Gi’ dig selv lov til at være nybegynder – igen og igen

Gi’ dig selv lov til at være nybegynder – igen og igen

Det er lidt irriterende, men også sjovt

Hvad har at synge i kor og at spille ”Kom maj du søde milde” i samtlige tonearter tilfælles? At jeg ikke kan nogen af delene. Endnu. For jeg er nybegynder. Både udi flerstemmig korsang og i ”spille i alle tonearter uden noder” på mit klaver. Hvad enten jeg kæmper med at holde styr på  at synge min egen stemme OG lytte til de andre, eller jeg bakser med at huske, hvordan den næste akkord ligger, er der ingenting, som giver sig selv. Ingen vaner at falde tilbage i. Ingen “dybe riller” i hjerne-pladen, jeg kan sætte autopilot-pickuppen ned i. Det er lidt irriterende og besværligt. Men også sjovt og befriende. Især når det lykkes. At give sig selv lov til at være nybegynder er – ud over at være sjovt og afstressende – også en måde at sikre sig et godt arbejdsliv på.

Insister på at bliver ved at lære noget nyt

I iveren efter at blive eksperter på vores felt, glemmer vi, at vores evne til at lære noget nyt, faktisk kræver, at vi nogle gange starter på noget helt nyt. Noget, som vi virkelig godt kunne tænke os at lære. Noget som er så sjovt eller vigtigt, at vi kan rumme at være den, som famler rundt og måske endda virker lidt dum eller klodset. Så vær ærlig over for dig selv…er tiden kommet til at lære at danse salsa? Løbe en maraton? Tale spansk? Tegne Croquis? Kom i gang!

Det kræver mod at være nybegynder

Dét at tage turen fra nederst på kompetencetrinnet op til ”nu kan jeg”, er en af de bedste forsikringer, man kan give sig selv for et godt arbejdsliv. Det kræver mod og selvtillid. Hvilket jo faktisk burde være et argument for , at det ikke kun bliver sværere at lære nyt med alderen. For mod og evnen til at være ligeglad med hvad andre tænker, er noget, de fleste får mere af, jo ældre de bliver.

Og man bliver ved at udvikle sin lærings-stil med alderen, og kan overføre sine erfaringer fra ét område til et andet. F.eks. tog det mig et år at lære at svømme med hovedet under vand og at få vejrtrækningen til at fungere. Hvilket lærte mig, at når først man kan, er det lige meget, hvor lang tid, det tog at lære. (Det har min mor altid prædiket, men først dér gav det virkelig mening).

Du lærer at bede om hjælp

Det at være ”ny i trafikken” giver også nye relationer. F.eks. til dem, som rent faktisk mestrer det, du gerne vil lære. Man får pludselig brug for hjælp af personer, man ellers ikke taler med. Døren åbner sig ind til nye fællesskaber, man måske får lyst til at være en del af.

Den ydmyghed, der følger med følelsen af, at ”alle de andre kan og hvorfor fanden skal det være så svært” er god for ens evne til at samarbejde. Man ser måske bedre, hvordan andre, som er nybegyndere inden for noget, man selv mestrer, kan have svært ved det. Og bliver måske bedre til at lære fra sig og forklare sit eget fag.

Klar til næste job

Meget i vores arbejdsliv handler om at vi skal være kompetente, vi skal agere i vinderkulturer, være excellente, skabe resultater og eksekvere og bla bla bla… Vi bliver målt på vores performance og evalueret til MUS, PUS, GRUS og hvad det nu hedder alt sammen. Det gør det fristende at satse på dét, man kan og dét, man får anerkendelse for. Men, det er en farlig strategi at blive kørende i ét spor. Ved at blive ved at insistere på at ville lære noget nyt, ruster du dig bedre, hvis du f.eks. skal ud og finde et nyt job. Og det handler ikke nødvendigvis om ting, du direkte kan bruge på jobbet. Alt tæller, tror jeg. Også hobbyer, fx at lære at meditere, lære et nyt håndværk, lære en ny sportsgren eller at dyrke grønsager. Evnen til at lære nyt kan trænes på mange måder. Og evnen til at lære nyt er måske én af de vigtigste kompetencer på arbejdsmarkedet, som det ser ud i dag.

NB.

Dette blogindlæg er en opdateret version af et blogindlæg, jeg oprindeligt skrev til en blog om arbejdsliv, sammen med Birgitte Ramsø Thomsen (http://www.birgitteramsoe.dk/) Den er lukket for længst, men jeg kom faktisk i tanker om indlægget, da jeg læste Tim Wu’s kloge indspark ”forsvar for middelmådigheden”: https://www.nytimes.com/2018/09/29/opinion/sunday/in-praise-of-mediocrity.html

 

 

 

Share Button

Related Posts

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.