, det er en fed historie … som så ikke kan blive til noget, fordi en af kilderne er på offline ferie den kommende uge.

4 Tilbyd gode cases

Hvis historien kræver det, skal du kunne tilbyde gode cases. Relevante cases, som på forhånd har fået at vide (af dig!), hvad det indebærer at være case og som har lyst til at fortælle deres historie. Journalisten opdager det jo, hvis casen går i baglås af nervøsitet, fortryder eller er utroværdig. Og det falder tilbage på dig. Gør det derfor til en vane at tænke ”hvem er vores cases” ind fra begyndelsen, for rigtige mange nyhedshistorier er bygget op omkring den personlige vinkel, for at skabe identifikation og troværdighed i historien. Og nej, journalisterne har som regel ikke selv tid til at finde cases.

5 Stil relevant talmateriale til rådighed

Stil fakta, historik, baggrund, statistik m.m. til rådighed. Tænk på, hvordan de faktabokse, som evt. kan ledsage din historie kan se ud. Tænk på, hvad der skal til, for at historien får tyngde. Og stil i videst muligt omfang dette materiale til rådighed.

6 Tilbyd gode fotos og illustrationer

Hvis du kan tilbyde fotos og Illustrationer af høj kvalitet, øger det chancen for at dit pitch går gennem nåleøjet. Sørg for at dit billedmateriale er let tilgængeligt, f.eks. i et presserum eller i en dropboxmappe. Skriv forklarende billedtekster. Og skriv ned, hvem fotografen er og gør opmærksom på at billederne er til frit brug i forbindelse med din historie.