Så er det blevet tid til årets – måske – sidste blogindlæg. Hvis jeg var typen, som skrev titlerne op på alle de bøger, jeg havde læst i løbet af året; eller som kunne huske alt, hvad jeg havde læst; så kunne det være sjovt at skrive en komplet ”årets bøger”-liste. Men så struktureret eller godt huskende er jeg ikke. Men apropos struktur og hukommelse, så kan jeg i tilbageblik se, at der har været tre gennemgående temaer i min læsning og lytning i år: at tænke, at tænke kritisk og at blive bedre til at tænke sig om.
Tanke-læsningsbølgen startede med bogen ”Kort og godt – om kritisk tænkning” af Mads Haahr Andersen, som jeg helt tilfældigt stødte på i foråret. En fin og overskuelig bog, som giver gode modhager, når man skal forholde sig til dagens nyhedsstrøm, meningsdannere og politikeres verdensbilleder og allervigtigst: ens eget verdensbillede og de værdier og beslutninger, det hviler på. Især i en tid, hvor personlige anekdoter, følelser og hobbyvidenskab bliver formidlet på linje med den ægte vare aka videnskab.
Gå dine tankevaner efter i sømmene
Den lille bog om kritisk tænkning gjorde mig endnu mere nysgerrig på, hvordan vi tænker og på forholdet mellem følelser og tanker. Et emne, som jeg i løbet af i år har fået belyst blandt andet ved at lytte til Morten Münsters podcast ”Adfærd”. Hvor særligt afsnittet med Nina Werner om Selfcompassion hjalp mig med sætte ord på den transformation, jeg har foretaget i mit arbejdsliv. (Jeg snuppede i øvrigt hendes bog som lydbog, den kan også anbefales – se listen til allersidst). Som helt kort handler om, at jeg nu øver mig i at sende frygten på lossepladsen (jeg har altid motiveret mig selv med frygten for at falde igennem) til fordel for glæden ved at yde et godt stykke arbejde – og glæden over, at jeg faktisk kan arbejde. Ligesom afsnittet med Sally Khallash om at træffe bedre beslutninger bliver ét, jeg kommer til at genbesøge. I det hele taget er alt det med at gruble og f.eks. digte historier om, hvad andre mon tænker, noget frygteligt spild af tid. Her har podcastserien ”Detox din hjerne” også været inspirerende; især afsnittet ”Har du dårlige tankevaner” kan anbefales.
Du kan ikke få andre til at skifte mening, men du kan interessere dig for dem
I løbet af året blev jeg også klar over, at jeg gerne ville læse Daniel Kahnemans klassiker: ”At tænke – hurtigt og langsomt”. Som jeg stadig er i gang med, for der er forskel på at lynlæse en hurtig håndbog eller høre en podcastepisode, og så at dykke ned i en fagbog; sidstnævnte kræver tid, koncentration og ro – det satser jeg på at få i juleferien. I samme boldgade som ”At tænke – hurtigt og langsomt” er Adam Grants ”Tænk igen”. Her er især afsnittene om, hvordan man rent faktisk får folk til at skifte mening, noget af det mest indsigtsfulde, jeg længe har læst. Du kan læse en kort version af emnet her. Ja, faktisk er jeg slet ikke færdig med at tage det ind. For det viser sig at være langt mere komplekst og dog så enkelt, det med at ville overbevise andre: man kan ikke få andre mennesker til at ændre holdning, men med nysgerrighed og empati kan man – muligvis – motivere dem til at gentænke deres holdninger. Så er det op til dem selv, om de vil ændre dem. Det er jo en indsigt, som også betyder, at man er nødt til at tænke politik på en ny måde. Ikke mindst mediedækningen af politik. Der er nok at tænke over her. For hvis jeg siger “politik”, så er “empati” og “nysgerrighed” nok ikke lige de ord, du først kommer til at tænke på, vel?
Bach, orgel og skønlitteratur
Det var lidt om, hvad jeg har læst og lyttet til i år. Nå, ja. Så er der selvfølgelig også Johan Sebastian Bach, som ifølge Spotify er min absolutte favoritkomponist, hvilket er helt korrekt. Men det mest aflyttede stykke musik i år er den her helt vidunderlige version af salmen ”Til dig alene, Herre Krist”. Det stykke musik rører mit hjerte hver gang, jeg hører det – og jeg drømmer stadig om at kunne spille den på orglet. Skønlitteratur har det haltet gevaldigt med – selvom jeg i perioder er en læsehest, også i den boldgade. Jeg tror, det hænger sammen med at jeg igen er begyndt at arbejde. Så bliver skønlitteraturen forvist til ferierne, mens jeg bruger fag- og brugslitteraturen til at skærpe mig med. Hvilket er åndssvagt. For jeg ved, jeg bliver en meget bedre tekstforfatter, når jeg læser. Ligesom jeg elsker at blive taget i hånden af en sikker fortæller. Årets skønlitterære oplevelse var uden tvivl Kjell Westös Tritonus; han skriver så levende, så rørende og så humoristisk, at det er en ren nydelse. Og nu jeg tænker over det: jeg vil bruge december på at lave en læseliste til 2024 med flere gode forslag til romaner. Jeg har allerede nogle reservationer liggende på biblioteket, bl.a. Signe Amtofts ”Det ordner sig: rejsedagbog fra en islandsk sommer” og Helle Helles ”Hafni fortæller”.
Bøgerne, som nævnes i blogindlægget er:
Kort og godt – om kritisk tænkning
Af Mads Haahr Andersen
Dansklærerforeningens Forlag, 2023
Fra selvkritik til self compassion – lær at behandle dig selv som en ven og vend præstationsstress, lavt og selvværd og depression.
Af Nina Werner
Forlaget Klim, 2020
At tænke hurtigt og langsomt
Af Daniel Kahneman
Lindhardt og Ringhof, 2013
Tænk igen – kunsten at vide, hvad du ikke ved
Af Adam Grant
Content Publishing, 2021
Tritonus
Af Kjell Westö
Forlaget Gutkind, 2020
Det ordner sig: rejsedagbog fra en islandsk sommer
Af Signe Amtoft
Lindhardt og Ringhof, 2023
Hafni fortæller
Af Helle Helle
Forlaget Gutkind, 2023
