Ligestilling: 2 gode råd fra Lise Nørgaard

Ligestilling: 2 gode råd fra Lise Nørgaard

Det er ikke blevet til meget medieforbrug denne skønne, solrige sommer. Men, jeg lyttede med, da Lise Nørgaard, 96 år, var P1-sommergæst hos Dorte Krogsgaard. Lise Nørgaard er sej. Både som journalist, forfatter og blive-ældre-rollemodel. Desuden er hun en af vores fornemste og fremme-i-skoene ligestillingsforkæmpere, hvilket jo bare gør hende endnu sejere. Og her midt i mit eget arbejdsliv kan jeg kun give hende ret i de råd, hun gav i udsendelsen, når det handler om ligestilling. Nemlig at vi skal vælge vores partner med omhu, hvis vi vil have et godt arbejdsliv og at det koster penge at tjene penge, f.eks. udgifter til hjælp i hjemmet.

Allerede som helt ung vidste Lise Nørgaard, at hun ville kunne klare sig selv, men samtidigt kunne hun se, hvor stor forskel der var på kvinder og mænds muligheder. Derfor meldte hun sig som 17-årig ind i Dansk Kvindesamfund og brændte især for mærkesager som lige muligheder for uddannelse for begge køn, ens skatteregler for begge køn og adgang til fri abort og prævention for kvinderne. For godt 75 år siden var det ikke just dagsordenpunkter, der nød opbakning, og ifølge Lise Nørgaard ændrede stemningen sig først for alvor, da rødstrømperne tog kampen op i 70’erne.

Og der var virkelig noget at kæmpe for: Da Lise Nørgaard i startede som journalist på Politiken i 1949 var det næsten umuligt for en enlig kvinde at få en lejlighed. Hver morgen blev den klassiske morgenmusik i radioen afbrudt af  Statens Husholdningsråds råd og løftede pegefingre til husmoderen (= alle kvinder), så de kunne lære at undgå f.eks. sure karklude eller få tips til, hvordan de nemmest gjorde køkkenskufferne rent. Alt sammen fortalt i en indforstået ”vi kvinder må holde sammen på det hele”-tone og husmorpropaganda, så det basker. (I dag kan man f.eks. møde denne form for husmorpropaganda og kvinde-selvundertrykkelse i visse damebladsuniverser, men det er en helt anden snak).

Tilbage til de gode råd.

Find en partner, der tager sin tørn

Det første lyder: Find en partner, der er med på, dit arbejde skal fylde lige så meget som hans og som betragter hus, børn og halløj som et fælles projekt.

I udsendelsen siger Lise Nørgaard: ”Kvinderne har i virkeligheden dag nøjagtig de samme chancer som mænd, hvis de gider at tage dem. Noget af det, der undrer mig, det er at de ikke ser sig bedre for, før de gifter sig. Hvis man synes at livet skal være en række af candlelight- dinners så er det i orden, de finder en mand, der ikke er på linje med dem, hvad ligestilling angår. Men hvis de vil have børn og have et hjem og bo sammen i 25 år og måske 50 år så er det godt at se sig for og i dag har de da muligheden for at lure hinanden af før de gifter sig.”

Her kan jeg kun være 100% enig. Jeg ville ikke ane, hvordan jeg skulle ha’ klaret både karriere og børneopdragelse/omsorg, hvis ikke børnenes far havde være forælder på lige fod med mig. Og jeg er vokset op med en far, der lige såvel som min mor, tog sig af omsorg og børnepasning og hvor mine forældres jobs som noget helt naturligt var lige betydningsfulde – og tak for det. Jeg hører mange kvinder, som bliver virkelig overraskede over, hvordan “kønnet fanger”, når de får børn. Og heldigvis kender jeg også nogle seje kvinder, der ikke er gået i fælden, og som har en partner, der bakker deres arbejdsliv op – også i praksis.

Så hvis du vil have et godt og tilfredsstillende arbejdsliv, skal du vælge din partner med omhu. Er det stadig nødvendigt at sige? Ja, det er det. Spørg arbejdsgiverne, hvem der tager barns første sygedag og hvad det betyder. Der er et stykke vej til vi har ligestilling dér!

 

Køb hjælp til husarbejdet

Det andet råd udspringer af Lise Nørgarards tørre konstatering af, at det koster penge at tjene penge. Det betyder, at hvis man har et krævende heltidsjob er det helt i orden og respektabelt at betale sig fra (noget af) husarbejdet. Ingen kan klare at have både et fuldtidsjob, perfekte børn og et perfekt hjem. Og her er tøj- og gulvvask noget af det mere ukomplicerede at outsource.

Som Lise Nørgaard siger i interviewet, skulle man i stedet for at give husmødrene gode råd om rengøring have fortalt dem, at hvis de gik ud på arbejdsmarkedet og tjente deres egne penge skulle de også betale for at få husarbejdet gjort. Det gjorde hun selv, og ”somme tider kunne det slet ikke betale sig, men til gengæld lavede man det , man havde lyst til”.

Jeg ved godt, at der er mange, som ikke har råd til at købe rengøringshjælp. Da jeg var barn og min mor og far begge arbejdede havde vi i perioder en skolepige til at komme en gang om ugen til at gøre rent. Mine forældre var langt fra velhavende, men meget klarsynede i forhold til, hvad de kunne nå og hvad der betød noget for dem. Så nogle gange handler det måske også om at prioritere.

Og hvis man ikke har mulighed for at købe hjælp, er det måske en trøst at vide, at alle damebladsreportager og medieportrætter af lykkelige, overskudsagtige kvinder og mænd, der kan klare det hele – og som også knokler rundt med en personlig træner og spiser rawfood 5-2 med et nordisk touch  – er løgn. Det kan ikke lade sig gøre, alt har en pris og alle medaljer har en bagside. Ta’ en erfaren pressedames ord for det!

PS. Billedteksten til stockfotoet, der ledsager blogindlægget her lyder i øvrigt: young beautiful woman housewife showing perfect washed dishes on white (!!!)

 

Lyt selv til P1’s Sommergæsten med Dorte Krogsgaard og Lise Nørgaard her:

http://www.dr.dk/p1/sommergaesten/sommergaesten-pa-p1-lise-noergaard